Fra konsulent til underviser: Julia tog til psykolog og skiftede karriere

Måske har du læst med i mine seneste to indlæg.

• Det ene tog udgangspunkt i min frustration over, at konsulenter ofte tales frem som nogen, der bare er ude på at tjene penge på at sælge varm luft.
• Det andet handlede om det identitetstab, jeg i denne coronatid har oplevet ved ikke længere at kunne gøre det, jeg er bedst til, nemlig undervise. 

Jeg vidste det ikke, da jeg skrev de to indlæg, men når jeg selv genlæser dem, er det tydeligt for mig, at det skifte i mit arbejdsliv, som nu er sket, faktisk allerede var på vej der. Det var bare ikke kommet op til overfladen endnu.

Men det kom det, og i december meldte jeg ud, at der skulle ske noget andet.

Jeg vidste ikke hvad det skulle være, men gav mig selv den mulighed, som jeg nu ved, mange både ønsker sig og misunder mig, at jeg kunne gøre: Jeg lod mig undre, var nysgerrig, mærkede efter, gik lange ture, talte dybt og længe med folk omkring mig. Jeg græd og grinede og stoppede mig selv i min trang til at have en plan og lave plus/minus-lister. Og jeg fik mig en psykolog.

Sidstnævnte troede jeg faktisk ikke helt på, men jeg tænkte: Hvis jeg nogensinde skal være sådan en, der har en psykolog, så er nu nok et godt tidspunkt.
Men helt ærligt tænkte jeg også: Jeg underviser i ledelse, arbejder med organisationsudvikling, er uddannet coach og konfliktvejleder. Hvad kan en psykolog lære mig?

Psykolog lærte mig at finde det, jeg egentlig vil

Det viste sig, at psykologen blandt andet kunne lære mig at kende forskel på mit højeste og mit inderste ønske.

At kende forskel på det, som jeg fortalte mig selv, at jeg gerne ville, som ville være ’det passende’ eller ’forventede’ næste skridt for sådan en som mig - og så det, jeg i mit inderste allerhelst ville.

Og det blev fuldstændig tydeligt. Jeg ville og vil allerhelst undervise. Jeg er underviser.

Jeg er ikke et troende menneske, men på en eller anden måde ville verden det sådan, at jeg, netop som jeg kom til denne erkendelse, kunne søge det, der viste sig at være mit inderste ønskejob.

Og således er jeg nu landet på professionshøjskolen Absalon som adjunkt på leisure management. Jeg glæder mig stadig uanet meget til at stå der på gulvet igen.

Foråret er på vej, og jeg går et håbefuldt år i møde, hvor jeg kan koncentrere mig om undervisning, læring, fordybelse og faglig udvikling. Hurra!

Denne blog kommer til at fortsætte under overskriften ’underviserliv’, og jeg håber, du vil følge med 😊