Studerende som Maja har behov for stabil studiestøtte
© Foto: Jeppe Vejlø/Ritzau Scanpix
I dag bliver den personbårne støtte på universiteterne til studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser sendt i udbud med års mellemrum. Det skaber utryghed blandt de studerende, skriver Esben Bjørn Salmonsen, Jesper Langergaard, William Korte og Thorkild Olesen i dette blogindlæg. Nu skal der ske noget, mener de.
I dag har lidt over 29.000 studerende på landets videregående uddannelser en funktionsnedsættelse. Maja er en af dem. Hun er 31 år og læser politik og forvaltning på Roskilde Universitet, hvor hun er i gang med sit speciale. Majas handicap er ADD, depression og angst, og hun har brug for specialpædagogisk støtte for at klare sine studier.
Støtten til studerende med funktionsnedsættelser kan være hjælpemidler og hjælp fra en støtteperson til fx at strukturere den daglige læsning og undervisningsforberedelse, økonomisere den sparsomme energi, søge dispensationer og give råd til at håndtere angst.
Udbud skaber utryghed
Systemet for specialpædagogisk støtte kan være uoverskueligt for den studerende på grund af bureaukrati og til tider lang ventetid. Selvom det netop er afgørende for den studerendes trivsel og gennemførelse, at hjælpen er hurtigt tilgængelig og studienær.
SVM-regeringen ønsker bedre muligheder og mere tryghed for mennesker som Maja. Vi deler 100 procent den ambition. I 2022 pegede en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet på specialpædagogisk støtte som et sted at sætte ind. Der er behov for, at vi sammen undersøger, hvordan vi kan skabe bedre rammer for specialpædagogisk støtte.
Det kan tage et halvt år at sætte en ny støtteperson ind i ens forhold. Det er rigtig svært og hårdt at åbne sig over for en fremmedMaja, studerende med ADD, depression og angst
Konkret foreslår vi, at man ser på udfordringerne ved udbud. I dag bliver den personbårne støtte på universiteterne til studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser sendt i udbud med års mellemrum. Det skaber utryghed blandt de studerende, fordi opgaven kan overgå til nye leverandører uden tilknytning og det nødvendige kendskab til universitetet. Det indebærer også, at den studerende skal bruge tid og kræfter på at forklare sin situation til den nye leverandørs medarbejdere.
Maja fortæller om sine oplevelser: ”Det kan tage et halvt år at sætte en ny støtteperson ind i ens forhold. Det er rigtig svært og hårdt at åbne sig over for en fremmed. Uden min SPS ville jeg aldrig kunne have taget min bachelor eller kandidat.”
De ekstra led med en ekstern leverandør kan forlænge ventetiden på støtte. Det kan tage i gennemsnit fra 16 uger og nogle gange op til 28 uger fra den studerende beder om støtte til vedkommende får hjælp. Det er uholdbart for studerende, som netop har svært ved at klare studierne uden hjælp, og som ofte har andre kampe at kæmpe.
Skab en stabil støtteordning
Vi mener, at udbudsmodellen er problematisk, fordi denne form for specialpædagogisk støtte både er uhyre kompleks, kræver stor viden om universiteternes uddannelser og organisering og foregår menneske til menneske.
Lad os i stedet etablere en stabil ordning tæt på uddannelserne uden udbud. Det er et oplagt sted at begynde, hvis der skal være bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser, så de får lettere ved at gennemføre en universitetsuddannelse.