Studenter: "Vi vandt slaget om besparelser på uddannelse. Nu skal vi sikre, at pengene går til kvalitet"
Med finansloven for 2020 er omprioriteringsbidrage og uddannelsesloft fjernet. Det er sejre, som i den grad skal fejres. Men vi skal også huske at følge det til dørs, skriver de studerende forkvinde, Ronja Ravnskov.
De sidste fire års besparelser på uddannelse har kunnet mærkes.
En ikke uvæsentlig mængde spalteplads i medierne er blevet fyldt med elever og studerendes oplevelser i hverdagen af, at kvaliteten på deres uddannelser har været i styrtdyk mod bunden.
Undervisningstimer er forsvundet eller omlagt, holdene er blevet større, feedbacken er skåret væk, censuren er blevet internt og de mundtlige forsvar fjernes.
Eksemplerne har været mange, og skal vi have kvaliteten tilbage, kræver det også investeringer. Men Rom blev ikke bygget på en dag, og det kræver tid at genoprette kvaliteten, når den systematisk er blevet sparet væk i en årrække. Derfor er det generelt overordentligt positivt, at vi har et nyt politisk flertal, som ser værdien af uddannelse.
Politikerne har nu taget det første skridt i retning af, at uddannelse igen prioriteres. Det er dog vigtigt, at vi ikke lader dem gå alene. Universiteterne har lagt budgetterne efter, at der skal spares, og det er vigtigt, at de midler, som nu står til rådighed, ikke blot forsvinder i lappeløsninger og strategiske indsatser. Midlerne skal gå til fagmiljøerne og til at genoprette kvaliteten på uddannelserne.
Mistrivsel skal bekæmpes
Det er ikke blot besparelserne, som er skrottet. Der er også kommet et fokus på den mistrivsel, der er blandt studerende, som vi er mange, som har forsøgt at få på dagsordenen længe.
Den nye udannelses- og forskningsminister har oprettet et trivselskontor, besparelserne er droppet på Studenterrådgivningen, og der er afsat 25 millioner kroner til at arbejde målrettet med trivsels. Dette er et vigtigt skridt i retning af at se på den omfattende mistrivsel som et kollektivt problem og ikke blot noget, som den enkelte studerende må bokse med alene.
Dette er afgørende, for stigningen i mistrivsel er størst blandt unge.
Der er behov for en national strategi og der er behov for, at uddannelsesinstitutionerne griber den håndsrækning fra ministeren og begynder at tænke trivsel ind i undervisningsplanlægningen. Der er stor sammenhæng mellem de studerendes følelser omkring deres studie og deres trivsel, så derfor kan trivselsproblematikken ikke løses isoleret. Kvalitet i uddannelse og trivsel går hånd i hånd.
2019 er året, hvor vi har fået vendt skuden mod det bedre for uddannelsesverdenen. Lad ikke 2020 blive året, hvor vi lader båden synke, fordi vi stopper med at kæmpe for kvalitet i uddannelse og for de studerendes ve og vel.
