Studerende: Regeringen har sparekniven fremme i maj

Endelig skriver vi maj måned! Forår og bøgeskov i fuld flor, der bringer tankerne hen mod guldaldervenlige skovture og ternede tæpper på grønt græs.

De studerende rykker deres gruppearbejde, eksamensforberedelser og fredagsbarer ud i den friske luft og det flotte forårsvejr. Men mørke skyer samler sig i horisonten og truer idyllen. De har forme som en skarp sparekniv, og de skærer dybt i lommerne.

Derfor har vi brug for en dag som 1. maj, hvor vi kan hæve skjoldene og kæmpe mod håbløse forslag som 1-årige kandidatuddannelser, kortere SU-perioder og lave dimittendsatser.

1. maj markerer i år starten på den forkortede dimittendsats for alle nyuddannede. Det nye system er skruet sådan sammen, at du de første tre måneder efter endt uddannelse er benovet den almindelige dagpengesats. Men så er hvedebrødsdagene også slut, for hvis ikke du har landet et job inden for den periode, straffes du med færre penge om måneden. Næsten 4.500 kr. mindre om måneden faktisk.

En dygtig læser kan regne ud, at selv den nedsatte dimittendsats på 9.700 kr. er højere end SU-satsen på 6.589 kr. Men i og med du ikke er studerende længere, skal du aflevere nøglerne til din studiebolig, din billigere studieforsikring forsvinder, og fraværet af studierabatter højner det månedlige budget markant, og dit rådighedsbeløb vil falde mærkbart.

Idéen er selvfølgelig at sætte spark i jobsøgningen, men hvilken dimittend vil ikke gerne lande drømmejobbet efter at have brugt flere år på universitetet med formålet om at dygtiggøre sig inden for et fag?

Det er tragikomisk at tænke på, at vicestatsministeren er på sygeorlov, og den samme regering aktivt øger stressen på ungdommen ved at presse dem økonomisk.

De nyuddannede fortjener ikke at blive behandlet på denne måde. De kommer ud af en årgang, som har gennemført uddannelsessystemet hurtigere end nogle andre. Et system, der har presset snart 20 forskellige uddannelsesreformer ned over hovedet på dem, og nu sender dem ud på et arbejdsmarked præget af hård konkurrence og stress.

Men det er jo ikke engang slut med reformudspillene, for de kloge hoveder inde på regeringsgangene konspirerer videre.

Regnestykket går ikke op

En ny sportsgren i dansk politik er nemlig blevet populær. I dette luskede spil ser man pengene blive suget ud af uddannelsesområdet med ønsket om samme kvalitet, som før man foreslog en økonomisk slankekur. Men det regnestykke går ikke op.

Hovederne mener dybt seriøst, at det er en god idé at fjerne det sjette SU år. Det har aldrig været en god idé. SU-systemet er skabt til at skabe lighed og mulighed for alle unge mennesker i Danmark.

SU betyder at alle, uanset baggrund og sociale pladser, har mulighed for en god uddannelse. Afskaffelsen af det sjette SU-år vil betyde et endegyldigt farvel til den fordybende fuldtids- og foreningsaktive studerende, og goddag til en over 50 timers lang arbejdsuge, hvis man regner det nu nødvendige studiejob med.

Men hvis I insisterer på at pille ved SU´en, kunne man jo sørge for at den fulgte inflationen, så de studerende har råd til toiletpapir og rugbrød uden skulle flytte hjem til mor og far. Det er det, vi i en fagforening ville kalde fremtidssikring.

Lad os håbe de folkevalgte levebrødspolitikere rent faktisk lytter til folket og ikke jokker i spinaten - som for resten er steget til 27,50 kr. for den lille pose.

Prisen på spinat er faktisk vigtig at kende, for regeringen har allerede jokket i den og bliver nødt til at købe nyt. Her taler vi selvfølgelig om forslaget om at halvere længden på op til halvdelen af alle kandidatuddannelser.

I har sikkert hørt så mange grunde til, hvorfor dette er en dårlig idé, at I snart behøver høreapparater. Men lad os opstille god grund nr. 117, 334 og 455. Mindre fordybning, mere stress og generelt videnstab i en mere og mere kompliceret verden.

1. maj markerer heldigvis også arbejdernes kampdag, så vi står klar med gode argumenter for, hvorfor sparekniven skal lægges i skuffen og erstattes med en kold rød Tuborg!