Blog: Mere feedback giver bedre uddannelser
Når politikerne forsat vil skære på uddannelserne, går det ud over tiden til feedback. Det koster i kvaliteten på uddannelser – særligt på humaniora.
Tusindvis af nye studerende er netop startet på universitetet. Det er de med et ønske om at blive fagligt stærkere. Så hvordan sikrer man bedst, at de nye studerende får indfriet deres faglige forventninger?
Det gør man blandet andet ved at give dem mere feedback i løbet af deres studietid. Feedback er ikke den definitive løsning, og den studerende har også et ansvar. Med det in mente, så mener jeg, at det er altafgørende for kvaliteten af ens studietid, at der er sat tid og penge af til, at man kan modtage kvalificeret feedback på sine akademiske præstationer fra en underviser.
Ifølge Udvalg om Bedre Universitetsuddannelser er løbende feedback et af de bedste redskaber til at opnå faglig viden og færdigheder, fordi det bidrager til at de studerende undervejs får en bedre forståelse af, hvordan de kan forbedre egen indsats og forståelse. Dette kan også være et incitament til at blive på sit studie frem for at give op og droppe ud, idet det bliver tydeliggjort, hvad der skal til for at få succes med sine studier.
Desværre er mængden af feedback meget varierende på fakulteterne. Jeg læser selv dansk og samfundsfag og har derfor modtaget undervisning og fået feedback på både det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet. Forskellen var slående.
Som humaniorastuderende har jeg fået langt mindre feedback end som samfundsfaglig studerende. På samfundsfag har jeg fået løbende feedback på afleveringer i stort set alle mine fag. På dansk hørte det sig snarere sjældenhederne til. Anklagen er ikke rettet mod underviserne på humaniora, men mod midlerne, som de (ikke) har til rådighed.
Siden jeg startede på humaniora i 2014, er mængden af feedback blot blevet endnu mindre, og de studerende bliver nu spist af med en samlet karakter i slutningen af semestret fremfor løbende feedback – det er der ikke ressourcer til.
Det gør man blandet andet ved at give dem mere feedback i løbet af deres studietid. Feedback er ikke den definitive løsning, og den studerende har også et ansvar. Med det in mente, så mener jeg, at det er altafgørende for kvaliteten af ens studietid, at der er sat tid og penge af til, at man kan modtage kvalificeret feedback på sine akademiske præstationer fra en underviser.
Ifølge Udvalg om Bedre Universitetsuddannelser er løbende feedback et af de bedste redskaber til at opnå faglig viden og færdigheder, fordi det bidrager til at de studerende undervejs får en bedre forståelse af, hvordan de kan forbedre egen indsats og forståelse. Dette kan også være et incitament til at blive på sit studie frem for at give op og droppe ud, idet det bliver tydeliggjort, hvad der skal til for at få succes med sine studier.
Desværre er mængden af feedback meget varierende på fakulteterne. Jeg læser selv dansk og samfundsfag og har derfor modtaget undervisning og fået feedback på både det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet. Forskellen var slående.
Som humaniorastuderende har jeg fået langt mindre feedback end som samfundsfaglig studerende. På samfundsfag har jeg fået løbende feedback på afleveringer i stort set alle mine fag. På dansk hørte det sig snarere sjældenhederne til. Anklagen er ikke rettet mod underviserne på humaniora, men mod midlerne, som de (ikke) har til rådighed.
Siden jeg startede på humaniora i 2014, er mængden af feedback blot blevet endnu mindre, og de studerende bliver nu spist af med en samlet karakter i slutningen af semestret fremfor løbende feedback – det er der ikke ressourcer til.
