Regeringens idé om at fjerne det fleksible SU-år er et selvmål
"Man skal have lov til at vælge om, hvis man vælger forkert", skriver Malthe Bækbo Vestergaard, der er forperson for DM Studerende.
Et års mindre SU vil gøre uddannelserne mindre fleksible. Det er et politisk selvmål, skriver Malthe Bækbo Vestergaard i dette debatindlæg.
For 53 år siden fik noget så kedeligt som professorer og embedsfolk i en kommission en ret god idé – en statslig uddannelsesstøtte til dem, der er ved at tage en uddannelse.
De skrev det ned i en beretning, og politikerne lyttede faktisk.
SU’en var født, og op igennem tiden er den blevet udvidet, så alle studerende over 18 år nu har mulighed for penge under deres studie.
SU’en blev indført på to primære formål: At alle med lysten og evnerne skal kunne tage en uddannelse, underordnet økonomisk baggrund. Og at begrænse nødvendigheden for arbejde under uddannelsen, så arbejdet ikke bliver en hæmmer for gennemførelsen af studiet.
Dette er ret godt. For uddannelse er en investering, vi som samfund laver i vores befolkning. Faktisk den bedste investering vi overhovedet kan lave.
Adgangen til gratis uddannelse - og økonomisk støtte under den - er med til at sikre, at så mange mennesker som muligt kan tage en uddannelse.
Det handler ikke om fjumreår
Nu vil regeringen så fjerne et centralt og vigtigt element af SU’en, nemlig det fleksible SU-år – det ekstra år med SU, som man kan bruge, hvis man læser mere end fem år.
Nogle kalder det et fjumreår. Det er det netop ikke. Det er sikkerheden for ikke at blive økonomisk straffet, hvis man vælger et forkert studie og skifter til et nyt. Dette er nemlig ret almindeligt – og gud ske tak og lov for det.
Man skal have lov til at vælge om, hvis man vælger forkert.
Man skal have lov at blive forsinket på grund af sygdom eller andet.
Man skal have lov til at tage fejl og prøve igen.
Alt sammen uden at blive straffet økonomisk og ufrivilligt flyttet over på SU-lån, der trods bedre vilkår end et ”alle godkendt på 10 minutter”-kviklån, stadig er et omkostningsfyldt forbrugslån, som ofte gældsætter mennesker i årevis.
Man skal have lov til at vælge om, hvis man vælger forkert
Det underligste ved dette forslag er, at det så åbenlyst, taler imod, hvad regeringen gerne vil på uddannelsesområdet. Regeringens erklærede mål er mere fleksibilitet og at flere tager erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelser – særlig på velfærdsområdet.
Men 34 procent af de lærerstuderende er studieskiftere, som har læst noget andet før. Skal de virkelig ikke have SU hele vejen igennem studiet, bare fordi de lytter til regeringens budskab?
Lad os vende tilbage til de oprindelige værdierne bag SU’en. Lad os unge mennesker tage den uddannelse, vi lyster og evner. Uden at vi skal gældsætte os eller arbejde så meget, at det går ud over studierne.
