"Vi bliver ofte latterliggjorte. Men jeg er mellemleder – og elsker det"

Denne klumme er mit eget spæde forsøg på at komme i gang med dele at erfaringer fra mellemlederens verden. Og hermed også et opråb til alle jer mellemledere i DM (for vi er mange): Lad jeres stemme blive hørt.

Hvad går det ud på, hvorfor er det fedt, hvorfor er det svært, hvorfor er det vigtigt, hvilken forskel kan det gøre?

Lad os sammen skabe et sprog for mellemledelse, så det bliver nemmere for omverdenen at se værdien af vores arbejde.

Krydspresset er mellemlederes grundvilkår

Grunden til, at jeg trives så godt i rollen som mellemleder, er, at jeg her har mulighed for at kombinere tre af de ting, jeg er mest optaget af:

1. at udvikle mennesker
2. at udvikle organisationen
3. at udvikle mig selv

Sig mellemleder – og sig krydspres.

Mellemlederens grundvilkår er at navigere i krydspresset mellem at lede nedad, opad, på tværs og ud af organisationen. Dette krydspres har fået en negativ klang. Det kan hurtigt komme til at lyde, som om man er lukket inde i et lille rum, hvor man forgæves prøver at åbne den rigtige dør for at komme ud.

Jeg synes, det er på tide at gøre op med den negative fortælling om krydspresset, da det for mig er selv omdrejningspunktet i jobbet. Det at balancere mellem de mange forskellige interessenter og dagsordner, og stadig få ting til at ske, er noget af det mest motiverende for mig.

Krydspres-positionen gør mellemlederne til helt centrale som organisationens forandrings- og implementeringsagenter.

Kompleksiteten gør opgaverne udfordrende – men så bliver tilfredsheden så meget større når det lykkes. Når det er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt med opbakning fra chef, lederkollegaer og medarbejdere. Ellers kan det blive meget ensomt i krydspresset.

Stine Bosse siger, at ledelse handler om at tage opvasken for andre – igen og igen og igen. Som mellemleder vil jeg sige, at hverdagens små sejre for mig handler om at se ting lykkes – for mine medarbejdere, for min leder og for organisationen.

På den måde handler (mellem)ledelse i høj grad om at få ting til at ske gennem andre. Og for mig kommer arbejdsglæden da også, når mine medarbejdere gør det rigtig godt, og jeg i mit stille sind kan kigge tilbage på betydningen af vores fælles forberedelse. Eller når en samarbejdspartner udtrykker stor tilfredshed med min organisations tilstedeværelse, eller når mit strategiske indspil spiller min chef god.

Slut med mellemleder-bashing

Mellemlederne er afgørende for, at de strategiske visioner bliver til virkelighed. Det er mellemlederne, som står med implementeringsopgaven og personaleansvaret, og de er således helt centrale for, at der kan ske en reel forandring uden at det går ud over trivslen.

Til mine mellemlederkollegaer derude vil jeg derfor sende en stor pose dyb respekt og anerkendelse for, at I har modet og viljen til at påtage jer den ofte meget svære opgave.

Alligevel bliver mellemlederen som funktion ofte latterliggjort, og jeg er efterhånden træt af at sidde til endnu et middagsselskab, hvor erfarne akademikere nedgør deres leder.

Det er jo det nemmeste i verden at sidde med krydsede arme og være negativ i stedet for at gå konstruktivt kritisk ind i en dialog om, hvordan tingene kunne blive anderledes. Her er det så lederens opgave at kunne rumme kritikken – men også at forvente, at medarbejderne er indstillet på et konstruktivt samarbejde.

En leder har også brug for at blive spillet god, og det er i gensidigheden mellem det tillidsfulde lederskab og det konstruktive medarbejderskab, at en afdeling kan blive stærk og velfungerende. Jeg kan godt opfattes som naiv, men nogen gange er det naiviteten og troen på det gode i mennesket, som lægger et fundament af tillid og dermed muliggør ting, ingen troede var muligt.

Når verden oversvømmes af ledelsesklummer fra topchefer og alskens ledelsesrådgivere – hvor sidstnævnte ikke nødvendigvis selv har den store ledelseserfaring – så er det symptomatisk, at flertallet ikke er mellemledere. Måske er vi bare mere optaget af at passe vores arbejde og få tingene til at hænge sammen på bedste vis?