Et opgør med new public management vil kræve plads til samskabende og tillidsfuld ledelse
Anne-Mette Wehmüller er bestyrelsesmedlem i DM Leder og sekretariatschef ved Dansk Kunstnerråd
Regeringen har lovet et opgør med bureaukrati og overdreven kontrol i det offentlige. Det tegner godt for fremtidens magistre, der har kompetencerne til at få det til at ske. Men det kræver også, at der bliver skabt plads til, at ledere kan vise tillid, skriver Anne-Mette Wehmüller.
Overdrevet målstyring og regelrytteri – eller det, der ofte betegnes som new public management - skal ifølge regeringen erstattes af en ny form for ledelse i det offentlige, hvor fokus er rettet mod lokale svar på velfærdsudfordringer og flerårige budgetter.
”Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution, og til at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne", står det i forståelsespapiret indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
Der tegner sig altså en ny æra, hvor kommunerne frit skal til at arbejde med flerårige budgetter. Måske lover dette paradigmeskifte også godt nyt for fremtidens magistre.
Målsætningerne i forståelsespapiret kunne for eksempel pege i retning af en ny ledelsesform, hvor typiske magister-kompetencer som selvstyring, samskabelse, tillid og arbejdsglæde kommer i fokus.
Ifølge forståelsespapiret skal der i fremtiden være fokus på tillid i stedet for kontrol. Denne udvikling er på mange måder interessant, for når man går fra fokus på dokumentation og central målstyring til at ville træffe beslutningerne tættere på borgerne decentralt, forudsætter det gennemgribende kompetenceudvikling for lederne.
Nye ledelsesparadigmer bliver afgørende
På fremtidens arbejdspladser bliver det afgørende med ledere, som kan samstyre og vise den fornødne tillid til medarbejdere. Fremtiden har brug for ledere, som kan udstikke mål og visioner i samspil med både medarbejdere og slutbrugerne, hvad end det er børn, ældre eller andre borgere.
Det er derfor afgørende, at der bliver skabt et reelt ledelsesrum med mere fleksibilitet, som kan bringe netop disse kompetencer i spil.
Lederne skal både måles på deres evne til at nå de mål, der udstikkes for de enkelte institutioner, men også på deres evne til at facilitere en proces, hvor tillid og samskabelse er i højsædet. Det kræver både evnen til selvstyring og samskabelse. Selvstyrende medarbejdere forudsætter både god ledelse og nye ledelseskontrakter, hvor det ikke er gyldne håndtryk med store fratrædelsesgodtgørelser, som er i fokus, men løbende bindende mål og resultater.
"Lederne skal både måles på deres evne til at nå de mål, der udstikkes for de enkelte institutioner, men også på deres evne til at facilitere en proces, hvor tillid og samskabelse er i højsædet"Anne-Mette Wehmüller
Her mener jeg, at der både bør stilles krav til medarbejdere og ledere om at indfri mål og visioner for arbejdspladsen.
Ledere, såvel som medarbejdere, som ikke leverer på de aftalte mål skal, som udgangspunkt ikke fortsætte som ledere eller som del af lederteamet.
Samskabelse og selvstyring er afgørende parametre¨, når fokus er på tillid og arbejdsglæde på arbejdspladserne.
