Nyuddannede akademikere: Vi kommer ikke hurtigere i job, hvis I forkorter kandidatuddannelsen

Den 2. marts 2023 fremlagde regeringen et reformforslag om forkortelse af en række videregående uddannelser. De skal afkortes med 8 måneder, således at en kandidatgrad i fremtiden kan gennemføres på 1 år og 3 måneder.  

Ved at forkorte kandidatuddannelserne inde for humaniora, mener regeringen, at humanistiske kandidater får tydeligere ‘arbejdsmarkedssigte’ end det, vi har i dag. Derudover mener regeringen, at man vil få flere i job hurtigere.  

Men det er en fejlslutning at antage, at dét, at der kommer flere studerende ud på arbejdsmarkedet, betyder, at flere kommer hurtigere i job. Det gør det ikke. 20 procent af de nyuddannede fra årgang 2021 var i forvejen ledige et halvt år efter endt humanistiske uddannelser, ifølge Arbejdernes Erhvervsråd. 

Forkortelse af uddannelsen vil altså ikke få nyuddannede hurtigere i arbejde. Det vil blot føre til, at de samme 20 procent vil ende på dagpenge, ligesom før reformen. Nu bare med en fortyndet kandidatuddannelse i bagagen. 

Behold studietiden  

Man kan ligefrem frygte det modsatte. Nemlig at humanister vil tabe endnu mere værdi på arbejdsmarkedet, når den faglige tyngde bliver fortyndet, fordi man blot har forelæsninger i to semestre og en kandidatgrad der skal afsluttes med en mindre skriftlig opgave i stedet for et kandidatspeciale. Praktikken, som typisk varer et semester, vil der heller ikke være tid til at gennemføre. 

I LONA mener vi derfor ikke, at humanistiske kandidater får tydeligere arbejdsmarkedssigte end det, vi har i dag. Det har ellers været regeringens hovedargument for forkortelsen. I stedet for at forkorte, mener vi, at man skal bibeholde den normerede studietid på 2 år, som altid har været den tid, det har taget at gennemføre en kandidatgrad i Danmark.  

En humanistisk kandidatgrad kan gøres mere erhvervsrettet ved brobygning, hvor studerende benytter teori og akademiske kompetencer til løse konkrete problemstillinger for virksomheder og organisationer uden for universitetets mure. For at gøre uddannelsen tydeligere i arbejdsmarkedssigte, mener vi som en organisation, der kender de studerende, at der i stedet skal være meget mere praktisk anvendelse af det, man har lært.  

Ved at reducere kandidatuddannelsen, vil man gå i den modsatte retning. De studerende vil være endnu mere på ’bar bund’, når de skal lande deres første job, eftersom der ikke engang vil være tid til at gennemføre praktik inden specialeskrivningen. Dermed vil den nyuddannede stå tilbage med endnu mindre kendskab til arbejdsmarkedet, et kendskab som er altafgørende, når det første job skal landes.  

Skrevet af: Lærke Thrysøe Nielsen, cand. soc. i udviklingsstudier og Internationale Relationer og grundlægger og bestyrelsesmedlem af Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere (LONA) og Charlotte Bengstrøm, cand. soc. i udviklingsstudier og Internationale Relationer og grundlægger og bestyrelsesmedlem af Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere (LONA).