Hvad skal vi med forskning?
© Mikal Schlosser
Katrine Krogh Andersen tager dig i sit første blogindlæg på akademikerbladet.dk med dybt ned i den Grønlandske Indlandsis for derefter at løfte sig op i helikopteren og tale om forskningens rolle i Danmark.
Forskning er mange ting. Det kan være alt fra arkæologiske undersøgelser af fortidens Danmark over bioteknologiske nybrud til iskerneboringer i klimaets tegn. Selv startede jeg min karriere som klimaforsker og har deltaget i iskerneboringer på Grønland og regnet på fortidens klima, men har sidenhen arbejdet med vejr og klima i bred forstand, før jeg blev forskningsdekan på DTU.
Der er mange, der har hørt om iskerneboringerne på Grønland. Ved at bore ned gennem den tre kilometer tykke indlandsis og meget omhyggeligt analysere den is, man får op, kan man opnå meget detaljeret viden om vejr, vulkanudbrud og andre begivenheder, da sneen faldt. Lidt ligesom årringe på træer fortæller træets historie og alder. Samtidig bliver man også klogere på de store iskapper og deres følsomhed overfor klimaændringer.
Oprindeligt har mange nok trukket lidt på skuldrene og undret sig over, hvad vi får vi ud af at studere støv, askepartikler og måle størrelsen på iskrystaller i iskernerne. I dag tror jeg, at mange kan se nytten af at forstå de store klimasvingninger tilbage i tiden og at kunne give svar på spørgsmål om atmosfærens naturlige indhold af drivhusgasser, for på den måde også at blive klogere på fremtidens klima.
Fra at være grundforskning drevet af nysgerrighed og muligheder er klimaforskning blevet yderst relevant for politiske beslutningstagere, og forskningen har i sin videste forstand stor betydning for mange områder af vores tilværelse i dag. Det var de tidlige pionerer, som borede de første iskerner på Grønland og Antarktis for godt 50 år siden, næppe forberedt på.
At forstå de mekanismer, der driver klodens klima, den store naturlige variabilitet, der er i klimaet, og den påvirkning, vi mennesker har udøvet over de seneste århundreder, synes jeg er utroligt fascinerende. Samtidig har jeg gennem mit arbejde fået lov til at deltage i de meget omfattende beslutningsprocesser, der skal til for, at vi globalt forhåbentlig kan håndtere klimaudfordringen i fremtiden. Mit arbejde bidrager til at stille det vidensgrundlag og de teknologier til rådighed, der skal til for at håndtere klimaudfordringen.
Netop fascinationen ved forskningen er jeg sikker på, at jeg deler med mange. Opdagelse af det nye og ukendte. De store historier om forskningsgennembrud. Og i mit tilfælde også en tæt kobling til én af verdens største samfundsudfordringer.
Forskningens natur og forudsætninger er ikke altid lige let at forklare til folk uden for forskningsverdenen. For ikke nok med at forskning ofte har en meget lang tidshorisont. Det er også uforudsigeligt, hvad der i sidste ende kommer ud af forskningen. Og så er det ovenikøbet også en omkostningsfuld fornøjelse. Men betyder det så, at vi skal have mindre forskning i Danmark?
Nej, langt fra. Jeg mener tværtimod, at vi skal investere mere i forskning. Vi skal i Danmark turde bedrive banebrydende forskning, men også forskning, der finder løsninger på samfundsudfordringer. Vi kan ikke være verdensmestre inden for alle områder. Men vi skal være verdensmestre inden for nogle udvalgte områder, som vi for eksempel er det lige nu inden for grønne energiteknologier. At Danmark har en global styrkeposition på dette område er en kombination af en politisk prioritering af området gennem mange år, stærke forskningsmiljøer og en solid virksomhedsbase.
Jeg er dog bekymret for, om Danmark stadig er helt i top, hvis vi kigger 10-15 år ud i fremtiden. Det er en bekymring, der også deles af Energikommissionen, når man læser deres nylige rapport. Energiforskningen har været udsat for store besparelser de seneste år. Siden 2010 er statens bevillinger fra blandt andet Innovationsfonden og EUDP til energiforskning faldet med mere end 500 mio. kr.
Det vil være at stikke blår i øjnene på os selv, hvis vi tror, at vi kan forblive et grønt foregangsland på langt sigt uden investeringer og opbygning af ny viden og teknologier. Samtidig bliver klimaforandringerne mere og mere tydelige. Isen i Arktis smelter fortsat i stigende omfang, og mange lande øger deres investeringer i grøn energi. Selv om forskning i sin rene form kan virke afkoblet fra vores nære hverdag, så er det forudsætning for vores fremtid, for vækst og arbejdspladser, for måden vi kommer til at leve og arbejde på. Og ikke mindst for tilstanden af vores klode.
Der er mange, der har hørt om iskerneboringerne på Grønland. Ved at bore ned gennem den tre kilometer tykke indlandsis og meget omhyggeligt analysere den is, man får op, kan man opnå meget detaljeret viden om vejr, vulkanudbrud og andre begivenheder, da sneen faldt. Lidt ligesom årringe på træer fortæller træets historie og alder. Samtidig bliver man også klogere på de store iskapper og deres følsomhed overfor klimaændringer.
Oprindeligt har mange nok trukket lidt på skuldrene og undret sig over, hvad vi får vi ud af at studere støv, askepartikler og måle størrelsen på iskrystaller i iskernerne. I dag tror jeg, at mange kan se nytten af at forstå de store klimasvingninger tilbage i tiden og at kunne give svar på spørgsmål om atmosfærens naturlige indhold af drivhusgasser, for på den måde også at blive klogere på fremtidens klima.
Fra at være grundforskning drevet af nysgerrighed og muligheder er klimaforskning blevet yderst relevant for politiske beslutningstagere, og forskningen har i sin videste forstand stor betydning for mange områder af vores tilværelse i dag. Det var de tidlige pionerer, som borede de første iskerner på Grønland og Antarktis for godt 50 år siden, næppe forberedt på.
At forstå de mekanismer, der driver klodens klima, den store naturlige variabilitet, der er i klimaet, og den påvirkning, vi mennesker har udøvet over de seneste århundreder, synes jeg er utroligt fascinerende. Samtidig har jeg gennem mit arbejde fået lov til at deltage i de meget omfattende beslutningsprocesser, der skal til for, at vi globalt forhåbentlig kan håndtere klimaudfordringen i fremtiden. Mit arbejde bidrager til at stille det vidensgrundlag og de teknologier til rådighed, der skal til for at håndtere klimaudfordringen.
Netop fascinationen ved forskningen er jeg sikker på, at jeg deler med mange. Opdagelse af det nye og ukendte. De store historier om forskningsgennembrud. Og i mit tilfælde også en tæt kobling til én af verdens største samfundsudfordringer.
Forskningens natur og forudsætninger er ikke altid lige let at forklare til folk uden for forskningsverdenen. For ikke nok med at forskning ofte har en meget lang tidshorisont. Det er også uforudsigeligt, hvad der i sidste ende kommer ud af forskningen. Og så er det ovenikøbet også en omkostningsfuld fornøjelse. Men betyder det så, at vi skal have mindre forskning i Danmark?
Nej, langt fra. Jeg mener tværtimod, at vi skal investere mere i forskning. Vi skal i Danmark turde bedrive banebrydende forskning, men også forskning, der finder løsninger på samfundsudfordringer. Vi kan ikke være verdensmestre inden for alle områder. Men vi skal være verdensmestre inden for nogle udvalgte områder, som vi for eksempel er det lige nu inden for grønne energiteknologier. At Danmark har en global styrkeposition på dette område er en kombination af en politisk prioritering af området gennem mange år, stærke forskningsmiljøer og en solid virksomhedsbase.
Jeg er dog bekymret for, om Danmark stadig er helt i top, hvis vi kigger 10-15 år ud i fremtiden. Det er en bekymring, der også deles af Energikommissionen, når man læser deres nylige rapport. Energiforskningen har været udsat for store besparelser de seneste år. Siden 2010 er statens bevillinger fra blandt andet Innovationsfonden og EUDP til energiforskning faldet med mere end 500 mio. kr.
Det vil være at stikke blår i øjnene på os selv, hvis vi tror, at vi kan forblive et grønt foregangsland på langt sigt uden investeringer og opbygning af ny viden og teknologier. Samtidig bliver klimaforandringerne mere og mere tydelige. Isen i Arktis smelter fortsat i stigende omfang, og mange lande øger deres investeringer i grøn energi. Selv om forskning i sin rene form kan virke afkoblet fra vores nære hverdag, så er det forudsætning for vores fremtid, for vækst og arbejdspladser, for måden vi kommer til at leve og arbejde på. Og ikke mindst for tilstanden af vores klode.
