Innovativt tjek af evnen til innovation
Rico Kongsager © Foto: Privat
“If you want to change student learning, change assessment”, er det klogt blevet sagt. Så hvad gør en innovationsunderviser med et forløb, hvor eksamensformen ikke er tilfredsstillende? Situationen var, at vi havde et innovationsforløb på uddannelsen, hvor eksamensformen ikke stod mål med selve undervisningen i innovation – altså der var en tydelig mangel på alignment, som det så fint kaldes på underviserlingo. Eksamensformen stod for øvrigt i misforhold til, hvordan vores dimittender skal anvende innovation i deres profession efter uddannelsen.
Der måtte tænkes kreativt. Vi ansøgte Fonden for Entreprenørskab om en økonomisk bevilling til at udvikle en ny og innovativ udprøvning af innovationsundervisning på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP). Projektet blev til vores glæde bevilget.
Første fase blev et dyk ned i litteraturen på området, men den gav dog kun en del af svaret, for det viste sig hurtigt, at alle uddannelser havde udviklet individuelle, skræddersyede løsninger til at passe til deres specifikke uddannelse.
Den helt store udfordring med netop innovation på de videregående uddannelser er, at det er meget svært at opstille klare mål for taksonomier og målestokke for evaluering og udprøvning. Eftersom mange entreprenørielle og innovative kompetencer ikke er direkte målbare og således kan være svære at evaluere og udprøve.
Løsningen blev at inddrage nogle af vores dimittender, der havde været på arbejdsmarkedet et stykke tid, og som arbejder med innovation ude i praksis. De måtte kunne give os svar på, hvordan det kunne gribes an. Vi afholdt en dimittendworkshop, hvor de kunne give os en unik indsigt i, hvordan organisationer inden for vores profession anvender innovation i dagligdagen, og hvordan disse kompetencer kan udprøves under studiet.
Derudover gennemførte vi workshops med nuværende studerende og innovationsundervisere/-konsulenter internt fra KP. De studerende gav os et indblik i, hvad de tænker om eksamensformer, og innovationsundervisere/-konsulenter gav guidelines om innovationslitteraturens centrale pointer om innovation.
Løsningen kom til at bestå af flere delelementer. Først og fremmest blev semesterets undervisning ændret for at optimere alignment, bl.a. ved at lade innovation indgå som dimension i semesterets 10-ugers praktikforløb. Selve eksamensdelen kom til at bestå af en pitch af den studerendes produkt og aflevering af et procesdokument, hvori den studerende gennemgår processen frem til produktet, herunder dennes anvendelse af innovationsteorier og -værktøjer.
Men det vigtigste output fra projektet var udviklingen af helt specifikke kriterier for vurderingen af pitchen og procesdokumentet, hvilket sikrer validitet i bedømmelsen af de studerende og sikrer alignment mellem undervisningen, praktik, eksamen – og ikke mindst den virkelighed, den studerende møder efter uddannelsen.