Hvorfor skal de unge igen betale prisen?

Er de nyuddannede nogle dovne hunde, som kun vil tage et arbejde, hvis man sætter deres dagpenge markant ned? Det skulle man næsten tro, at nogen tænker, når der kan komme et udspil om at forringe de nyuddannedes dagpenge markant. Ifølge regeringens udspil fra forrige uge skal dagpengeperioden for nyuddannede helt ned til ét år, og samtidig skal ydelsen sænkes til blot 9.500 kroner om måneden, hvilket svarer til 50 procent af den normale dagpengesats. Så de unge for alvor kan blive motiveret til at tage et job, må vi forstå.

Men de unge er langtfra dovne, og de fortjener overhovedet ikke mere pres. Vi taler om en generation, der har gjort alt, hvad man har bedt dem om: De er blevet presset hurtigt gennem uddannelsessystemet, og hele 94 procent DM-studerende har endda haft et studiejob ved siden af, viser vores studielivsundersøgelse. De unge er faktisk myreflittige, og det er uretfærdigt, usolidarisk og tarveligt at gennemhulle deres sikkerhedsnet.

Der er ikke noget, de unge hellere vil, end at få et job hurtigt. En lavere ydelse vil have minimal betydning for de nyuddannedes afgang til job. For de søger allerede. Og de søger bredt – på både brancher og jobtyper. Så det eneste, der kommer ud af en lavere ydelse, er fattigere unge.

Hvis udspillet vedtages uændret, vil de nyuddannede faktisk gå ned i indtægt. Den gennemsnitlige kandidatstuderende i DM tjener ca. 6.000 kroner ved siden af SU’en og har dermed en indtægt på omkring 12.500 kroner under uddannelsen. Hvis de nyuddannede efter den nye reform er så uheldige at have brug for dagpenge i en periode efter studiet, vil deres indtægt altså falde med ca. 3.000 kroner – samtidig med at en række studiefordele og rabatter bortfalder.

Det er barske løjer og nok ikke noget, der øger de unges lyst til at melde sig ind i en a-kasse. Det kan blive en bombe under vores kollektive forsikringsordning på arbejdsmarkedet, hvis de unge fravælger de kollektive sikringsordninger: a-kasser og fagforeninger. Det vil skade hele vores samfundsmodel, hvor dagpengesystemet sikrer en høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet til gavn for både arbejdsgiverne og lønmodtagerne, og hvor vi gennem fagforeninger går sammen om ordentlige løn- og arbejdsforhold.

I regeringens udspil er der dog også et løft af dagpengene på 5.000 kroner, de første tre måneder man er ledig, hvis man har en vis anciennitet. Det er absolut tiltrængt med et løft af dagpengesatsen, som er blevet udhulet gennem mange år. DM og en række andre fagforeninger har i årevis gjort politikerne opmærksomme på behovet for forbedring af dagpengesystemet. Men vi skal ikke forbedre systemet for de stærkeste ved at tage pengene fra dem, der har allermest brug for en hånd i ryggen for at komme godt ind på arbejdsmarkedet.

De unge skal ikke betale hele prisen igen. De er allerede presset fra mange sider og sidder samtidig tilbage med hele samfundets klimaregning. Vi skal i stedet hjælpe de nyuddannede i gang ved at give dem en chance på arbejdsmarkedet – også selv om de ikke har 10-15 års erfaring. Og så skal vi bygge flere broer til arbejdspladserne allerede under studietiden, så de nyuddannede slipper for at begynde arbejdslivet med en stressende arbejdsløshedsperiode.