Her er beviset: Folkeskolerefor­men fører til, at ingen lærer noget
På sin blog fremfører Thomas Aastrup Rømer sine argumenter for, at folkeskolereformen - trods sine nedskrevne hensigter om det modsatte - ender med, at ingen lærer noget som helst.
Jeg vil nu bevise, at skolereformen fører til, at ingen lærer noget til trods for, at den hævder, at læring er det eneste saliggørende:
1.
Filosofien bag reformen er, at det ikke handler om at lære eleverne ”noget”, men om at lære dem at lære. Det har man brug for i den globale økonomi og så videre på den galej. Ja, ”læring som livsform” er ligefrem formålet med folkeskolen - i stedet for ”demokrati som livsform”. Sådan går de og siger i ledende kredse på DPU. Det er lidt groft, synes jeg, men sådan er det.
2.
Men er det ikke sådan, at et barn er født med evnen til at lære? Jo, det er det jo. Det er ganske vist ikke født med evnen til at lære ”noget”, hvorfor man skulle tro, at det var ”noget”, skolen ville interessere sig for. Men barnet er da født med evnen til at lære – sådan i al bred almindelighed? Ellers kunne det jo ikke lære at gå eller at tale eller mange andre ting.
3.
Min pointe er nu, at hvis man vil lære nogen noget, som de kan i forvejen, så umyndiggør man dem. Man gør dem dummere, end de er. Man taler ned til dem. Man påstår jo, at den evne, som alle har, altså evnen til at lære, slet ikke findes hos lige præcis denne generation alligevel: Det, du kunne i forvejen, skal du nu lære, hvormed man siger, at du ikke kunne det i forvejen, som du altså kunne.
Ergo: Skolereformens filosofi ender i et resultat, der går stik modsat det intenderede. Den ender i aflæring. Vi får en generation, som ikke kan lære, fordi de skulle lære at lære.
Det er logik.
I stedet bør man gå efter at lære nogen NOGET, men gør man det, så vælter hele reformen omkuld for alle pengene. Så får man ikke "logik" - så får man uddannelse.
Sådan! Så er det bevist.
1.
Filosofien bag reformen er, at det ikke handler om at lære eleverne ”noget”, men om at lære dem at lære. Det har man brug for i den globale økonomi og så videre på den galej. Ja, ”læring som livsform” er ligefrem formålet med folkeskolen - i stedet for ”demokrati som livsform”. Sådan går de og siger i ledende kredse på DPU. Det er lidt groft, synes jeg, men sådan er det.
2.
Men er det ikke sådan, at et barn er født med evnen til at lære? Jo, det er det jo. Det er ganske vist ikke født med evnen til at lære ”noget”, hvorfor man skulle tro, at det var ”noget”, skolen ville interessere sig for. Men barnet er da født med evnen til at lære – sådan i al bred almindelighed? Ellers kunne det jo ikke lære at gå eller at tale eller mange andre ting.
3.
Min pointe er nu, at hvis man vil lære nogen noget, som de kan i forvejen, så umyndiggør man dem. Man gør dem dummere, end de er. Man taler ned til dem. Man påstår jo, at den evne, som alle har, altså evnen til at lære, slet ikke findes hos lige præcis denne generation alligevel: Det, du kunne i forvejen, skal du nu lære, hvormed man siger, at du ikke kunne det i forvejen, som du altså kunne.
Ergo: Skolereformens filosofi ender i et resultat, der går stik modsat det intenderede. Den ender i aflæring. Vi får en generation, som ikke kan lære, fordi de skulle lære at lære.
Det er logik.
I stedet bør man gå efter at lære nogen NOGET, men gør man det, så vælter hele reformen omkuld for alle pengene. Så får man ikke "logik" - så får man uddannelse.
Sådan! Så er det bevist.
