Pengene ruller ind til læreruddannelsen: Eller gør de og til hvad og hvem?

Læreruddannelsen er ifølge finansloven ’det nye sort’. Måske. Hvis man udelukkende ser på den økonomiske opmærksomhed, som uddannelsen har mødt ved dette års finanslov. Men som mangeårige undervisere og tillidsmænd på læreruddannelsen jubler vi ikke … endnu.

I det aftalte økonomiske løft udestår dog den resterende del op til de 200 millioner kroner årligt, som sektoren fastslår, er nødvendige udgifter til løft af læreruddannelsen. Det bliver nødvendigt, at forligspartierne forstår vigtigheden af, at det resterende beløb findes. For ellers er vi lige vidt. 

Politikernes ambitioner for ny og revideret læreruddannelse skal kunne realiseres gennem den økonomiske ramme.

Vi står allerede nu med en række afgørende spørgsmål, som får betydning for, hvordan fremtidens læreruddannelse udvikles og forbedres.

Det første store spørgsmål er: Hvordan forvaltes pengene af professionshøjskolerne?

Og andre sammenhængende spørgsmål følger: Følges denne bevilling af forskellige typer ’øremærkninger’? Hvilke nationale fordelingsnøgler opereres der med, så pengene finder vej ud i de 18 læreruddannelser på de 6 professionshøjskoler? Sker fordelingen efter størrelse, optag og/eller studenter årsværk? Bliver der taget hensyn til små uddannelsessteder?

Penge afsat til læreruddannelsen skal bruges på læreruddannelsen

Ja, en række alvorlige og afgørende spørgsmål hober sig op hos os, og bekymringerne kan meget snart følge.

Vi er oprigtigt bange for, at pengene kommer til at tilflyde mange af de andre nødlidende områder og uddannelser på professionshøjskolerne.

Derfor skal det sikres, at pengene tilgår udvikling og forbedring af netop læreruddannelsen.

Af den grund opfordrer Læreruddannelsesudvalget i DM dels politikerne, herunder ministeren og dels vores sektors rektorer, dekaner og chefer til at skabe rum for drøftelse af, hvordan pengene forvaltes.

Det er afgørende, at underviserne på landets læreruddannelser deltager i drøftelserne om, hvad pengene skal bruges til, og hvordan pengene skal fordeles både nationalt og lokalt.

Der er for nylig afleveret et samlet oplæg til en revideret læreruddannelse fra ministerens nedsatte udviklingsgruppe. I dette oplæg peges der på en række nye tiltag, der fordrer flere penge til læreruddannelsen. Der peges på flere konfrontationstimer, mere undervisning mellem studerende og underviser, længere sammenhængende faglige forløb og progression samt en styrkelse af praktikken og samarbejdet mellem læreruddannelsen og folkeskolen.

Udvikling koster

I en nylig bragt artikel i Akademikerbladet udtaler Stefan Hermann (formand for professionshøjskolernes rektorkollegium) sig temmelig konkret. Han forestiller fx at de studerende skal modtage fire ekstra undervisningslektioner, hvilket jo i parentes bemærket ikke er tilstrækkeligt. Ligesom Stefan Hermann forestiller sig, at der skal ansættes 150 ekstra undervisere i læreruddannelsen. Men fra hvilke modelberegninger kommer disse konkrete bud? Det svar svæver lidt i vintervinden.

Der ingen tvivl om, at underviserne på uddannelsen efterlyser flere timer med de studerende, bedre ressource til varetagelse af undervisningen, herunder særligt mere tid til forberedelse og tid til feedback.

Der er heller ingen tvivl om, at den nødvendige, særlige og stærke faglige diversitet i læreruddannelsens struktur, opbygning og indhold fremadrettet, fordrer flere ressourcer til varetagelse af undervisning, kollegialt samarbejde og en revideret tættere tilknytning af praktikken til folkeskolen. Det koster.

Derfor – lad os sammen i de rette fora drøfte og kvalificere en måde at forvalte de tilførte penge og helst også de, der jf. finansloven endnu mangler. Lad os være sammen om at skabe struktur for, hvordan den kommende proces kan forvaltes med bedst mulig strukturel og beslutningsmæssig transparens samt med bedst mulig faglig kvalitet, som kan imødekomme de særlige og forskelligartede forhold, der hersker på læreruddannelsens 18 udbudssteder i Danmark.

Det hele afhænger altså af, at læreruddannelsen modtager tilstrækkelig finansiering, og at de penge, som tilkommer, målrettes læreruddannelsens helt centrale kerneopgaver.

Nemlig:

• Mere undervisning sammen med de studerende med de nødvendige ressourcer til undervisernes undervisningsopgaver.
• Tilstrækkelige ressourcer til det vitale undersøgelsesfelt, som undervisere på uddannelsen, kolleger i praksisfeltet og de studerende fremadrettet er fælles om.