Et kig på data: Bør vi virkelig lave om på uddannelsernes optagesystem?

Hvert år søger omkring 90.000 ind på en videregående uddannelse i Danmark. Ud af de ca. 65.000, der tilbydes en plads, optages omkring hver fjerde gennem kvote 2, hvor ansøgningen sker med en motiveret ansøgning, en test eller en samtale.

Jacob Mark (SF) skød 2020 i gang med forslaget om, at når adgangskvotienterne overstiger 10, så fordeles pladserne via optagelsesprøver blandt ansøgere, der har 10 eller højere i adgangsgivende gennemsnit. Andre foreslog i forlængelse af Marks forslag, at pladserne frem for en optagelsesprøve fordeles via lodtrækning.

Men kan det virkelig passe, at optag på baggrund af gymnasiekarakterer er så dårligt, at vi må finde andre metoder? Og hvad er egentlig mest retfærdigt?

Høje gymnasiekarakterer fører til succes på studiet

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennem flere år undersøgt optagesystemet. De har fundet, at der er en positiv sammenhæng mellem gymnasiekarakterer og tre mål for succes på studiet: lavt førsteårsfrafald, lav dimittendledighed og faglig succes.

Frafald i løbet af første studieår har både negative konsekvenser for uddannelsesinstitutionernes økonomi og for den enkelte studerende. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at en universitetsstuderende med et snit på 4 har dobbelt så stor risiko for at droppe ud som en med et snit på 10. Sammenhængen er så stærk, at man kan måle, at en studerende med 11,9 i snit har signifikant større risiko for frafald end en studerende med 12,0 i snit.

Billedet er mere mudret på professionshøjskolerne. Hvis du starter på en uddannelse til fysioterapeut eller sygeplejerske, vil høje gymnasiekarakterer faktisk øge din risiko for at droppe ud. På andre store velfærdsuddannelser som pædagog og socialrådgiver betyder dine gymnasiekarakterer ikke noget for risikoen for at droppe ud.

På tværs af både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier betyder et højt gennemsnit fra gymnasiet, at der er større sandsynlighed for beskæftigelse efter endt uddannelse.

Studerende i DM: Kvote 2 er også problematiske

Ser man på tallene, tyder det altså på, at optag på baggrund af gymnasiekarakterer ikke er så skidt en metode, som den ofte bliver beskyldt for. Alternativet – den mere individuelle vurdering gennem kvote 2-systemet – har også sine ulemper.

Det oplevede jeg selv, da jeg for snart otte år siden søgte ind på Københavns Universitet uden at have én eneste i min nære omgangskreds, der læste eller havde læst på universitetet. Da jeg havde sendt min ansøgning af sted, var min største frygt, om jeg havde gjort noget forkert, så de ikke ville tage min ansøgning i betragtning. 

Samme usikkerhed oplever mange af DM’s studerende medlemmer, der har søgt optag via kvote 2-systemet. I sommers spurgte vi de studerende om deres oplevelser med at søge via kvote 2, som indtil nu oftest har været en motiveret ansøgning. Mange angav, at kravene var uklare og at det er svært at leve op til formalia. Jo mere uklare reglerne opleves, jo sværere kan det være at navigere i, når man ikke kan søge hjælp fra sine nærmeste.

Udover uklare krav, social skævhed og høje standarder for formalia, så problematiserer de studerende, at afgørelsen virker meget subjektiv. Det hænger måske sammen med deres sidste kritikpunkt – nemlig manglen på feedback.

Findes der andre alternativer?

Analyser har vist, at karaktergennemsnittet fra gymnasiet i virkeligheden måler én generel egenskab: din evne til at studere. Det viser sig dog også, at karaktererne måler matematiske og sproglige kompetencer og det kan derfor give mening at indføre fagspecifikke karakterkrav i matematik og sprog. I praksis sker det eksempelvis på CBS, hvor der kræves 6,0 i dansk for at blive optaget på HA(kom.).

Hvis man gerne vil undgå at optage efter gymnasiekarakterer, har både optagelsessamtaler og -test vist sig gode til at udvælge de mest motiverede studerende. Men det er ikke uden negative konsekvenser. For selvom social arv også har indflydelse på gymnasiekarakterer, så peger internationale studier på, at optagelsestest giver en endnu større forlomme til studerende med en stærk social baggrund.

Ingen nem løsning

Vi må ikke bilde os ind, at der er en simpel måde at indrette det optimale optagesystem på, for alle modellerne har ulemper. Det handler i stedet om, at politikerne må finde ud af hvilke konsekvenser, de kan leve med. Og gerne snart – for så længe optagesystemet er til debat, skaber det utryghed hos fremtidens studerende på de videregående uddannelser, der ikke ved hvilke krav, de skal leve op til.