Bæredygtigt netværk: Vores fagforening bør igen kæmpe for kortere arbejdstid

Vi oplever i stigende grad, at bekendte, kolleger og vi selv udtrykker, at vi savner tid. Tid til at skabe bæredygtige hverdagsliv og fagligt fordybede arbejdsliv. Tid til nødvendig rekreation, der kan modvirke mental udmattelse og nedslidning i løbet af et langt arbejdsliv. 

Mange af os, særligt yngre akademikere, men også ældre, ønsker at arbejde mindre, end vi gør i dag. Det er vores fagforening klar over, og den forstår, at mange ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, fordi vi arbejder for meget. Hver sjette i beskæftigelse ønsker at arbejde mindre, viser tal fra Danmarks Statistik og Eurostat.

Samtidig ser vi en stigende polarisering, hvor nogle arbejder for meget, mens andre har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi tror, at der er en bedre måde at fordele vores tid. 

I Danmark har vi ligesom i andre industrialiserede lande valgt at bytte den øgede produktivitet, som modernisering og udvikling af nye produktionsteknologier har medført, til øget vækst i løn og større forbrug. Siden 1980'erne har fagbevægelsen i store træk haft fokus på lønstigninger helt i tråd med en generaliseret neoliberal global diskurs om en ‘nødvendig’ økonomisk vækst.

Som akademikere oplever vi, at vi nu generelt har nok velstand og løn til forbrug. Måske mere end nok. Vi mangler derimod tid til at leve bæredygtige liv. Vi tror, at det er tid til at spørge, hvad vi bruger vores fagforening til. Om vi fortsat vil kæmpe for at omsætte øget produktivitet til vækst og løn til forbrug, eller om vi nu ønsker fokus på tid og bæredygtighed.

Gør tid fagpolitisk igen  

Fagforeningen har en lang tradition for at diskutere forandringer i arbejdslivet, der går imod herskende tendenser og diskurser. Det viste fagbevægelsen allerede, da den for 100 år siden vandt retten til en 8-timers arbejdsdag, som stadig er standard i dag.

Men kampen for bedre tid har ligget stille i 30 år. At vores fagforening ikke i dag kæmper for kortere arbejdstid skyldes, at vi kollektivt har glemt, at tid - ikke kun løn - er en stor del af fagforeningers berettigelse. Som vi før har skrevet, har mange medlemmer ikke erfaret, at tid er fagpolitik.

Nu har coronakrisen givet os tid til at tænke over, hvilket samfund vi vil have på sigt. I vores fagforening kan vi arbejde for at forme det arbejdsliv, vi ønsker på den anden side. 

Vi tror, at kampen for bæredygtig og kortere arbejdstid skal i fokus igen. Det er en kamp, vi har brug for at tage sammen. Hver for sig kan vi ikke gå imod den dominerende vækst-diskurs og misforståede ideer om, at vi arbejder bedst, når vi arbejder meget. 

Flere tiltag er på vej 

Ideen om en 30-timers arbejdsuge har fået vind i sejlene i de senere år. Flere arbejdspladser har indført en 30-timers arbejdsuger og et stigende antal danske og multinationale virksomheder er i gang med at evaluere deres erfaringer og gøre nye forsøg. 

Nogle arbejdspladser har omstillet til en 30-timers arbejdsuge til fuld løn, og andre giver mulighed for nedgang i tid mod en mindre nedgang i løn. Arbejdspladserne fordeler ofte de ugentlige arbejdstimer på fire dage eller fem og arbejder for mere fleksibilitet. Nogle arbejder med tidsbanker, hvor arbejdstimer kan samles til længere ferier. 

Vi kan arbejde bedre på kortere tid

Selv på arbejdspladser, der har fastholdt samme lønniveau efter overgangen til en 30-timers arbejdsuge, og ikke ansat ekstra personale, har produktiviteten mange steder vist sig at forblive intakt, og i nogle tilfælde er den tilmed øget. 

Det sker blandt andet, fordi medarbejderne viser sig at være bedre udhvilede, lave færre fejl, have færre sygedage og en større tilfredshed med deres arbejde. Samtidig har arbejdspladser sparet på el, vand og varme - og den ændrede tid har tiltrukket nye talenter. Flere arbejdspladser har også haft gavn af samtidig at indføre nye metoder til at skabe gode kollektive rytmer på arbejdspladsen, blandt andre bureauet IIH Nordic og medarbejdere i Odsherred Kommune

Andre steder, hvor arbejdspladser ikke kan skære ned på det samlede antal arbejdstimer, er der blevet ansat flere medarbejdere. Denne model har også kunnet skabe bedre produktivitet og øget arbejdsglæde hos den enkelte medarbejder. 

Kortere tid kan give job til flere 

Argumenter for at indføre en kortere arbejdstid omhandler ikke kun mentalt helbred, produktivitet og arbejdsglæde. I et større samfundsperspektiv kan kortere arbejdstid også have flere fordele. 

Modellen, hvor arbejdstimer fordeles til flere personer, kan modvirke noget af den stigende polarisering mellem de, der oplever, at de arbejder for meget, og de, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. At frigive timer til nye job kan bidrage til mere lighed og tryghed. 

Også klimaaftrykket kan mindskes. Det fremhæves af Klimabevægelsen i Danmark, der foreslår, at grøn omskoling og indførelsen af 32-timers arbejdsuger, bør indgå i en grøn genstart af samfundet efter corona. 

Vores fagforening må gå med os

Vi er med på, at det kan lyde utopisk: Hvorfor skulle vores arbejdsgivere turde løbe den risiko at lave om på de ting, vi plejer at gøre, for at sikre bæredygtighed for alle? Og hvorfor skulle vi hver især turde stille os op og kræve kortere arbejdstid? Det er heller ikke sikkert, at vi eller de hver især tør.

Det er derfor, vi har brug for, at vores fagforening understøtter samtalen om, hvad bæredygtig arbejdstid er i dag. 

Til en start kan fagforeningen støtte forsøg med 30-timers arbejdsuger. Fagforeningen kan tilbyde sparring og netværk. Det vil være interessant at dele erfaringer og undersøgelser af, hvordan forskellige arbejdspladser tager nye arbejds- og hverdagsliv til sig, og med hvilke ordninger der giver det mest produktive og tilfredsstillende arbejde set fra arbejdsgiveres og ansattes perspektiv. 

På sigt, gerne snart, vil fagforeningen kunne formulere mere velfunderede krav om muligheder for kortere arbejdstid, end vi har i dag. Det har man allerede gjort i den største europæiske fagforening, IG Metall og andre steder verden over. De senere år er stærke nye netværk, der deler viden og erfaringer med konkrete tiltag for kortere arbejdstid på både kommunale og private arbejdspladser, opstået - blandt flere interessante eksempler er netværk i England og Island. 

Vores fagforening må gå med os i kampen om at sikre retten til bedre tid, som er bæredygtig tid.