Evalueringspres: En simpel model giver undervisere mulighed for at svare på anonym kritik
"samtidig med, at jeg ubetinget synes, at det er godt, at de studerende kan give anonym feedback, er jeg bestemt ikke blind for, at det kan være rigtig ubehageligt for den underviser, der får kradse ord og måske uberettigede anklager med på vejen", skriver TR Helene Brochmann
Det er på mange måder godt, at de studerende i dag kan evaluere underviserne systematisk og anonymt. Men det er også hårdt for den enkelte underviser, der kan føle sig forsvarsløs over for kritikken. TR Helene Brochmann giver her sit bud på en model, der løser problemerne.
For de fleste undervisere på ungdoms- og videregående uddannelser er det et vilkår, at man skal lade sin undervisning evaluere af de studerende.
Det er forskelligt, hvordan det bliver gjort, men uanset om man forsøger at lade evalueringen handle om undervisningen frem for underviseren, er det nok de færreste, der kan sige sig fri for at føle sig lidt presset af det.
Evalueringerne bliver jo ikke kun brugt af underviseren selv som feedback fra de studerende - som regel kigger ledelsen også med.
Evalueringer er ikke nogen dårlig opfindelse. Jeg gik selv på universitetet før undervisningsevaluering var opfundet, og jeg ville ønske, at vi som studerende havde haft mulighed for at gøre opmærksom på det, når underviserne var uforberedte, uengagerede eller helt og holdent overlod det til os selv at undervise hinanden med en forklaring om, at det var et særligt pædagogisk greb.
Men det var selvfølgelig også dengang der fandtes "nul-forskere", og folk i mange brancher drak øl i arbejdstiden. Jeg kan ikke tro andet end at den generelle standard er højere i dag. Måske også takket være evalueringer? Nå, det bliver et sidespor.
Nu har jeg så arbejdet professionelt med evaluering i mange år, og samtidig med, at jeg ubetinget synes, at det er godt, at de studerende kan give anonym feedback, er jeg bestemt ikke blind for, at det kan være rigtig ubehageligt for den underviser, der får kradse ord og måske uberettigede anklager med på vejen.
En enkel mekanisme forbedrer evalueringerne
På den uddannelsesinstitution, hvor jeg arbejder, har vi derfor forsøgt at imødegå dette med en enkel mekanisme:
Når de studerende har svaret på deres spørgeskema, kan underviseren gå ind i evalueringssystemet og skrive sine kommentarer ind som sidste side i rapporten med resultaterne. Kommentarerne bliver altså en integreret del af rapporten.
Rapporten genereres automatisk i to versioner: En version, hvor man kan se både tal for svarfordelingerne på de enkelte spørgsmål og de studerendes kommentarer i fri tekst - og den har kun underviserne og de relevante ledere adgang til. Og en version, hvor fritekstsvarene er taget ud. Den bliver tilgængelig for de studerende.
Men begge versioner ender altså med underviserens refleksioner. Det tjener flere formål.
For det første kan de studerende se, at underviseren faktisk har læst og reflekteret over evalueringen. For det andet får ledelsen et "executive summary" af evalueringen, og for det tredje, og vigtigst i denne sammenhæng: Underviseren får anledning til at give sit bud på årsagen, hvis der for eksempel er nogle studerende, der har svaret meget negativt.
Underviseren kan også skrive en kommentar ind, som kun kommer med i den "lukkede" version af rapporten til ledelsen. Dermed skal han eller hun ikke leve med, at nogle grimme og måske ubegrundede udfald fra studerende kommer til at stå uimodsagt som "sandheden" om, hvad der er sket på hans eller hendes kursus.
Efter de tilbagemeldinger jeg har fået, fungerer alle tre formål helt efter hensigten. Og dermed har vi fået afmonteret en alvorlig bivirkning, der kan være ved et evalueringssystem - nemlig det arbejdsmiljøproblem man har, hvis man føler sig forsvarsløs over for de studerendes anonyme kritik.