Medierne har opdaget arkivforskeren: "Vi kan give nogle svar, ingen andre kan"

En øget interesse for traditioner og deres betydning i en digital tidsalder gjorde for første gang en arkivforsker til en af Danmarks 50 mest citerede forskere i 2024.

Caroline Nyvang er seniorforsker i kulturhistorie ved Det Kgl. Bibliotek og blev citeret i 239 historier i danske nyhedsmedier sidste år, viser opgørelsen, som Infomedia har lavet for Akademikerbladet. 

Nyvangs placering som nummer 32 på listen bekræfter, at arkivforskningen kan bidrage til at kaste nyt lys på kulturhistoriske emner, som har den brede befolknings interesse, mener hun.

”Jeg er blevet kontaktet om så forskellige emner som halloween, juletraditioner og den danske madkultur. Der er stor interesse for at kigge på, hvordan vores forskellige traditioner bliver påvirket i en tid, hvor digitaliseringen buldrer afsted,” siger Caroline Nyvang.

Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede eksperter i 2024

For den 46-årige kulturhistoriker er det glædeligt, at medierne for alvor har fået øjnene op for, at forskerne på Det Kgl. Bibliotek kan noget særligt.

”Vi har adgang til et helt særligt kildegrundlag og kan give nogle svar, ingen andre kan give. Jeg kan blive kontaktet af en journalist og lave en lynhurtig mini-arkivundersøgelse, der for eksempel illustrerer, hvordan aprilsnarren har udviklet sig i de sidste 100 år. På universiteterne er vejen til den form for empiri længere,” forklarer hun.

Nye undersøgelser, der kan supplere arkivforskningen, er Det Kgl. Biblioteks helt store force.

”Lige nu kigger vi for eksempel på, hvordan aprilsnarren er flyttet ind på de sociale medier og bliver brugt på nye måder af organisationer og private virksomheder. Der er masser af eksempler på, at gamle traditioner flytter med ind i vores moderne liv,” siger Caroline Nyvang.

På Københavns Universitet skrev hun ph.d. om formidlingen af idealer om mad ved at grave sig ned i opskriftssamlinger og kogebøger fra 1600-tallet og frem.

I 2014 skiftede hun til en forskerstilling på Det Kgl. Bibliotek og en indbygget forventning om, at formidling er en stor del af jobbet.

Hun kom i en form for mesterlære hos sin forgænger, Else Marie Kofod.

”I forvejen havde min forskning i madhistorie bragt mig ret meget i vælten, da den nye nordiske bølge skyllede ind over landet. Under historierne om Noma og debatten om vores madkultur ligger der jo en anden og større fortælling om, hvordan vi selv opfatter vores nationale identitet,” siger Caroline Nyvang.

Det Kgl. Bibliotek er en institution, der har et ønske om at komme bredt ud, også til folk, der har langt til bibliotekets læsesal.

”Det har vist sig at være enormt frugtbart, også for min egen forskning, for eksempel at skulle deltage i tv-programmer, hvor jeg skal forklare ting, så alle forstår det. Det sker også, at medierne stiller spørgsmål, som får mig til at tænke: Hov, der er noget der, der er værd at undersøge.” 

"Det udløste blandt andet et treårigt forskningsprojekt på biblioteket, da en journalist henvendte sig for at høre, om aprilsnarren døde med de sociale medier,” siger Caroline Nyvang.

Interessen for dansk kulturhistorie vokser, og det hænger sammen med både digitaliseringen og globaliseringen, vurderer hun selv.

”Mange har måske en oplevelse af, at traditioner mister betydning, og at vi ikke dyrker dem i nær samme grad, som vi gjorde engang. Men arkivforskningen viser, at interessen for vores traditioner ikke taber højde. Måske snarere tværtimod.”