”Jeg ville ønske, at folk i Danmark vidste bare et eller andet om Grønland”
Uiloq Ingemann-Jeremiassen er flyttet tilbage til Grønland og studerer i dag samfundsfag på Ilisimatusarfik Universitet i Nuuk. © Privatfoto.
Danskere ved for lidt om grønlændere. Det oplevede 21-årige Uiloq Ingemann-Jeremiassen, der tidligere studerede på Københavns Universitet.
Når Uiloq Ingemann-Jeremiassen bliver spurgt, om hun har mødt fordomme eller racisme i Danmark, får hun lyst til selv at spørge, om der er nogen fra Grønland, som ikke har.
”Jeg husker en masse små øjeblikke, både fra studiet og livet i København, hvor jeg oplevede mikroaggressioner. Nu siger jeg ’små øjeblikke’, men de påvirker stadig meget,” fortæller Uiloq Ingemann-Jeremiassen, som studerede samfundsfag på Københavns Universitet fra 2023 til 2024.
De fleste grønlandske studerende i Danmark har mødt fordomme og racisme på deres studie, viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2023.
Der er en skævhed i, hvor meget grønlændere og danskere ved om hinanden, mener Uiloq Ingemann-Jeremiassen.
Hvis du spørger en gennemsnitlig dansker, om de kan et enkelt grønlandsk ord, siger de nok nejUiloq Ingemann-Jeremiassen, tidligere studerende på Københavns Universitet
I Grønland bliver gymnasieeleverne undervist i dansk litteraturhistorie og kultur, og undervisningen foregår på dansk.
“Men hvis du spørger en gennemsnitlig dansker, om de kan et enkelt grønlandsk ord, siger de nok nej,” siger Uiloq Ingemann-Jeremiassen.
“Grønland er jo en del af det danske kongerige. Det ser bare ikke sådan ud. For du kan ikke få en videregående uddannelse i Grønland, hvis du ikke kan snakke dansk. Du har ikke en fremtid. Det, synes jeg, er et kæmpe kolonialt symptom,” siger hun.
Grønland er jo en del af det danske kongerige. Det ser bare ikke sådan udUiloq Ingemann-Jeremiassen, tidligere studerende på Københavns Universitet
Uiloq Ingemann-Jeremiassen husker, at hun på universitetet tog et kursus om kolonialisme i dansk kontekst. Grønland blev ifølge Uiloq Ingemann-Jeremiassen slet ikke nævnt i den bog, de brugte i undervisningen.
Noget, som hendes underviser selv påpegede, var underligt.
“Det gjorde indtryk, at underviseren, som selv var dansker, kunne se det,” husker hun.
Vil hellere møde nysgerrighed
Uiloq Ingemann-Jeremiassen har så lave forventninger til, hvad danskere ved om Grønland, at hun bliver overrasket, hvis de kender Nuuk.
”Jeg ville ønske, at folk i Danmark vidste bare et eller andet om Grønland,” siger hun.
Og så ville hun ønske, at hun blev mødt med nysgerrighed frem for fordomme.
”Er alle grønlændere alkoholikere? er et eksempel på et spørgsmål, hvor jeg på forhånd ved, at du som spørger forventer et bestemt svar. Hvis jeg siger nej, bliver jeg måske spurgt: Men er der ikke mange, der drikker?”
Uiloq Ingemann-Jeremiassen føler sig nogle gange som et omvandrende Google-søgefelt i Danmark.
Hvor mange grønlændere findes der? Hvad hedder den største by i Grønland? Hvor mange bor i Nuuk?
Sådan noget bliver hun spurgt om. Og det trætter hende.
“Google er frit for alle. Du kan bare finde svaret der,” siger hun.
“Jeg ville ønske, at jeg i stedet blev mødt med nysgerrighed, såsom Åh, hvordan er Grønland? Hvordan er kulturen?”