Forening kæmper med økonomien efter voldsom kønsdebat

”Jeg har brugt stort set hele min politiske kapital fra januar og frem for at prøve at sikre, at vi ikke skulle stå i denne her situation med al den usikkerhed, der følger. Og nu skal vi alligevel ind i et efterår, hvor vi jo først får at vide til december, om vi har pengene fra januar eller ej.”

Susanne Branner Jespersen er sekretariatschef for LGBT+ Danmark, der er landets største og ældste politiske forening for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.

Som mange andre af landets NGO’er må LGBT+ Danmark afvente årets finanslov for at se, om der er afsat penge til deres fortsatte drift eller ej.

Men 2024 er alligevel anderledes.

Foreningen er nemlig havnet i en økonomisk kattepine og usikkerhed om fremtiden. Det sker samtidigt med, at den er blevet en central part i et politisk stormvejr om kønsrettigheder, som tog til i august måned.

Det startede med en kronik i Jyllands-Posten fra nu afgåede ligestillingsminister Marie Bjerre (V). Her skrev ministeren blandt andet:

”Vi bliver som samfund nødt til at holde fast i, at en transkvinde ikke er og aldrig bliver en biologisk kvinde. Biologi er bestemt af gener. Det kan man ikke ændre på. Derfor er der også grænser for, hvilke rettigheder transkvinder og transmænd skal have.”

Ligestillingsministerens kronik gav den øverste chef i LGBT+ Danmark kvalme. Det fortalte Susanne Branner i en tale ved en Pride-reception i Ligestillingsministeriet den 14. august.

”Ligesom jeg kan fornemme dit politiske bagland i Venstre i kronikken, som måske er nogle af dem, du taler til, så kan jeg heller ikke bibeholde min politiske legitimitet, hvis jeg ikke på det kraftigste siger fra,” sagde Susanne Branner.

Har politisk uenighed indflydelse på finansiering?

Nu har LGBT+ Danmark for første gang i fem år ikke fået fornyet sin ekstrabevilling på 2,8 millioner kroner på finansloven. Det svarer rundt regnet til fire fuldtidsansatte.

Det udgør over halvdelen af foreningens statslige støtte og skaber usikkerhed både for foreningens økonomi nu og her, men også for, hvor LGBT+ Danmark står som forening i fremtiden, fortæller Susanne Branner.

”Hele sagens udvikling er superuhensigtsmæssigt, fordi man får jo fornemmelsen af, at man at man ikke må komme på kant med en minister på ens område, hvis man som NGO ønsker at sikre sin finansiering fremadrettet,” siger hun.

Men er LGBT+ Danmarks ekstrabevilling helt bortfaldet? Kommer den alligevel med en ny finanslov? Eller glider den ind i SSA-midlerne?

Spørgsmålene hober sig op. Svarene til foreningen fra Christiansborg er udeblevet, og tiden går. Fremtidsudsigterne for foreningen er besværlige, hvis ekstrabevillingen ryger.

”Mister vi knap tre millioner af vores budget, vil det svare til 4-5 årsværk. Jeg har slet ikke lyst til at overveje, hvad det vil betyde, for det vil det jo skabe sindssygt meget uro i hele organisationen. Så lige nu har jeg is i maven og håber på, at den går igennem alligevel,” siger Susanne Branner.

For hende er sagen et udtryk for en grundlæggende udfordring for civilsamfundsorganisationerne.

”Vi er som branche præget af et prekariat og usikkerhed om, hvem der får midlerne, og mon kan fortsætte. Det giver uro i et ellers godt arbejdsmiljø hos os. Når sådan noget som dette sker, presser det os yderligere, for de ansatte mærker det selvfølgelig, og så går alle rundt og holder vejret med tanker om en usikker jobfremtid,” siger hun.

Uddeling af midler nærmer sig korruption

Regeringen har tidligere meldt ud, at man ønsker at finde en ny model for grundfinansiering af landets foreninger og frivillige organisationer. Socialministeriet oplyser til Akademikerbladet, at det er planen at fremlægge noget til efteråret, men ønsker ikke at uddybe yderligere.

Foreløbigt har regeringen præsenteret tanker om at finansiere modellen med de såkaldte SSA-midler, som politikerne hvert år uddeler mere end 800 millioner kroner af til indsatser for udsatte og ældre.

Men den model er ikke umiddelbart godt nyt for LGBT+ Danmark, siger Susanne Branner.

”Det vil jo betyde, at vi er overladt til nogle uvisse politiske forhandlinger, fordi vi ikke er en del af det forhandlingsrum. I forhandlingerne går man typisk efter at få så bredt et politisk forlig som overhovedet muligt, og sådan som debatten er lige nu, så er der bare nogle politikere, som overhovedet ikke er interesseret i at støtte noget som helst, der har med LGBT+-arbejde at gøre,” siger hun.

En ny model for en mere stabil og langsigtet finansiering af civilsamfundet, er netop hvad Civilsamfundets Brancheforening har efterspurgt.

Den har med forslag til en ny model givet sit bud på, hvordan en transparent proces og konkrete kriterier for uddeling af de statslige midler kan se ud, fordi baggrunden for uddelingen af midlerne er alt for uigennemskuelige i dag.

”Den måde, midlerne deles ud på i dag, er tilfældig, præget af personlige relationer og derfor uigennemskuelig,” siger Laila Walther, som er direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og formand for Civilsamfundets Brancheforening, der arbejder for at sikre bedre rammevilkår for frivillige civilsamfundsorganisationer indenfor det sociale område og sundhedsområdet i Danmark.

”Det er dårligt brug af offentlige midler og kræver utrolig mange ressourcer af mange af civilorganisationerne, som langt hellere skulle bruge deres tid på at lave de indsatser, som de er sat i verden for,” siger hun.

Det billede genkender Susanne Branner.

”Det politiske spil, der foregår på Borgen ind i et finanslovsudspil fra regeringens side, er ikke til at gennemskue for de mange foreninger og organisationer i civilsamfundet, der er helt afhængige af den offentlige støtte,” siger hun.

Hvert år bruger hun enormt meget tid på at finde politikere, der brænder nok for deres sag til, at de vil bære det ind til de politiske forhandlinger om fordeling af midlerne. Og sådan bør det ikke være, mener hun.

”Jeg synes jo, at man som civilsamfundsorganisation skal finansieres, alt efter hvad man leverer, og så skulle der jo være nogle klare og målbare kriterier for, om man lever op til de forventninger og mål, der er sat,” siger Susanne Branner.

”Og det skal være uafhængigt af, om der lige er politikere nok, der kan lide dig eller ej.”

Minister er opmærksom på problemet

Tidligere ligestillingsminister Marie Bjerre har ikke ønsket at udtale sig om sagen, da hun har skiftet område og nu er Europaminister.

Nuværende ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) udtaler, at han er fuldt ud opmærksom på, at LGBT+ Danmark har en midlertidig forhøjelse af deres driftstilskud, som ophører med udgangen af 2024.

”Jeg har også haft lejlighed til at mødes med LGBT+ Danmark, og jeg vil arbejde for at finde løsninger, så organisationen kan fortsætte den indsats, de i dag laver for LGBT+ personer.”

”LGBT+ personer er langt mere udsatte end den øvrige befolkning, når det fx kommer til mistrivsel, selvmordstanker og diskrimination. LGBT+ Danmark er derfor en vigtig organisation, der med rådgivning, netværk og støtte gør en forskel for mange mennesker rundt om i Danmark," siger Magnus Heunicke.

Regeringen er begyndt at se på en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet ud fra transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge langsigtet, lyder det fra ministeriet.