Højesteret har talt: Fleksjobber får 9 måneders løn efter forkert fyring
Dommen i Højesteret understreger, at arbejdsgivere har en udvidet forpligtelse til at afsøge mulighederne for at omplacere medarbejdere i fleksjob. © Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix.
En socialrådgiver i fleksjob blev afskediget i strid med loven, fastslår Højesteret. Dommen styrker beskyttelsen for medarbejderne, lyder vurderingen.
En socialrådgiver, der var ansat i fleksjob i Neurocentret i Region Hovedstaden, er netop blevet tilkendt 9 måneders godtgørelse i løn, efter hun forkert blev opsagt.
Det fastslår Højesteret i en ny opsigtsvækkende afgørelse.
Ifølge dommen opfyldte Region Hovedstaden ikke sin tilpasningsforpligtelse som arbejdsgiver, da regionen før afskedigelsen af fleksjobberen undlod at undersøge muligheden for at omplacere medarbejderen til en passende ledig stilling inden for hele Region Hovedstaden.
Sagen vækker opsigt hos Landsforeningen Fleksjob, der arbejder for at sikre gode rettigheder for de knap 100.000 personer, der bevilget fleksjob i Danmark.
”Det er problematisk, at det er en region, der ikke har styr på de regler, der er gældende for personer ansat i fleksjob, som er omfattet af handicapkonventionen,” siger formand Merete Hornecker.
Hun har selv været ansat i fleksjob de sidste 15 år af sit arbejdsliv, indtil hun blev pensioneret.
”Når man er ansat i fleksjob, er man omfattet af regler om, at arbejdsgiver skal sikre at undersøge muligheden for at vedkommende kan blive placeret i et andet job før afskedigelse, og det er tydeligvis ikke sket her,” siger Merete Hornecker.
Jeg synes, det er problematisk, at det er en region, der ikke har styr på de regler, der er gældende for personer ansat i fleksjob, som er omfattet af handicapkonventionenMerete Hornecker, formand, Landsforeningen Fleksjob
Region fejler omplacering
Sagen omhandler en socialrådgiver, der var ansat i fleksjob på en afdeling i Neurocentret ved Rigshospitalet under Region Hovedstaden med en ugentlig arbejdstid på 20 timer.
Efter en forværring af hendes helbred oplyste hun, at hun fremover kun kunne arbejde 10 timer ugentligt. Hun blev herefter indkaldt til tjenstlig samtale med henblik på afskedigelse.
Denne beslutning var ifølge Højesteret forkert.
For Region Hovedstaden undersøgte alene muligheden for omplacering indenfor Neurocentret, men ikke i hele Region Hovedstaden.
I stedet blev hun tilbudt at oprette en intern jobagent, hvilket betød, at hun ville få tilsendt jobopslag frem til eventuel fratrædelse.
Fleksjobberen søgte herefter en opslået stilling på Rigshospitalets Juliane Marie Center med en arbejdstid på 10 timer om ugen, men fik afslag.
Hun blev efterfølgende opsagt med den begrundelse, at hun ikke længere var disponibel til at udføre de væsentligste funktioner, som hendes stilling som socialrådgiver krævede, fordi stillingen ikke kunne varetages med kun 10 eller 12 timer om ugen.
Højesteret bemærkede, at en arbejdsgiver ikke kan nøjes med blot at henvise medarbejderen til selv at finde og søge ledige stillinger i konkurrence med andre ansøgere.
”Hvis der er en ledig stilling, som arbejdstageren er kompetent, egnet og disponibel til at varetage, er arbejdsgiveren forpligtet til at omplacere arbejdstageren til denne stilling, medmindre det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde,” oplyser Kammeradvokaten.
Dom øger beskyttelse af handicappede
Generelt kan man uddrage af dommen, at den giver en øget beskyttelse af handicappede ansat i det offentlige, hvis de påtænkes opsagt.
Det forklarer Louise Hammer, som er forhandlingskonsulent i DM.
”Den øgede beskyttelse skyldes, at man ikke kan nøjes med at undersøge muligheden for omplacering på det konkrete arbejdssted, inden der skrides til afskedigelse, men at man skal undersøge muligheden inden for hele ansættelsesområdet, medmindre det vil være en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren,” siger Louise Hammer.
Hun forklarer også, at dommen fastslår, at den almindelige grundsætning om, at en offentlig arbejdsgiver skal besætte en ledig stilling efter offentligt opslag og med den bedst kvalificerede ansøger ikke begrænser arbejdsgivers omplaceringspligt i den situation, som fleksjobberen var i.
Dommen viser, at vi ikke har levet op til denne forpligtelse i den konkrete sag. Det beklager viKirstine Vestergård Nielsen, direktør, Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse
Region beklager sagen
I Region Hovedstaden beklager man ikke at have levet op til forpligtelserne i den konkrete sag.
Højesterets afgørelse vil få konsekvenser fremadrettet, fortæller direktør i Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse, Kirstine Vestergård Nielsen.
”Højesterets afgørelse siger, at vi skal afsøge omplaceringsmuligheder i hele organisationen, når det kommer til fleksjobbere og handikappede medarbejdere, før en afskedigelse kan komme på tale. Dommen viser, at vi ikke har levet op til denne forpligtelse i den konkrete sag. Det beklager vi. Vi vil selvfølgelig leve op til denne forpligtelse fremover,” siger hun.
Sagen har tidligere været behandlet af både byretten og landsretten. Mens Byretten fandt, at Region Hovedstaden havde overtrådt forskelsbehandlingsloven, frifandt Landsretten regionen.
Med Procesbevillingsnævnets tilladelse fik Ligebehandlingsnævnet dog tilladelse til at anke Landsrettens dom til Højesteret.
Har du en historie om fleksjob?
Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.
Har du en historie, som du vil dele med os?
Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?
Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.