Ledelsen kan ikke fortælle undervisere, hvordan de bliver overvåget: "Ikke betryggende"
"Hvornår må chefen kigge i ens mailkonto, hvis der ikke er retningslinjer for det?” spørger Peter Østergård Sørensen, der er TR på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor ledelsen ikke kan svare på, hvad den indsamler af data om medarbejderne, og hvordan den bruger det.
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ledelsen har adgang til medarbejdernes data, men det er ikke normalt noget, der bliver anvendt, siger ledelsen. "Ikke betryggende," siger TR.
Danmarks Medie- og Professionshøjskole (DMJX) ved ikke, hvilke data skolen indsamler om de ansatte, eller hvordan de bruger de data. Det kunne Akademikerbladet afsløre i midten af marts, og nu reagerer skolens AC-tillidsrepræsentant på problemet.
”Det er ikke tillidsskabende, at skolen ikke ved, om vi overholder loven, og ikke ved i hvilket omfang, chefen kan følge med i vores aktivitet. Vi rejste netop spørgsmålet sidste år for at undgå at skabe mistillid,” siger Peter Østergaard Sørensen, lektor på DMJX og tillidsmand på campuset i København.
Ifølge Emilie Loiborg, advokat med speciale i GDPR, er skolens praksis ikke lovlig, da den netop er forpligtet til at vide hvilke data den indsamler, og hvordan det bruges.
Det er ikke tillidsskabende, at skolen ikke ved, om vi overholder lovenPeter Østergaard Sørensen, lektor og TR
I Akademikerbladets artikel udtalte Jørgen Johannsen, økonomi- og administrationschef på DMJX, at skolen har kendt til problemet i et års tid, og at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kigge på det.
Arbejdsgruppen blev nedsat i december, men har endnu ikke holdt det første møde. Det er nu indkaldt i starten af april.
Hvor meget kan chefen se?
Oprindeligt tog Peter Østergaard Sørensen sagen op i april sidste år.
”Det kom på banen ved, at min kollega spurgte til, hvor meget cheferne kan følge med i vores digitale adfærd. Kan de læse mails, kan de se browserhistorik? Vi kan også bruge telefoner privat, så hvor meget af vores private adfærd har skolen adgang til?” siger han og tilføjer:
”Det handlede ikke om konkrete tanker om misbrug, men bundede i en nysgerrighed og et ønske om vished.”
Svaret fra ledelsen var dog ikke fuldt betryggende, fortæller Peter Østergård Sørensen.
Hvornår må chefen kigge i ens mailkonto, hvis der ikke er retningslinjer for det?Peter Østergaard Sørensen, lektor og TR
Ifølge ham er det teknisk muligt for professionshøjskolens chefer at få adgang til en række informationer, der bliver indsamlet om medarbejderne. Men den mulighed bliver normalt ikke anvendt, lød beskeden fra ledelsen.
”Det er ikke et betryggende udsagn. De kan gøre det, men hvem kan, og hvad kan de? Det bliver ikke 'normalt anvendt', men hvornår gør det så? Hvornår må chefen kigge i ens mailkonto, hvis der ikke er retningslinjer for det?” spørger Peter Østergård Sørensen.
Han forestillede sig ikke, at det skulle tage lang tid at svare på spørgsmålene.
Svaret bliver udskudt igen og igen
I første omgang var spørgsmålet på dagsordenen på et samarbejdsudvalgsmøde i april 2023.
De skulle efterfølgende have svar på mødet i juni, men punktet blev udskudt til september, hvorefter det igen blev udskudt til decembermødet. Her besluttede man at nedsætte arbejdsgruppen, som nu har planlagt dens første møde i starten af april.
Han har løbende drøftet spørgsmålet med sine kollegaer, der har undret sig over, hvorfor det trak ud at svare på spørgsmålene.
”Hvor svært kan det være at svare på? Det bliver gjort til noget stort, men vil bare gerne afdække skolens praksis og lovgivningen. Jeg kan ikke sige, at de har nægtet at svare på spørgsmålene, men det er ikke noget, de har prioriteret højt,” siger han.
Nu har arbejdsgruppen planlagt det første møde, og så håber han på, at der kan komme svar på spørgsmålene inden længe.
”Vi kommer til at presse på, at arbejdsgruppen kommer med noget, så der kommer styr på det. Jeg kan ikke forstå, at det skal være så svært."
Hvad håber I, ledelsen gør?
”Får styr på det.”
