Kære regering, stop nøleriet! Pædagoguddannelsen trænger til en reform nu

Det er på alle måder mørke tider på professionshøjskolerne.

Job og fremtid er usikre, og uddannelserne har svært ved at tiltrække nok studerende til at forsyne samfundet med den nødvendige mængde arbejdskraft.

Alle, og ikke mindst regeringen, har i årevis talt om de dystre prognoser med små ungdomsårgange og vigende interesse for særligt de fire store professionsfag.

Derfor har mange, inklusive mig selv, råbt op om, at det er på høje tid med en national rekrutteringsplan. Men hvad er der sket? Ingen verdens ting! Regeringen har i sine reformprogrammer skrevet, at den vil styrke de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Men ingen ved, hvad det egentlig betyder. Hvad er indholdet af en reform, hvor ”vi tør se på, om opbygningen af og indholdet i uddannelserne er det rigtige, og om uddannelserne kan tilrettelægges mere fleksibelt”?

Vi har på pædagoguddannelsen nu trådt vande i mere end 2½ år, siden den store evaluering af uddannelsen lå klar i foråret 2021. Når man i så lang tid forsøger at holde sig oven vande, fægtes der selvfølgelig med både arme og ben for at forbedre forholdene for den uddannelse, som mange mener har vital betydning for børn, borgere og samfund. Men afkølingseffekten overstiger selv det længste isbad, når man efterlader en uddannelse og dens berørte i åbent hav.

Regeringen har i sit finanslovsudspil foreslået at videreføre den ekstrabevilling til pædagoguddannelsen på 47,5 millioner i 2024, som uddannelsen har modtaget de foregående år, for at kunne løfte timetallet. Det er da også et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok.

Kvaliteten af uddannelsen kræver mere end flere undervisningstimer og mere underviserkontakt. Det kræver en gennemgribende reform af uddannelsens opbygning og indhold. Det er alle parter omkring pædagoguddannelsen enige om. Uddannelsen skal gøres mere attraktiv ved at have bedre mulighed for at understøtte de studerendes læreprocesser og kritiske tænkning som pædagoger.

Regeringen (eller i hvert fald dele af den) har vist, at den kan reformere en professionsuddannelse, når den vil. Det gjorde den med læreruddannelsen i 2022 lige inden valget. Men er det blevet en sovepude for et kvalitetsløft af det øvrige professions- og erhvervsrettede område? Det håber jeg virkelig ikke, selvom det unægtelig ser sådan ud.

Pædagoguddannelsen har brug for handling – ikke ord. Så kære regering, kære minister: Få nu iværksat jeres ambitioner om at få etableret et Forum for fremtidens videregående uddannelser, så vi kan få drøftet de dilemmaer og udfordringer, der er med det videregående uddannelsessystem.

Men få nu også inviteret parterne til et udviklingsarbejde omkring pædagoguddannelsen, så vi kan få udviklet en uddannelse, der er et velfærdssamfund værdig.

Det haster. Hver dag, vi venter, har store konsekvenser for rekruttering og fastholdelse og i sidste ende uddannelsernes økonomi og kvalitet.