Gymnasielærere slår alarm: ChatGPT-snyd bliver den nye normal

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) står med et akut problem.

Det synes at være den oplagte konklusion, når man læser 66 gymnasielæreres besvarelser i en undersøgelse af deres holdninger til kunstig intelligens. Undersøgelsen er lavet af Magistrenes A-kasse og Akademikerbladet.

Ifølge en stor del af de 66 lærere er snyd med ChatGPT i forbindelse med skriftlige opgaver omfattende.

”Jeg oplever allerede, at mine elever benytter AI til at skrive deres opgaver for dem. Det gør mit arbejde meningsløst, for min kerneopgave er at hjælpe eleverne til at blive bedre, og det kan jeg ikke,” skriver en gymnasielærer i engelsk.

Flere peger på, at elevernes brug af ChatGPT er ukritisk og ”hovedløs”. De lader ganske enkelt Chatbotten skrive opgaverne for dem.

”Som underviser kan jeg se, at de besvarelser jeg får, er ens og hentet fra ChatGPT,” lyder en typisk kommentar, og lærer taler om en ”bombe under undervisningen”.

”Jeg aner ikke, hvordan vi skal lave undervisning i fremtiden,” lyder det fra vedkommende.

”Det er meget svært at overskue konsekvenserne. Umiddelbart tænker jeg, at AI ødelægger selve grundlaget for skolen - selvstændighed, konkrete kompetencer. Læsning, skrivning, grammatik, sprog, kritisk tænkning, viden - alt er truet af AI,” skriver en anden.

En del peger på, at det bliver nødvendig at inddrage kunstig intelligens i undervisningen for at lære eleverne at bruge ChatGPT til at tænke kritisk.

Omvendt peger lærerne på, at det bliver vanskeligt at finde ud af, om teknologien bliver brugt som inspiration eller til direkte snyd. 

”Endnu flere elever vil snyde i deres opgaver,” lyder en kommentar, ”det vil blive en ny normal. Og flere lærere vil mistænke elever for snyd, også selvom det ikke er tilfældet.”

En løsning kan blive, at man helt afskaffer skriftlige opgaver, hvilket flere også peger på, eller at evalueringer af elevernes færdigheder skal ske analogt.

Men at dømme efter besvarelserne, kan konsekvenserne kan blive mere vidtrækkende, og flere tilkendegiver, at en række traditionelle færdigheder og kompetencer måske helst forsvinder ud af undervisningen.

”Opgaver som oversættelse, grammatik og lignende bliver forældet. Nok også basal tekstanalyse,” lyder en vurdering.

Nogle lærere i undersøgelsen – men langtfra alle – vurderer, at selvom kunstig intelligens udfordrer det traditionelle syn på kompetencer, kan teknologier som ChatGPT også komme til at spille en positiv rolle. En samfundsfagslærer sammenligner udviklingen af kunstig intelligens med fremkomsten af trykpressen og internettet.

”I mine fag samfundsfag og historie vil almindelige færdigheder som paratviden og overfladisk generalistviden tabe værdi. Omvendt vil refleksion, fortolkning og anvendelse af AI-teknologi til at generere faglige inputs opleve en fortsat og øget efterspørgsel. AI tvinger os så at sige til at træne vores faglige og menneskelige kompetencer i et nyt lys, og her er uddannelse er afgørende redskab,” lyder det fra læreren.

En anden underviser mener, at ”den danske undervisningstradition med fokus på lærere som refleksive praktikere med ejerskab over deres stof er endnu ret stærk,” hvilket formindsker risikoen for en ukritisk integration af AI i undervisningssystemet.

Men i sidste ene er det også et politisk spørgsmål, lyder flere vurderinger, og måske endda også et økonomisk valg.

”Hvis man på forhånd har bestemt sig for, at AI er ligeså godt - eller bedre - end en sur gammel (og dyr) lektor, anser jeg det for et spørgsmål om tid, førend tilliden til undervisere både på gymnasialt niveau, men også på de videregående uddannelser desavoueres på linje med det som folkeskolelærerne har været udsatte for.”