Den Danske Ordbog forbereder opsigelser: "Vi må sige farvel til næsten hele redaktionen"
"Ordbogen koster mere, end det der hidtil er blevet afsat, og det prøver vi også at understrege. Men det ser desværre ud til, at det går den anden retning nu," siger Karen Skovgaard-Petersen, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som står bag ordbogen. Foto: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Den Danske Ordbog står over for en alvorlig nedskæring, fordi finanslovsforslaget for 2026 ikke indeholder den nødvendige støtte. Direktøren varsler opsigelser allerede denne måned.
Den Danske Ordbog, der dagligt har over 130.000 besøg, risikerer at blive forældet og i sidste ende lukket, hvis ikke politikerne finder penge til at sikre dens fremtid.
Det var budskabet i foråret fra Karen Skovgaard-Petersen, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), som står bag ordbogen.
"Vi ved, at mange politikere ser med velvilje på sagen. Nu håber vi bare, at det bliver til handling,” fortalte hun dengang til Akademikerbladet.
Et enigt kulturudvalg havde da også opfordret kulturministeren til at sikre en bæredygtig løsning for ordbogen. Men da finanslovsforslaget blev offentliggjort, var der kun afsat halvanden million kroner – en støtte, der allerede er bevilget og planlagt til at løbe frem til og med 2026.
"Det er virkelig trist. Jeg må indrømme, at jeg havde håbet og troet på, at der var en større støtte til vores fælles sprog i en tid, hvor vi snakker om åndelig oprustning," siger Karen Skovgaard-Petersen.
Opsigelser denne måned
Ifølge DSL er der behov for yderligere 6,4 millioner kroner i 2026 og over 8 millioner i de efterfølgende år for at sikre ordbogens drift og ikke mindst udvikling.
"Den halvanden million er jo fra en tidligere bevilling, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, men det er desværre slet ikke nok," siger Karen Skovgaard-Petersen.
"Med 1,5 millioner kroner kan vi kun holde ordbogen på et absolutnødblus til næste år.”
Hvis der ikke kommer flere støttemidler efter 2026, så bliver det året, hvor arbejdet helt må indstillesDirektør Karen Skovgaard-Petersen
Konsekvensen er, at ordbogen nu forbereder opsigelser i allerede i denne måned, så den er klar til det lave budget næste år.
"Det betyder, at vi må sige farvel til næsten hele redaktionen," siger Karen Skovgaard-Petersen og peger på, at der i alt er tale om cirka fem årsværk fordelt på over ti personer, der både omfatter medarbejdere, der skriver og redigerer ordbogsartikler, men også medarbejdere til den nødvendige IT-understøttelse af hjemmesiden.
En ordbog på nødblus
Sammen med Kulturministeriet har Carlsbergfondet givet støtte til ordbogen siden 1991, men fondet har nu meddelt, at man ikke længere vil finansiere den redaktionelle drift. Det hat været meldt klart ud gennem flere år, og selv om fondet fortsat er åben for at støtte konkrete projekter, så vil det ikke støtte den daglige redaktionelle drift.
Direktøren understreger, at ordbogen har kørt "på pumperne" i længere tid, og at der er behov for ekstra midler, hvis ordbogen skal kunne følge med sprogets udvikling.
"Ordbogen koster mere end det, der hidtil er blevet afsat, og det prøver vi også at understrege. Men det ser desværre ud til, at det går den anden retning nu."
Direktør: Derfor er ordbogen vigtig
Ser man på den økonomiske støtte til ordbøger, tyder det på, at Danmark halter efter nabolandene, påpeger Karen Skovgaard-Petersen.
Mens Sverige og Norge bruger omkring 11 millioner kroner om året på sine betydningsordbøger, og Tyskland næsten 9 millioner kroner, bruger Danmark kun 1,5 millioner kroner i offentlige midler.
"Vi er et lille sprogsamfund, men det gør det så meget desto vigtigere at have en national, videnskabelig ordbog over moderne dansk," argumenterede Karen Skovgaard-Petersen i maj.
I en tid med misinformation, sproglige ekkokamre og hurtige forandringer i vores digitale kommunikation er behovet for en fælles sproglig referenceramme større end nogensinde, argumenterede hun:
"Det handler jo om, at vi skal kunne tale sammen i dette samfund og forstå, hvad hinanden siger. Vi bruger sproget forskelligt – på tværs af alder, sociale skel og geografi. Den fælles forståelse kræver et sted, hvor vi kan tjekke, hvad ordene betyder. Og det er Den Danske Ordbog."
Hvis der ikke kommer yderligere midler, vil ordbogen i 2026 kun kunne opdateres i meget begrænset omfang, lyder det.
"Vi kan måske lave en lille og utilstrækkelig opdatering næste år for pengene. Og hvis der ikke kommer flere støttemidler efter 2026, så bliver det året, hvor arbejdet helt må indstilles,” siger Karen Skovgaard-Petersen.
Selvom hjemmesiden teknisk set vil kunne holdes i luften en tid endnu, vil ordbogen hurtigt blive forældet, understreger hun.
"Den vil hurtigt opleves utidssvarende og i den forstand miste sin betydning. Så bliver det en historisk ordbog, så længe vi kan holde den i luften rent teknisk.”
Håber på redning
Regeringen har afsat 500 millioner kroner til den såkaldte forhandlingsreserve, som skal fordeles i de kommende finanslovsforhandlinger. Det er her, håbet ligger nu.
"Det er derfor, vi råber op nu. Vi håber, at det kan lykkes at få det båret ind i forhandlingerne i efteråret," siger Karen Skovgaard-Petersen.
Men med opsigelsesvarsler allerede i september, er der ikke meget tid at løbe på.
"Jeg kan ikke se andet end at sende de opsigelsesvarsler. Man kan håbe, de kan blive trukket tilbage, når den endelige finanslov lander, men det tør jeg ikke satse på. Også selvom det er virkelig trist at tænke på, hvad det vil betyde for både vores medarbejdere og det danske samfund."
Direktøren understreger, at det i sidste ende handler om sproget som fælles referenceramme.
"Det er en afgørende ressource for det danske samfund, at vi kan forstå hinanden og vores sprog, og at det kan holdes i live for en overkommelig sum," siger hun.
