Stort universitet: Måske må vi slække på klimamål

”Find the way and walk the talk!”

Det er sådan, KU selv beskriver sin målsætning om ”gå forrest” ved at barbere 50 procent af sit klimaaftryk inden år 2030.

For hvis ikke et universitet fyldt med landets klogeste hoveder og eksperter i bæredygtighed kan vise vejen i den grønne omstilling, hvem kan så?

Men det er åbenbart lettere sagt end gjort – selv for de bedst egnede.

For universitetets eget regnskab viser ikke kun, at KU har skåret bare fem procent af klimaaftrykket i 2023.

Nok så bemærkelsesværdigt steg udledningen fra 2022 til 2023.

Nu erkender Jacob Graff Nielsen, dekan ved KU’s juridiske fakultet og ansvarlig for universitetets klimastrategi, at udviklingen ”observerbart giver anledning til bekymring.”

”Der skal jo ret markante fald til i de kommende år, hvis vi skal nå det,” konstaterer Jacob Graff Nielsen.

Han betegner universitetets kommende klimaregnskab som vigtigt. Når det er klar næste år, er der kun fire år tilbage til at nå målet.

”Hvis det ikke bevæger sig nedad eller i det mindste begynder at flade ud, så skal vi til at tænke grundigt over tingene,” siger Jacob Graff Nielsen. 

LÆS OGSÅ: Universiteternes grønne klimaregnskaber ser sorte ud

En ledende professor i politisk økologi var ellers fuld af beundring, da universitetets bestyrelse i 2021 vedtog en ny bindende målsætning.

Det ambitiøse ved Københavns Universitets klimamål er, at CO2-reduktioner før 2018 ikke tæller med. Det gør de ellers i Danmarks nationale målsætning på 70 procent. 

Det ville ellers have gjort opgaven noget nemmere, fordi universitetet allerede fra 2006 til 2018 sænkede de samlede emissioner med 65 procent.

Ovenikøbet har Københavns Universitet valg at inddrage kategorien forbrug i målsætningen, hvilket inkluderer udledninger fra produktion af varer uden for Danmark. 

Men hvorfor har det været så svært for KU at leve op til sine mål?

Jacob Graff Nielsen henviser til, at den negative udvikling fra 2022 til 2023 blandt andet hænger sammen med øgede bevillinger til den laboratoriedrevene forskning og indkøb af apparaturer og udstyr. 

”Jeg har anbefalet, at vi fastholder målsætningen, men hvis næste regnskab også peger i den forkerte retning, så kan det måske godt få os til at genoverveje målsætningen, for succesen med laboratorieforskningen er til gavn ikke bare for KU men også samfundsgavnligt for Danmark. Det er op til bestyrelsen at vurdere målsætningen løbende,” siger Jakob Graff Nielsen.

Sagt på en anden måde: Millionerne strømmer ind fra blandt andet Novo Fonden til forskning i alt fra diabetes til kvanteteknologi og klimahensyn får ikke KU til at takke nej.

Jacob Graff Nielsen har dog ikke opgivet troen på, at universitetet på andre områder kan vende udviklingen. 

Det gælder eksempelvis på bygningsdriften, der næst efter laboratorier er den største klimasynder. De ansatte skal rykke sammen på færre kvadratmeter, når Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet flytter ud til Søndre Campus, der i forvejen huser humaniora, jura og teologi.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at flytningen også skyldes økonomiske hensyn, men det vil også få en væsentlig positiv effekt på klimaaftrykket. Ligeledes har vi sat midler af til at styrke fokus på bæredygtighed i forbindelse med bygningsistandsættelser, hvor KU råder over én million kvadratmeter”, siger Jacob Graff Nielsen.

Nudging er ikke nok

Ledelsen på KU har tidligere fået kritik fra både studerende og forskere, der mener at universitets klima-strategi er for ukonkret. 

”Ved nærmere eftersyn fremstår løfterne ikke blot uambitiøse i omfang, men også tomme for tiltag,” mener to studenterorganisationer på KU, der henviser til blandt andet fravær af bæredygtighedskrav i universitetets forskningsmidler og laboratorieindkøb.

Og selvom bæredygtige løsninger har været et omdrejningspunkt for eksempelvis etableringen af laboratoriebygningen Mærsk Tårnet, erkender Jacob Graff Nielsen at KU’s klimastrategi i høj er rettet mod at motivere ansatte og studerende til at ændre adfærd, blandt andet ved at synliggøre forbrug og miljøbelastninger. 

”Jeg tror ikke, vi kan blive ved kun med nudging-løsninger. Vi har eksempelvis nu fået kriterier for, hvor mange kvadratmeter, hver medarbejder får, det er jo i virkeligheden det vi i juraen kalder hard law. Men det er en vanskelig balancegang, for vi skal også undgå at skabe u hensigtsmæssige hindringer for forskningen,” siger Jacob Graff Nielsen - en bekymring, som 50-pct. målet også er blevet mødt med.

I siger, at det i kraft jeres forskning i bæredygtighed er naturligt, at KU går forrest som eksempel for andre. Har I slået for stort et brød op?

”Du kan i hvert fald sige, at vi har gjort det svært og udfordrende for os selv, blandt andet ved at medtage den fulde klimapåvirkning, og altså også den udenfor landets grænser. Nu skal vi så vise, at vi kan skabe resultater.”