Dansk Magisterforening

Landets største universitet møder kritik: Tænker ikke nok på klimaet

En gruppe studerende og flere ansatte er utilfredse med Københavns Universitet. Indsats for mere bæredygtighed bør være mere ambitiøs, lyder det. © Foto: Københavns Universitet

Del artikel:

Københavns Universitet har afsat 300 millioner kroner til en ny 2030-strategi. Men der er for lidt fokus på bæredygtighed og trivsel, lyder kritikken fra flere studerende og ansatte.

På Københavns Universitet er startet en bæredygtighedskamp mod ledelsen.  

Universitet er i gang med at udarbejde en overordnet strategi frem mod 2030. Men bestyrelsen får kritik for kun at nævne bæredygtighed i uforpligtende vendinger og som en add-on til de mål i strategien, som bestyrelsen allerede havde besluttet sig for at gennemføre.  

Det er meldingen fra en stor gruppe studerende og flere ansatte.  

”Trivsel og bæredygtighed fylder utrolig meget hos os, og det er stort set fraværende i strategien,” siger Esther Emborg Bünemann, som er studerende på Københavns Universitet og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, som har lagt et pres på universitetets bestyrelse og ledelse for at få mere fokus på bæredygtighed.

Hun og omkring 200 andre studerende demonstrerede mod 2030-strategien til et bestyrelsesmøde på KU. På mødet vedtog bestyrelsen et udkast, som nu er sendt i høring i diverse nævn på universitetet. Men forslaget er ikke godt nok, mener Esther Emborg Bünemann.

”Man vil understøtte innovativ undervisningsudvikling og praksis, og det er egentlig det eneste, der står om undervisning. Ellers handler strategien om forskning. Det er selvfølgelig også vigtigt, men jeg kan godt forstå, hvis man som studerende føler sig overset i strategien,” siger hun.  

Det er en bunden opgave og helt afgørende, at en stor vidensinstitution som KU tør gå forrest

Esther Emborg Bünemann, studerende på Københavns Universitet og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Bæredygtighed er for ukonkret 

Den Grønne Ungdomsbevægelse vurderer, at begrebet bæredygtighed bliver brugt for ukonkret i udkastet til strategien.  

Under "strategiske ambitioner" står, at bæredygtighed skal indtænkes på tværs af de strategiske ambitioner, så de kan indgå i KU's samlede bidrag til en grøn omstilling af samfundet. 

De studerende savner konkrete tiltag og vendinger, der forpligter KU at indarbejde bæredygtighed som en grundsten i undervisningen og hvert enkelt fag.  

”Denne strategi løber helt frem til 2030, og det er de sidste år, vi har til at leve op til målene i Parisaftalen. Det er en bunden opgave og helt afgørende, at en stor vidensinstitution som KU tør gå forrest, for ellers er det virkelig svært at se, hvordan vi skal nå dette mål,” siger Esther Emborg Bünemann. 

”Sker det ikke nu, går der mange år før bæredygtighed kan blive ordentlig integreret. Ledelsen skal have modet til at udstikke en retning, for den har en voldsom magtposition. Løfter den ikke denne opgave, bliver det virkelig en sej kamp.”  

Esther Emborg Bünemann er studerende på Københavns Universitet og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, som har lagt et pres på universitetets bestyrelse og ledelse for at få mere fokus på bæredygtighed. © Foto: Privat
Vi skal presse på for alle sider, for at der sker noget. Vi er nødt til at tage hele værktøjskassen i brug

Mads Ejsing, postdoc, Center for Applied Ecological Thinking på KU

De studerende og ansatte bliver overhørt 

Blandt nogle af KU’s forskere får bestyrelsen kritik for at gøre for meget på klimafronten.

”KU’s private klimapolitik har meget begrænset klimaeffekt i forhold til omkostningerne for forskningen. Det er ikke et eksempel til efterfølgelse,” skrev Mogens Fosgerau og Frikk Nesje fra Økonomisk Institut i et debatindlæg i Uniavisen i juni måned.

Andre er bekymret for, at stramme krav til at inkludere bæredygtighed som krav i undervisningen og forskningen vil udfordrede forskningsfriheden og skabe uønsket ensretning. 

Blandt andre ansatte er holdningen helt modsat: KU’s bestyrelse ikke er skarpe nok, når det gælder fokus på bæredygtighed.  

Vi skal presse på for alle sider, for at der sker noget. Vi er nødt til at tage hele værktøjskassen i brug, og en del af det er, at bestyrelsen bliver klar på, at bæredygtighed integreres på tværs af uddannelserne og i forskningen i stedet for blot at fortsætte i samme spor,” siger Mads Ejsing, som er postdoc ved Center for Applied Ecological Thinking på KU. 

Han er desuden en af initiativtagerne til Det Grønne Forskernetværk (www.dgfn.org), der har som formål at "samle forskere på tværs af fagligheder og institutioner i kampen for klimaet.” 

Mads Ejsings oplevelse er, at universitetets ledelse ikke gør nok for at understøtte bæredygtighed rundt omkring på universitetet. Der er for mange skåltaler og for lidt handling. 

”Mange undervisere har for eksempel en interesse i at få bæredygtighed ind i sin undervisning, men de savner opbakning og hjælp til, hvordan man gør det. Universitetet skal understøtte den udvikling hele vejen ned gennem systemet, og der skal sættes penge af til det, ellers går der bare endnu længere tid, før der sker noget. Og lige nu går alt for langsomt,” siger Mads Ejsing. 

Det er nu der skal ske noget. Og opråbene har heldigvis allerede haft lidt effekt

Jakob Fritzbøger Christensen, projektleder på Globe Institute, KU

Opråb har haft lidt effekt 

Det var før sommerferien, at projektleder på Globe Institute, Jakob Fritzbøger Christensen, med sin far Bo Fritzbøger, der er lektor på KU, i et debatindlæg for første gang kritiserede universitetets bestyrelse for ikke at have bæredygtighed som mål i den kommende 2030-strategi.

”Det er tydeligt, at da Bo og jeg skrev indlægget, var der ikke så meget fokus på indholdet og processen. Derfor råbte vi op. For bæredygtighed lå som en forudsætning og ikke som en strategisk ambition i strategien. Det var kontraintuitivt for os. Det er nu der skal ske noget. Og opråbene har heldigvis allerede haft lidt effekt”, siger Jakob Fritzbøger Christensen. 

Han påpeger, at bæredygtighed nu er et gennemgående element i udkastet til strategien.  

Nu er spørgsmålet ifølge ham, om de 300 mio. kr., som universitetet sætter af til at gennemføre tiltag i strategien, faktisk bliver brugt på bæredygtige tiltag.  

”Den største udfordring, vi som samfund og universitet står overfor, er, at vi skal efterleve Parisaftalen og de 17 verdensmål via en bæredygtig udvikling. Det skal fremgå klart i strategien, hvordan universitet vil opnå det. 300 millioner afsat til strategiske mål er mange penge, så det er centralt at vide, hvor meget der faktisk sættes af til konkrete bæredygtighedstiltag, som eksempelvis de superfine forslag fra de studerende”. 

De studerende har lavet et udkastet "Et fremtidssikret universitet" hvor de opstiller fem konkrete forslag til konkrete bæredygtighedstiltag i undervisningen til både rektoratet og bestyrelsen.  

De forslag er dog ikke taget med i udkastet til strategien.  

Vi kommenterer ikke strategien 

Akademikerbladet har forsøgt at få et interview med KU’s bestyrelsesformand Merete Eldrup om kritikken mod ledelsens manglende fokus på bæredygtighed i 2030-stragien.  

Men i KU’s bestyrelse vil man ikke kommentere sagen, så længe strategien er i høring.  

”Udkastet til en ny KU-strategi er p.t. i intern høring på KU. Der vil sikkert komme meget godt input. Og strategien vil herefter blive tilpasset. Før vi har en endelig formuleret strategi, kommenterer vi den ikke,” lyder det i et mailsvar fra KU’s vicedirektør Jasper Steen Winkel. 

Her er Den Grønne Ungdomsbevægelses ønsker

Studerende på KU er under overskriften "Et fremtidssikret universitet" kommet med fem forslag til konkrete bæredygtighedstiltag i undervisningen.

1: Bæredygtigt pensum 

Der skal ske et eftersyn af studieordninger med henblik på at inkorporere bæredygtighed, med inspiration fra den lignende digitaliseringsindsats. 

2: Bæredygtighedssamlinger og Bæredygtighedspanel 

Flere studerende skal involveres og deltage i udviklingen af bæredygtig dannelse og i den grønne omstilling på KU. Bæredygtighedspanelet skal bestå af seks studerende og seks ansatte, der på årlig basis skal vurdere KUs overordnede indsats på bæredygtighed på tværs af uddannelser, forskning og drift.  

3: Efteruddannelse af undervisere 

Alle undervisere på KU skal efteruddannes i, hvordan man arbejder med og formidler bæredygtighed inden for deres specifikke fagområder.  

4: Styrkelse af Sustainability Science Center og Green Solution Center

Der skal investeres langt mere i Sustainability Science Center og Green Solutions Center og andre organer, der kan forbedre infrastrukturen rundt om bæredygtig forskning, innovation og undervisning.

5: Obligatorisk fag i bæredygtighed 

Der oprettes et meritgivende obligatorisk og interdisciplinært fag om bæredygtighed for alle KU’s studerende. 

}