Marie kommer med nye kræfter til ligestillingens traditionsrige festdag

Tre måneder. Det er, hvad hun har haft at arbejde med.  

Dagen for årets vigtigste KVINFO-begivenhed 8.marts er endelig kommet, og de første gæster har allerede været henne og trække i den låste dør. Køen ude på fortovet bliver efterhånden længere, og folk er ivrige efter at komme ind og tage del i kampdagens festligheder. Men de må vente. De er for tidligt på den. 

For første gang i år skal KVINFOs arrangement på kvindernes internationale kampdag afholdes på Nørrebro Teater. Men det er også en ny kvinde i spidsen, som skal indfri de høje forventninger til det traditionsrige arrangement. Hun hedder Marie Sihm. 

Inde i foyeren spiller tonerne af Stevie Wonders Isn’t She Lovely, og de akkompagneres af lavmælt ekko fra skosåler på det marmorlignende gulv. Lige nu er al stadig stilhed før stormen.  

Selv har Marie Sihm ikke tid til at tage sig af de nysgerrige hoveder ude på fortovet. Hun tripper i stedet med hurtige skridt målrettet op ad trappen til højre for indgangen med mobilen i hånden og med kurs mod bakstageområdet og scenen.  

“Der er meget på spil i aften,” fortalte Marie Sihm tidligere på dagen.  

“Vi vil så gerne have, at det bliver så godt som muligt, men der skal nok være et eller andet, som vi må løse hen ad vejen.” 

I de senere år har KVINFO markeret kvindernes internationale kampdag med store arrangementer, der både har tiltrukket politikere og samlet hundredvis af deltagere. Her får ligestilling, feminisme og kvinderettigheder fuld opmærksomhed for en aften. Og i år er ingen undtagelse. 

Marie Sihm har engageret sig i ligestillingskampen i mange år blandt andet som medstifter og næstforkvinde i foreningen Kvindelige Veteraner, hvor hun var med til at sætte fokus på kvinders vilkår i Forsvaret. 

I december sidste år blev hun så ansat som kønsfaglig konsulent hos KVINFO. Og her blev hun kastet direkte ind i planlægningen af arrangementet – på rekordtid.   

“Man må sige, at jeg har haft en meget flyvende landing,” siger hun med et let grin.  

Stadig kampe at kæmpe 

Som feminist har Marie Sihm også et meget personligt forhold til lige netop KVINFOs 8. marts, da hun selv er kommet som gæst mange gange i løbet af årene – dét tilføjer lige et ekstra lag til forventningspresset. 

Beslutningen om at afholde arrangementet på Nørrebro Teater var godt nok truffet, da hun tiltrådte i sit nye job, men programmet og indholdet til aftenen lå frit for. Noget, som hun er meget begejstret for. 

“I tæt sammenspil med resten af holdet i KVINFO har jeg jo haft mulighed for at byde ind med det, som jeg synes er vigtigt til dette års 8. marts,” siger hun og fortsætter: “Vi har en række af fede, relevante oplæg, og så får vi også mænd på scenen, som jo også er en så vigtig del af ligestillingskampen.” 

Programmet i år indeholder alt fra spiralsagen i Grønland, til anti-gender-bevægelsen i USA og oplæsning af feministiske klassikere – af mænd vel at mærke. Og alle oplæg på scenen er vigtige, mener Marie Sihm.  

“Der sker fortsat så meget ude i verden, som er klare tegn på, at vi ikke skal eller må tage vores rettigheder for givet, og vi bliver nødt til at insistere på samtalen og på at holde fast. Selv i det, vi kalder den vestlige verden, kan basale rettigheder som abort blive rullet tilbage,” siger Marie Sihm. 

For selvom vi hurtigt kan komme til at være meget tilfredse med, hvor langt vi er nået i forhold til ligestilling herhjemme, så er flere af agendaerne på KVINFOs program et vidnesbyrd om, at der stadig er kampe, der skal kæmpes.  

“Verden hænger jo sammen, så når der bliver udskrevet dekreter i USA om, at man ikke længere kan skifte køn, så kommer det også til at have betydning for os herhjemme i vores egen, lille andedam.” 

Hårdt, men vigtigt arbejde  

Der er meget, som skal holdes hånd i hanke med her i de døende minutter, inden dørene åbnes.  

Makeupartister, sikkerhedsbriefing og lydprøver. Det er nu, der skal lægges sidste hånd på det arbejde, der har været undervejs i flere måneder. 

“Jeg troede naivt, at jeg skulle have en stille og rolig dag i går, men der har alligevel været mange små detaljer, som vi har skullet tage hånd om,” siger Marie Sihm. 

“Vi skulle blandt lige lægge sidste hånd på nogle af vores oplægsholdere.” 

Marie fremhæver selv ét oplæg på aftenen, som hun glæder sig særligt til – nemlig oplægget om spiralsagen i Grønland. Op mod halvdelen af grønlandske kvinder fik opsat spiral – og mange mod deres samtykke. Lørdag aften er to grønlandske kvinder inviteret til at dele deres historier.  

“Det er en helt ekstrem sag,” siger Marie Sihm.  

“En sag som den giver anledning til at tale om grundlæggende ligestillingsspørgsmål og retten til egen krop, så vi har haft et stort ønske om at give plads til de stemmer på kvindernes kampdag.” 

Men at få sådanne aftaler i hus kræver også noget forarbejde – og i særdeleshed netværk, understreger Marie, som fik kontakt til de to kvinder gennem KVINFOs eget, interne netværk.  

“Det er klart, at med sådanne emner skal vi have respekt for følsomheden i emnet. Grundet følsomheden er det jo ikke noget, man skal overtale folk til at gøre. Det skal de kun gøre, hvis det også er meningsgivende for dem,” fortæller hun.  

“Det er så vigtigt, at de har modet til at stå frem. Hvis ingen siger det højt, kan vi aldrig ændre på noget.” 

Selv om Marie Sihm og resten af KVINFO-holdet har haft lange og krævende dage op til deadlinedatoen, har det været en proces, der også har givet energi.  

“Det har været meget intenst, men overraskende nok ikke fuldstændig udmattende, fordi jeg bare synes, at det er så spændende at lave. Men det er klart, at det er hårdt, og der er meget på spil. Vi har en naturlig deadline, som ikke kan rykkes ved, og den dag skal vi have noget klar, som folk kan se.” 

Rørte og oprørte 

Endelig efter lang tids venten åbnes dørene til Nørrebro Teater.  

KVINFOs arrangement tiltrækker kvinder og mænd i alle aldre. En yngre mand i spraglet skjorte tager del i en lettere højlydt samtale blandt fire kvinder midt i foyeren – én af dem med det velkendte ♀-symbol hængende i begge øreflipper, mens en ældre herre med sort brillestel diskret sniger sig bagom for at hænge frakken i garderoben med de mange fyldte bøjler.  

En ældre dame med flot friseret hår tager en tår rabarbersaft ved et højbord, mens to unge kvinder i baren nikkende kommer frem til at bestille to glas bobler. Alt imens kommer en teateransat slæbende med en ølfustage i metal. De popper en flaske bobler mere bag baren. 

I dag skal fejres. 

Ét af de punkter, hvor dette års 8. marts adskiller sig fra tidligere år, er det øgede fokus på at skabe dialog, forklarer Marie Sihm. Samtidig er der blevet lagt vægt på at få mere viden - både på scenen, men også i form af vidensstande, som skal invitere til flere samtaler.  

“Folk har givet udtryk for, at de ønsker mere åbenhed og nærhed, og det vil vi gerne imødekomme. Vi vil også gerne gøre folk klogere på, hvad det er, vi laver, og hvorfor det stadig er så vigtigt,” siger hun. 

“Nu skal det ud at leve” 

Aftenens deltagere kan påklistre små, farvede post-it-notes på flere af plakaterne for at indikere et ja til, at de fx har oplevet uønsket eller upassende fysisk berøring.  

Man kan ikke hænge sit tøj til tørre, men i stedet ytre sine håb for fremtiden i papirform med klemmer på en snor.  

På én af dem er ønsket større anerkendelse af det usynlige arbejde derhjemme. På en anden står der blot ‘HOLD FAST. HOLD VED. DET ER VIGTIGT ♡’. 

For Marie Sihm skal der være plads til alle følelser ved sådan en aften som denne. 

“Selvfølgelig skal vi kunne danse, men vi skal også kunne snakke om de svære ting, som netop vækker til fællesskab, kampgejst og solidaritet. Jeg håber, at folk går herfra klogere med noget i rygsækken. De må gerne blive både rørte og oprørte,” afslutter hun.  

Inde i salen begynder de postkasserøde, polstrede sæder at blive fyldt op.  

Diskret stikker Marie Sihm hovedet frem fra bagtæppet, hæver mobiltelefonen op i øjenhøjde og peger den ud mod den summende sal. Med lette skridt bevæger hun sig tværs over scenen for at give en sidste bemærkning til KVINFOs direktør, Henriette Laursen, inden hun forsvinder om bag det mørke tæppe igen.  

Som Marie Sihm sagde tidligere på eftermiddagen:  

“Jeg har sommerfugle i maven, men på den gode måde. Nu skal det bare ud at leve.”