Dramatisk frafald på sprogfagene: ”Høje krav til grammatik duer ikke som det første"

Nedturen for universiteternes sprogfag synes uden ende.

Optaget er faldet gradvist i mere end 20 år og når nu et nyt lavpunkt. 
I år er 19 procent færre blevet tilbudt en studieplads på et af de store fremmedsprog, viser tal Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Tilsammen er blot 448 studerende i år blevet optaget på en bacheloruddannelse i Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk, Italiensk eller Kinesisk. 

Men miseren stopper ikke her. For frafaldet er også langt højere på fremmedsprogene end på universitetet generelt.

En opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 23,1 procent af de studerende på en humanistisk sproguddannelse afbrød uddannelsen inden for det første år. Det var i 2022, hvor seneste tal stammer fra. Året inden var frafaldet på 23,6 procent og i 2020 droppede hver fjerde studerende ud det første år. Til sammenligning er det gennemsnitlige frafald på alle universitetsstudier på cirka 10 procent. 

Overleverede traditioner

Det lave optag og høje frafald betyder, at forsyningskæderne af sprogeksperter til for eksempel gymnasierne, diplomatiet og de private eksportvirksomheder for længst er blevet brudt.

Det siger Mette Skovgaard Andersen, der er centerleder på NCFF, Det Nationale Center For Fremmedsprog.

”I dag føler mange unge ikke, at de er stærke nok i deres 2. fremmedsprog til at studere videre. Samtidig ser vi for alvor resultatet af det katastrofalt ensidige politiske fokus, der har været på engelsk i årevis. Det er svært at overbevise unge om, at det er besværet værd at lære et andet fremmedsprog," siger Mette Skovgaard Andersen.

Universiteterne har bibeholdt uddannelser, der ikke altid ser ud til at være i overensstemmelse med nutidens behov, så der skal ske noget radikalt nyt og anderledes i undervisningen i sproguddannelsessystemet, siger centerlederen.

”Det duer ikke at lægge fra land med høje krav om korrekt grammatik, hverken i gymnasiet eller på universitetet. I vores undersøgelser siger de unge, at de gerne vil lære sprog, bare ikke på den måde, det foregår nu. Vi må møde dem, hvor de er," siger Mette Skovgaard Andersen.

"Vi får ikke engageret de mange, der ikke allerede er sprogstærke, hvis fokus ligger på skriftlighed og korrekthed. De bliver fanget ind af interaktion og autenticitet og af den dannelsesrejse, det er at tilegne sig et fremmedsprog. Så må grammatikken, der selvfølgelig skal være der, komme senere."

Fejlfrihedskulturen er problematisk

Dén pointe kan Emma Bendix godt skrive under på. I 2020-2023 tog hun sin bacheloruddannelse i tysk på på Aarhus Universitet. Til næste år bliver hun færdig som cand.public.

”Alle på mit hold var stærkt optagede af at få sprogfærdigheder, vi kunne bruge i praksis. Vi er selvfølgelig interesserede i tysk litteratur og historie, men det er min oplevelse, at de fleste på mit studie først og fremmest ønskede at kunne tale med tysksprogede på deres eget sprog,” siger Emma Bendix.

Helt fra folkeskolen er indgangen til tysk og andre fremmedsprog grammatikken. Hvis man ikke er fejlfri, gør det mange usikre på, om de overhovedet er gode nok til at læse fx tysk eller fransk på universitetet, vurderer den 25-årige nordjyde.

”Den usikkerhed mærkede jeg også selv ved studiestart, men jeg fandt hurtigt en tryghed i fællesskabet og læringsmiljøet. Det kan få flere til at søge ind på sproguddannelserne hvis universiteterne får kommunikeret klarere ud, at fejl bliver set som en del af læringsprocessen," siger Emma Bendix.

Skaber respekt og åbner døre

Den unikke oplevelse, det er at kunne begå sig i et land, hvor man også forstår den historiske kontekst og kultur, bliver slet ikke solgt godt nok.

At kunne tale et fremmedsprog skaber respekt og åbner døre. Det er nøglen til at forstå værdier og adfærd i en anden kultur på et dybere niveau, påpeger Emma Bendix.

”Jeg kunne tale med min ekskærestes tyske bedsteforældre og være til stede på et helt andet niveau i samtalen. Det betyder noget at møde folk på deres egen banehalvdel," forklarer Emma Bendix.

I 2021 afsatte regeringen 40 millioner kroner til at styrke uddannelserne i tysk og fransk på både universiteterne og professionshøjskolerne.

Pengene er blevet brugt til at øge antallet af undervisningstimer, lave intensive sprogforløb og sende de studerende på udlandsophold.
Sprogløftet var et skridt i den rigtige retning, men er udløbet i år. Det er et problem, mener Mette Skovgaard Andersen fra NCFF.

”Det er mig lidt gådefuldt, at vi bliver ved med at lukke sproguddannelser og samtidig ikke ændrer på dem, der er tilbage. Vi skal i hele uddannelsessystemet have taget livtag med de overleverede forestillinger om, hvad en fremmedsprogsuddannelse er, så vi kan lave sproguddannelser til fremtiden. Universiteterne er i gang, det bliver spændende at se resultaterne,” siger centerlederen.

Mere anerkendelse, også fra Christiansborg

Også Janne Gleerup, der er forperson i DM, fremhæver vigtigheden af, at midlerne til sprogløftet bliver forlænget.

”Universiteterne var lige kommet godt i gang med at styrke uddannelserne og forbedre fastholdelsen af studerende. Derfor har DM de seneste mange måneder kæmpet for, at ordningen får lov til at fortsætte,” siger Janne Gleerup.

Det koster noget at lave sproguddannelser, som unge har lyst til at søge ind på og blive en del af, påpeger hun.

”Fremmedsprog er en disciplin, der kræver mere, håndholdt undervisning for at blive en succes. Derfor bør man også hæve taxametret, så der bliver råd til flere undervisningstimer,” siger Janne Gleerup.

”Derudover skal vi alle sammen, inklusive Christiansborg, blive bedre til at anerkende fremmedsprogenes store betydninger for vores samfund. Danmark er dybt afhængig af sproguddannede kandidater, der kan understøtte dansk eksport og styrke vores diplomatiske relationer,” tilføjer DM’s forperson.

Siger et, gør noget andet

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund sagde i starten af juli, at det fortsatte fald fra et i forvejen lavt niveau er særligt bekymrende ”i en ny geopolitisk virkelighed, hvor vi har brug for at blive dygtigere og ikke dårligere til at forstå hinanden.”

Ministeren har bebudet, at hun til efteråret vil pege konkret på, hvordan sproguddannelserne kan styrkes.

Hendes foreløbige tanker om at indrette uddannelserne på en måde, så studerende i højere grad kan kombinere kernefagligheder med sprogfærdigheder, er oplagte, mener DM’s forperson Janne Gleerup.

”Men vi kommer ikke udenom, at der er behov for en økonomisk indsprøjtning. Et første skridt kunne være at hæve taxametret på finansloven for 2026,” siger Janne Gleerup.

Emma Bendix har som tidligere tyskstuderende et godt råd til politikerne. Lad være med at tale med bekymring om sprogfagene, og samtidig træffe beslutninger, der gør, at et universitet som CBS netop har måttet lukke sine sidste sproguddannelser.

”Vi hører ikke, hvad der bliver sagt. Vi ser, hvad der bliver gjort, og hvordan der bliver prioriteret," siger Emma Bendix.

"Lige nu mangler den gode fortælling om sprogfagene. Og det gør mig ærligt talt lidt trist, for jeg er ikke i tvivl om, at mine tyskkompetencer også giver mig gode beskæftigelsesmuligheder."