Pissedårlig ledelse?

En utilregnelig rektor, der råber ad sine medarbejdere og kalder dem dumme.

Det er en af de fortællinger, der går igen hos en række ansatte på UC SYD, der i Akademikerbladet nu retter hård kritik mod ledelsen. Det sker i forlængelse af, at næsten hver femte af DM’s 200 medlemmer det seneste halve år har kontaktet deres fagforening med problemer vedrørende arbejdsmiljøet på professionshøjskolen i Sydjylland.

Ifølge en nuværende medarbejder er det et fast mønster, at rektor Alexander von Oettingen reagerer på kritik ved at råbe højt og udvise truende adfærd. Af hensyn til sit job ønsker kilden at være anonym.

”Jeg har selv oplevet det et par gange og fået fortalt af mine kolleger, at de også er blevet råbt ad i telefonen. Der er en klar mekanisme i det. Først går Alexander von Oettingen amok, siden fortryder han og kommer tilbage og beder om godt vejr,” siger medarbejderen.

"Når man aldrig helt kan regne ud, hvornår den næste tilsvining kommer fra den øverste chef, så begynder angsten langsomt at sive hele vejen ned igennem organisationen. Og det sætter sig i kulturen. Før blev der grint og talt højlydt på gangene. Nu krymper folk sammen bag lukkede døre og prøver at passe deres arbejde uden at tiltrække sig opmærksomhed," fortæller medarbejderen.

Det er ikke første gang, der bliver talt højt om Alexander von Oettingens iltre temperament.

I 2020 satte han selv hånden på kogepladen som medforfatter til bogen ’Pissedårlig Ledelse’. På det tidspunkt var han prorektor for UC SYD.

Formålet med bogen var at aftabuisere dårlig ledelse i arbejdslivet, og i et interview med Akademikerbladet fortalte von Oettingen, at han indimellem vågner op midt om natten, hjemsøgt af et dårligt minde fra sine mange år som leder.

”Måske kredser tankerne om dengang, han i raseri var ved at fyre en medarbejder midt i kantinen. Eller dengang han skældte ud på en kollega. Måske er det noget mere almindeligt som at møde uforberedt op til et møde og tage en beslutning på et forkert grundlag, som medarbejderne så skal leve med efterfølgende,” lød det i artiklen. 

Bogens beskrivelser af ’pissedårlig ledelse’ flugter med de oplevelser, som mange medarbejdere i UC SYD i dag siger, at de må lægge ryg til. Og det er ikke oplevelser, man bare lige børster af sig igen. Sådan siger en nuværende medarbejder, der har besluttet sig for at dele sine oplevelser i Akademikerbladet, fordi vedkommende oplever, at det dårlige arbejdsmiljø i UC SYD begynder at have alvorlige menneskelige konsekvenser.

”Jeg har fulgt udviklingen i vores organisation siden Alexander von Oettingens tiltræden og kan efterhånden spotte et mønster. Dem, der ikke retter ind, ryger. Han går efter budbringeren - hvis ikke med det samme, så ved næste fyringsrunde. Og med udsigt til, at besparelserne fortsætter de kommende år, kan ingen vide sig sikre. Så vi putter os, og det skaber et helt uholdbart arbejdsmiljø,” siger medarbejderen.

Akademikerbladet har forelagt kritikken for Alexander von Oettingen, der tiltrådte som rektor i 2021. Han afviser blankt, at han skulle diktere afskedigelsen af kritiske medarbejdere.

”Det er ikke korrekt, da disse beslutninger sker decentralt på institutterne,” skriver rektor i et svar til Akademikerbladet.

Von Oettingen har ikke ønsket at svare på andre konkrete kritikpunkter, men i forhold til det generelle arbejdsmiljø i UC SYD har både direktionen og chefgruppen løbende haft fokus på medarbejdernes trivsel for at afhjælpe presset, skriver han:

”Vi har i de sidste år arbejdet ihærdigt med at tilpasse vores institution til den nye virkelighed i professionssektoren. Vores sektor er ramt af vigende optag, der nødvendiggør, at vi må finde og udvikle nye arbejds- og samarbejdsformer for fortsat at sikre uddannelseskvalitet og gode studiemiljøer,” lyder det skriftlige svar.

”Den forandring, vi har været igennem og stadig er i gang med, har ikke kunne undgå at presse medarbejdere, og jeg er imponeret over, hvordan alle yder en stor indsats,” skriver Alexander von Oettingen.

Et væld af henvendelser

Siden foråret er det væltet ind med telefonopkald til DM fra både undervisere og administrative AC-medarbejdere på UC SYD. Mellem 30 og 40 henvendelser har der været fra Region Syddanmarks største uddannelsesinstitution, hvor DM har 200 medlemmer.

Omfanget vidner om et massivt pres på medarbejderne. Det fortæller Christina Vandborg, der er konsulent i DM’s forhandlings- og rådgivningsafdeling.

”Mange er på kanten til en stress-sygemelding, og nogle græder i telefonen. Fælles for flertallet er, at de oplever et øget arbejdspres, et hårdt arbejdsmiljø, og at de har en ledelse, de ikke stoler på,” siger Christina Vandborg.

Ifølge Christina Vandborg er der især problemer på læreruddannelserne i Esbjerg og Haderslev.

De medarbejdere, som Akademikerbladet har talt med, bekræfter, at arbejdsmiljøet er blevet forværret, efter at ledelsen ad to omgange har gennemført store sparerunder.

Sidste år kostede sparetiltagene 30 stillinger, og frem mod 2027 skal UC SYD finde yderligere besparelser for 30-40 millioner kroner i hele organisationen.

Besparelserne har også ramt læreruddannelserne, selv om de fik en særbevilling på 6,2 millioner med finansloven for 2022, og til trods for at der fra 2024 er sat 125 millioner kroner af til et varigt løft på alle landets læreruddannelser.

Ifølge de undervisere, som DM’s konsulent Christina Vandborg har talt med, bliver stadigt flere opgaver lagt ud til stadigt færre hænder. Samtidig er stort set alle udviklingsopgaver sat i bero på UC SYD.

"Det er opskriften på et presset arbejdsmiljø, hvis ledelsen ikke sørger for, at omfanget af arbejdsopgaver hænger sammen med, hvor mange ansatte, der er," siger Christina Vandborg.

Kolleger fik voksenskældud

Det øgede arbejdspres skal lægges oven i lang tids ulmende utilfredshed med ledelsen på UC SYD, fortæller både tidligere og nuværende ansatte til Akademikerbladet.

På læreruddannelsen i Haderslev nåede den negative spiral sit foreløbige lavpunkt i juni måned, hvor underviserne gik på sommerferie med beskeden om, at studieleder Jacob Buris Andersen var blevet fritstillet med øjeblikkelig virkning.

Jacob Buris nød stor opbakning hos sine medarbejdere, så det var en beslutning, de færreste kunne forstå. Det forklarer en af dem, der har oplevet situationen på allernærmeste hold.

”Han var undervisernes sidste ven på ledelsesgangen,” siger Lilja Kristinsdóttir, der har undervist i fysik/kemi på UC SYD i Haderslev i fire år.

Hun siger, at der er opstået en frygtkultur på arbejdspladsen.

”Vi stillede på en række møder kritiske spørgsmål om situationen, og så kom der et møde, hvor mine kolleger fik voksenskældud. Vores institutleder mente, at det de havde gang i, tangerede voksenmobning af ledelsen,” siger Kristinsdóttir.

Fritstillingen af studieleder Jacob Buris Andersen lige inden sommerferien betød, at underviserne fik en virkelig kaotisk studiestart i september. Det var med til at øge arbejdspresset betragteligt.

”Mine kolleger fik deres arbejds- og opgaveportefølje under en uge, inden vi skulle møde de studerende, fordi Jacob var den sidste på ledelsesgangen med indsigt i, hvad vi arbejder med og hvordan. Min institutleder kender mig ikke og hilser ikke, når vi møder hinanden på gangen,” fortæller Lilja Kristinsdóttir.

"Mistillid går begge veje"

I foråret sagde Kristinsdóttir sin stilling op i forbindelse med en større fyringsrunde. Hun stopper med udgangen af november.

Ved sin opsigelse lavede Kristinsdóttir en aftale med daværende studieleder Jacob Buris om, at hun ikke ville få nye arbejdsopgaver, så der blandt andet var luft til at søge nyt job. Den aftale forsøgte den nye institutleder Dorthe Kingo at så tvivl om, beretter hun:

”Det skaber meget mistillid, når ens institutleder ikke er parat til at stå ved de aftaler, der tidligere er indgået og - ifølge et referat fra et møde i SAMU, vores samarbejdsudvalg - mener, at læreruddannelsen i Haderslev ikke er samarbejdsvillig. Når mistilliden går begge veje, er det svært at se, hvordan skuden kan blive vendt,” siger Lilja Kristinsdóttir.

Akademikerbladet har forelagt kritikken for Dorthe Kingo, der er institutchef i Institut for Skole på UC SYD. I en mail skriver Dorthe Kingo, at hun ikke ønsker at kommentere på detaljer i de drøftelser, hun deltager i på møder i samarbejdsudvalget. 

Hun skriver videre, at hun er sikker på, at der i den fremadrettede indsats for arbejdsmiljøet vil blive skabt ”en rigtig god proces", som alle kan se sig som en del af.

”Jeg er godt klar over, at medarbejderne lige i øjeblikket oplever et forøget pres på grund af udfasning af den gamle læreruddannelse og indfasning af ny læreruddannelse. Det er noget, jeg som chef er opmærksom på, men det er også en begrænset periode, som heldigvis stopper igen,” skriver Dorthe Kingo til Akademikerbladet.

"Kaldte en af mine kolleger dum"

I 14 år har Elisabeth Ingeborg Kaalund arbejdet som lektor på primært den internationale læreruddannelse UC SYD. Med udgangen af juli blev hun endegyldigt sygemeldt fra jobbet med det, hun selv kalder for ”ledelsesrelateret stress.” Efter sommerferien er hun startet i nyt job på sprogskolen i Sønderborg.  

Der er sket to ting, siden UC SYD fik ny rektor i 2021, bemærker Kaalund. På den ene side er der kommet flere chefer. På den anden side bliver der færre undervisere, og de har mistet indflydelse på vigtige beslutninger, der vedrører deres hverdag.

”Det seneste eksempel på det er lukningen af lærerrådet, hvor medarbejderne var involveret i både planlægning og udviklingsprojekter på arbejdspladsen,” siger Elisabeth Kaalund. 

Kaalund ville væk, fordi hun oplever, at der i ledelsen på Institut for Skoles ikke er den fornødne respekt om undervisernes viden og erfaring - eller bare en forståelse for, hvad de laver. 

”Der er ikke sammenhæng mellem den måde, vi underviser vores studerende i dialogskabende samarbejde på, og så de rammer vi selv skal fungere under som undervisere på UC SYD. Når der bliver lavet en professionsfestival, og der samtidig ikke er penge til det mest fundamentale, har jeg svært ved at forstå ledelsens prioriteter,” siger Elisabeth Ingeborg Kaalund.

Hun har savnet, at den øvrige ledelse ind imellem siger fra over for Alexander von Oettingens facon.

Her tænker hun blandt andet på den måde, rektor modtager kritik på fra medarbejderne.

”Jeg deltog selv i et møde, hvor han kaldte en af mine kolleger for ’dum’ foran et fuldt mødelokale. Von Oettingen skulle efterfølgende have undskyldt, men den reaktion er jo under ingen omstændigheder i orden,” siger hun.

UC SYD’s rektor vil ikke afvise, at de er nogen der kan slå sig på hans ledelsesstil.  Og det er en beklagelig situation, skriver han i en mail til Akademikerbladet og uddyber:

”Det er dog ikke mit indtryk, at det er en særlig udbredt oplevelse. Jeg vil under alle omstændigheder til enhver tid anbefale, at man i givet fald tager kontakt til arbejdsmiljørepræsentanterne, arbejdsmiljølederne eller kontakter vores whistleblowerordning.”

Von Oettingen deler ikke opfattelsen af, at der er en frygtkultur i UC SYD.

”Seneste APV, mødereferater fra SAMU, HAMU og HSU giver heller ikke indtryk af, at det skulle være tilfældet,” pointerer han i mailen.

Lad tvivlen komme til orde

I bogen ’Pissedårlig ledelse’ fra 2020 var det en vigtig pointe, at ledere ikke skal gå i skrifte og erkende den ene fejl efter den anden.

”Det handler om at lade tvivlen komme til orde og lytte til den kritik, der kommer, både fra en selv og fra andre,” sagde von Oettingen dengang til Akademikerbladet.

Fire år senere er det hans egne medarbejdere, der ikke føler sig hørt, og som savner både dialog og inddragelse.

”Medarbejderne har en oplevelse af, at der træffes beslutninger, hvor ledelsen ikke har medtænkt de konsekvenser, det medfører for arbejdstilrettelæggelsen for den enkelte,” siger Lars Henrik Jørgensen.

Han er lektor på læreruddannelsen i Haderslev og desuden arbejdsmiljørepræsentant for cirka 35 kolleger.

Som eksempel nævner han ledelsens beslutning om at flytte UC SYD's IT-afdeling til Esbjerg, hvilket har ført til forlængelse af supporttiden, når der opstår IT-problemer. Det giver især udfordringer for undervisere, der skal varetage de digitale uddannelser.

”Desuden oplever vi mange mindre forandringer, der hver især måske ikke betyder så meget, men det hober sig op til frustrationer, fordi mange nye forhold og arbejdsvaner skal implementeres på én gang,” forklarer arbejdsmiljørepræsentanten.

”Vi har i UC SYD haft en inddragende tradition, som i de seneste år er blevet udfordret. Når ledelsesbeslutninger heller ikke begrundes tilstrækkeligt, skaber det desværre usikkerhed og mistillid. Og det bliver kun forstærket af den usikkerhed, der følger med besparelser,” siger Lars Henrik Jørgensen.

Overordnet står UC SYD står i en situation, ingen har prøvet før, og som ikke er ledelsens skyld. Men ledelsen har et ansvar for at håndtere den på en inddragende måde, pointerer han:

”Generelt er der et stort ønske om, at den gode dialog mellem ledelse og medarbejdere kan genskabes. Vi har brug for at stå sammen som institution i krisetider. Hvis der bliver alt for meget uro, risikerer vi at miste endnu flere studerende- og i sidste ende vores job,” siger Lars Henrik Jørgensen.

Erkender ekstraordinært pres

Ifølge Akademikerbladets kilder har bestyrelsen på UC SYD været bekendt med kritikken fra de ansatte. Så når den ikke reagerer kan det skyldes, at rektor har et vindende væsen, når det gælder, og er både vidende og stærk i sin argumentation. Det mener en medarbejder, der gerne vil være anonym.

”Alexander er uden tvivl rigtigt godt selskab på bestyrelsesmøder, og når han møder lokalpolitikerne i vores region. Men han er også den eneste i UC SYD-toppen, der ikke har en lederuddannelse, og han træffer nogle dårlige beslutninger, blandt andet fordi han ikke rådfører sig med sine medarbejdere,” siger den ansatte.

Akademikerbladet har bedt bestyrelsesformand i UC SYD Diana Mose Olsen om en kommentar. Hun havde ikke mulighed for at svare inden deadline, men henviser til rektor.  

Alexander von Oettingen ønsker ikke at kommentere kritikken direkte. Men han forklarer i en mail til Akademikerbladet, at han har været i løbende dialog med medarbejderne, både på campus og i de formelle samarbejdsfora.

”Her blev også en del af den kritik, medarbejderne rejser i deres henvendelse drøftet og besvaret. Alle medarbejdere har således haft rig mulighed for at blive hørt direkte eller indirekte,” skriver han.

Rektor fremhæver et dialogmøde med læreruddannelsen i Haderslev den 22. august som et godt eksempel på, at han lytter til medarbejdernes bekymringer og frustrationer.

”Det var et godt møde og bekræfter, at vi gennem dialogen finder gode løsninger. Ikke løsninger, der tilfredsstiller alle medarbejdere, men som sikrer en bæredygtig drift og udvikling af vores uddannelser ved UC SYD,” skriver Alexander von Oettingen.

Beskrivelsen af den gode dialog mellem ledelse og ansatte kan en anonym medarbejder ikke genkende.

”Måske ved Alexander simpelthen ikke, hvilken effekt han har på folk. Mange af mine kolleger foretrækker helt at holde sig væk, hvis han deltager i et møde. Det er sjældent særligt rart.”

Årets medarbejder

Utilfredsheden trækker også spor til andre uddannelser i UC SYD.
I Esbjerg besluttede Helle Juel Johansen sig i juni for at gå på selvbetalt pension fra sit lektorjob på pædagoguddannelsen et år før tid. 

Hun fortæller, at hun valgte at stoppe før tid, fordi hun ikke kunne holde ud at være del af den skueproces, der udspiller sig i organisationen i dag.

Det er en erfaren underviser, der nu kaster håndklædet i ringen. Helle Juel har været ansat på UC SYD i 25 år. Oveni sit lektorat var hun tillidsrepræsentant i 11 år, og hun har som medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen været helt inde i UC SYDs maskinrum i syv år.

”Udadtil og på bestyrelsesmøderne har rektor skruet helt op for retorikken og for lovprisningen af den høje kvalitet, UC SYD leverer på alle uddannelserne. Indadtil bliver arbejdsvilkårene konstant ringere, og samtidig virker ledelsen komplet ligeglad, når vi forklarer, at vi ikke kan få hverdagen til at hænge sammen,” siger Helle Juel.

Rektor vil ganske enkelt ikke lytte, påpeger hun og bemærker, at det står i skærende kontrast til de pointer, Alexander von Oettingen præsenterede i Akademikerbladet i 2020 i forbindelse med udgivelsen af bogen om ’Pissedårlig ledelse’.

”Det, der ofte går galt er, at ledere ikke reflekterer nok over egne dårlige sider, forklarede den nuværende rektor dengang: Det handler om at lade tvivlen komme til orde og lytte til den kritik, der kommer, både fra en selv og fra andre,” sagde Oettingen.

Den målsætning lever UC SYDS rektor på ingen måder op til i dag, siger Helle Juel.

”Til sidst sad jeg med en fornemmelse af, at ligegyldigt hvad jeg gjorde og sagde, ville det ikke gøre nogen forskel. Det var som at slå i en dyne,” siger hun.

Selv den arbejdsglæde, som undervisningen og samværet med de studerende altid har givet hende, begyndte at smuldre.

”Når jeg på bestyrelsesmøderne spurgte Alexander von Oettingen, hvad han vil gøre ved den elendige medarbejdertrivsel i en nedskæringsperiode, så fortalte han, at han vil indføre ’årets medarbejder’ på UC SYD. Han har ingen ordentlige svar på vores problemer. Det er ganske enkelt udygtigt,” siger Helle Juel.

For fem år siden var Helle Juel tillidsrepræsentant for 30 undervisere på pædagoguddannelsen i Esbjerg. I dag er der 20 tilbage, og selv om antallet af studerende også er faldet, er opgaveporteføljen ikke blevet mindre, forklarer hun. 

”En af mine kolleger underviste på fire diplommoduler i temaer, som hun ikke følte sig specielt godt klædt på til at undervise i. Det koster langt mere forberedelsestid end det, der er afsat til opgaven,” fortæller Helle Juel.

Samtidig bliver grunduddannelsen udsultet, lyder det.

”For 10 år siden havde de studerende 20 konfrontationstimer ugentligt, så blev det til 15, og nu er vi nede på 6-10 lektioner. Resten er selvstudier til trods for, at nogle af vores studerende har grundlæggende svært ved at læse en tekst og forstå den. Det er ganske uholdbart,” siger Helle Juel.

Den nu pensionerede lektor underkender på ingen måde, at UC SYD befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, og at hverken Alexander von Oettingen eller den øvrige ledelse har magt over indtægter, der svinger afhængigt af studieoptaget.

”Men de sparerunder, UC SYD har gennemført, har kostet mange medarbejdere jobbet og kun få ledere. Det har ikke på noget tidspunkt været drøftet i samarbejdsorganerne, om der måske skulle skæres i ledelseslaget i stedet. Da jeg stoppede, havde jeg fire chefer over mig,” påpeger Helle Juel.

Hun har savnet en ledelse, som tydeligere anerkender, at nedskæringer ikke kan undgå at gå ud over uddannelseskvaliteten, og at der er opgaver, som der ikke er hænder til at løse.

"Lige nu er det, som om ledelsen bare ikke vil lytte til medarbejderne, men hellere vil blive i et parallelunivers og lade som om det går ok. Det gør det overhovedet ikke."

Efter artiklens udgivelse har bestyrelsen på UC SYD besluttet at hyre eksterne eksperter til at håndtere arbejdsmiljøet. Det kan læse mere om her.