Professor støtter latterliggjort kommunal biolog i strid om særlig kunstig sø

Biologen Anne Margrethe Wegeberg blev af formanden for ’Foreningen til bevarelse af Tange Sø’ kaldt både dum og respektløs, efter at hun i en kronik i Jyllands-Posten  luftede bekymring for konsekvenserne af et dæmningsbrud ved Tangeværket i Midtjylland.

I kronikken efterlyser hun, at fremtidige risikoscenarier for de 20 millioner kubikmeter vand i den opstemmede Tange Sø bliver undersøgt og medtaget i en beslutning om søens fremtid.

Sagen ligger i øjeblikket hos trepartminister Jeppe Bruus (S).

Men ifølge Jarl Gorridsen, der står bag den hårde kritik af Anne Margrethe Wegeberg, er hendes bekymring uden bund i virkeligheden.

Dæmningen og vandværket fra 1921 fejler ingenting, hævder Jarl Gorridsen, der peger på, at forsyningsvirksomheden Nordlys løbende vedligeholder konstruktionen.

”Presset fra vandet er udelukkende på selve værkets kraftturbiner, som igennem mere end 100 år har vist, at alt det vand, der kommer, med sikkerhed kan håndteres”, lyder det fra Jarl Gorridsen, der mener, at en nødsluse kan håndtere mere regn end nogensinde før.

Men ifølge Peter Steen Mikkelsen, der er professor ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet og en af landets førende eksperter på sit felt, er Jarl Gorridsens argumenter ikke solide.

”Det her med, at den bliver vedligeholdt, og at de sender en mand ud, når der er meget nedbør, det er rigtig godt men ikke nok til fremtiden, hvor man kan forestille sig alle mulige situationer, som ingen har taget forskud på”, siger Peter Steen Mikkelsen.

I Danmark har der ikke været systematiske tiltag til at vurdere og analysere vandinfrastrukturens følsomhed og robusthed, pointerer han.

”Det er noget vi skal gøre meget mere fremover. Og det virker for mig helt oplagt, at man også skal kigge på vandløbssystemet omkring Tange Sø. Det stritter foreningen imod og siger, at status quo er godt nok. Det mener jeg ikke, at det er”, siger Peter Steen Mikkelsen.

Er reel politisk udfordring

Faktisk falder Anne Margrethe Wegebergs forslag om en risikoanalyse sammen med en stadig mere påtrængende politisk dagsorden, påpeger han.

Eksempelvis resulterede de store oversvømmelser i Tyskland og Belgien i 2021 i en politisk beslutning om at lade DMI og GEUS udvikle et nationalt varslingssystem til flere hundrede millioner kroner.

”Når det gælder sikkerhed, handler det selvfølgelig om ting som militær, forsvar og cybersikkerhed, men det handler også om natur og klimatilpasning. Her er fokus i Danmark i øjeblikket meget på kysterne, men da Gudenåen er et af de få større vandløb vi har, er det oplagt, at man også skal øge fokus der”, siger Peter Steen Mikkelsen.

”Vi ved, at vi får flere kraftige regnvandshændelser fremover, men der er nogle mønstre i nedbøren, som vi ikke til fulde forstår, heller ikke i klimamodellerne, herunder hvor meget vand der egentlig kan være i atmosfæren og slippe ud som kraftig regn”, siger Peter Steen Mikkelsen.

Hændelser med kraftige nedbørsmængder bliver ved med at overraske.

Dele af Jylland blev 3. oktober 2023 ramt af det arealmæssigt største skybrud nogensinde registreret af DMI, og det til trods for at skybrudssæsonen normalt går fra april og til september.

”Så udfordringen for en sø som Tange Sø er ikke kun hvor mange millimeter der falder, men også udbredelsen, altså om det rammer hele det opland der strømmer ned til Tange Sø. Det er ret afgørende, og det har vi ikke en supergod videnskabelig forståelse af, som det er nu”, siger Peter Steen Mikkelsen.