Google Translate blev brugt til tvangsfjernelse: "Vi har katastrofal mangel på tolkeuddannelser"

I sidste uge beskrev DR en sag i Rudersdal Kommune, hvor konsulenter fra et privat firma hyret af kommunen brugte Google Translate i en sag, hvor to børn blev tvangsfjernet fra en ukrainsk flygtningefamilie – blandt andet var det appen på en telefon gennem brevsprækken, der forklarede, at konsulenterne var bekymrede for hendes børn, og hvis hun ikke samarbejder, vil Rudersdal kommune indstille til anbringelse af hendes børn.

Kommunen forklarede, at det ikke altid er muligt at skaffe professionelle tolke og det i så fald er ”nødvendigt at benytte et digitalt oversættelsesværktøj”.

Det samme er sket i mindst tre andre sager i tre forskellige kommuner, beretter DR. Og det er nedslående, men desværre ikke så uventet, siger professor Martha Sif Karrebæk til Akademikerbladet.

Hun er forsker ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og har ledet forskningsprojektet ’Interpreting’, der undersøgte praksisser i og forståelse omkring tolkning, der opstår, når borgere med behov for tolkning interagerer med politi, domstole og sundhedsvæsenet.

At der er tilfælde, hvor der i kommuner bliver brugt Google Translate, kommer ikke bag på Martha Sig Karrebæk.

”Jeg er overhovedet ikke overrasket over den nedslående udvikling. Det er udtryk for en manglende respekt for oversættelsesgerningen i Danmark,” siger hun.

Lukkede uddannelser

I 2016 lukkede translatøruddannelsen på handelshøjskolen, hvorfor man i Danmark – udover sprogofficerer og tegnsprogstolke – i dag kun uddanner ganske få tolke om året, der er målrettet EU-brug. Samtidig er mange sproguddannelser på universiteterne lukket, og de tilbageværende er pressede.

”KU og i mindre grad Århus Universitet er efterhånden de eneste steder, hvor du kan læse andet end engelsk, tysk, fransk og spansk, og andre europæiske sprog end engelsk er yderst pressede. Alle sproguddannelserne er i en konstant overlevelseskamp. Så man må sige, at vores nationale beredskab for sproglige kompetencer er reduceret helt ekstremt," siger hun.

"Vi er meget udsatte, når det handler om at kunne kommunikere med andre, hvis det ikke er på engelsk. Det ser ud til, at mange helt har glemt, hvor vigtige sproglige kompetencer er, og at der findes andre sprog i verden end engelsk.”

Samme år som translatøruddannelsen blev lukket, afskaffede den daværende SR-regering autorisationsordningen for translatører og tolke. Beslutningen, der blev støttet af alle partier på nær Enhedslisten, skulle øge konkurrencen på oversættermarkedet, men mødte skarp kritik fra både erhvervslivet, advokater og translatørforeninger. Kritikerne advarede om, at fjernelsen ville føre til faglige forringelser og åbne markedet for personer uden nødvendige kvalifikationer, da der hverken er certificeringskrav eller offentlige kontrolmekanismer på området.

”Der er en katastrofal mangel på uddannelse inden for oversættelse og tolkning i Danmark. Det har naturligvis konsekvenser i forhold til en manglende sikring af kvalitet i tolkningen i det offentlige,” siger Martha Sif Karrebæk.

”Det er helt vildt, at vi ikke kræver mere på det her område,” mener Martha Sif Karrebæk, der understreger, at tolkene jo ikke medvirker ved ”små hyggelige hverdagssamtaler”.

”Det handler om menneskeliv, når borgeren møder myndighederne. Det er spørgsmål som, hvorvidt dine børn skal tvangsfjernes, om du tildeles asyl, om du skal idømmes fængsel, eller om du får den rette behandling af lægen. Det er påfaldende, at man ikke investerer mere i at sikre kvaliteten af oversættelserne i den slags situationer, når man tænker på, hvor meget der er på spil.”

Google Translate

De seneste eksempler fra DR, hvor brugen af Google Translate er særligt kritisable, mener professoren.

”Først og fremmest er der en hel masse kontekst og fagudtryk, som en oversættelsesmaskine ikke forstår at sætte i den rette kontekst.”

Noget som også fremgår af DR-artiklen, hvor det vises, at ’anbringelse’ i Google Translate bliver oversat til ’placering’ eller ’arrangement’.”

”Tolke hjælper med at få de institutionelle samtaler til at glide ved ganske umærkeligt at pege folk i de rigtige retninger for samtalerne, blandt andet i forhold til hvornår borgerne skal tale, og hvornår de skal tie stille,” forklarer hun.

Hun peger på, at tolke hjælper borgerne med at forstå, hvad der forventes af dem, og de kan hjælpe myndighederne med at forstå, hvornår borgerne ikke følger dem.

"Og så kan de afklare kulturelle betydninger og oversætte til et sprog, der passer sammenhængen. Kraftudtryk, slang, eder og andet skal ikke oversættes ord til ord, men til det kulturelt passende.”

Og så skal vi ikke glemme, at tolken ikke bare er en kanal mellem to parter, mener hun.

”Det er det eneste menneske i en utryg situation, der taler dit sprog, og som du derfor kan forholde dig direkte til. Det kan en app på en telefon på ingen måde erstatte.”

Martha Sif Karrebæk håber, at der fremover bliver investeret mere i at få nok tolke med tilstrækkeligt niveau.

”Vi har stadig brug for professionelle mennesker i vigtige situationer. Det gælder, når en borger står i en livsafgørende situation, men det gælder også, når vi skal etablere samhandel eller lave politiske aftaler. Tænk på de forskellige politiske ideer, der er oppe i øjeblikket, om at åbne fængsler og hyre sygeplejersker ude i verden. Der er meget på spil, og det er en tragedie, at vi ikke har nok dygtige mennesker til at tage opgaven på sig.”