Overrasket over aftale: Etårige og toårige kandidater får samme løn
De det kom frem, at regeringen ville halvere en række kandidatuddannelser, affødte det protester, blandt andet fra studerende. © Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Cheføkonom i Kraka er bekymret over aftale, der giver etårige kandidater samme løn som toårige. Men det er helt efter bogen, siger Akademikerne.
Dimittender med den nye kandidatuddannelse på 1 ¼ studieår skal have samme løn som toårige kandidater.
Det fremgår af aftalen om en ny overenskomst mellem Akademikerne, der repræsenterer 465.000 medlemmer fra 28 faglige organisationer, og de offentlige arbejdsgivere.
Dermed vil arbejdsgivere stå med valget mellem at ansætte en nyuddannet kandidat med en godt etårig overbygning eller en nyuddannet toårig kandidat til samme løn.
Det kan ses som en sejr for fagforeningerne, fordi de offentlige arbejdsgiverne dermed ikke kan bruge de kortere kandidatuddannelser til at presse lønnen ned blandt akademikere.
Jeg har svært ved at tro, at der ikke er en forskel på halve og hele kandidaterUlrik Bech, cheføkonom i Kraka
Men sejren kan vise sig at blive en ulempe for de kandidater, der har taget en overbygning på 1 ¼ studieår, mener Ulrik Beck, der er cheføkonom i tænketanken Kraka.
”Hvis du som arbejdsgiver har to forskellige kandidater, som skal have den samme løn, men den ene af dem har knap et års mere viden banket ind i hovedet, så ville jeg som arbejdsgiver vælge den, der forventes at kunne mest”, siger Ulrik Beck.
”Den løn, man får, skal jo på en eller anden måde afspejle ens produktivitet, det man laver og kvaliteten af det, og der har jeg svært ved at tro, at der ikke er en forskel på halve og hele kandidater”, siger han.
Derfor er lønniveauet for de nye kandidatuddannelser reelt en snubletråd, mener han, som også vil have en afsmittende effekt på lønningerne på det private arbejdsmarked.
En kandidat er en kandidat
Men ifølge Jesper David Jensen, overenskomstchef hos Akademikerne, tager Ulrik Beck fejl i sit syn på de to forskellige kandidatuddannelser.
”En kandidat er en kandidat. Ser du på den aftalte kandidatreform, er der ikke tale om en forringelse, hvilket også er sagt meget tydeligt. Tværtimod er uddannelsen bedre og mere målrettet, og derfor er man også kandidat, når man kommer ud på den anden side”, siger han.
Sådan bliver kandidaternes løn
Fra 2028 skal 10 procent af alle kandidatuddannelser være på 1 ¼ studieår og altså kortere end de normale 2 studieår.
Og med OK24 har arbejdsmarkedets parter nu aftalt, hvad de nye og omdiskuterede uddannelser skal kaste af sig af løn.
I det offentlige bliver man som akademiker indplaceret på såkaldte basisløntrin fra 1 til 8. Har man en toårig kandidatuddannelse, starter man på trin 4, mens akademiske bachelorer, der ikke har en kandidatgrad, starter på trin 1. Lønforskellen er pt. 32.900 kr. om året.
Så skulle man måske tro, at den korte kandidatuddannelse skal indplaceres et sted midt imellem, men det er ikke tilfældet.
Ifølge de netop indgåede overenskomstaftaler skal de nye kandidater starte på trin 4 og altså have samme løn som toårige kandidater.
AC-Lønskala i staten inkl. pension
AC basisløntrin 2 30.768
AC basisløntrin 4 32.265
AC basisløntrin 5 34.774
AC basisløntrin 6 37.062
AC basisløntrin 8 39.316
Grundlønskala pr. 1 oktober 2023 og altså uden de netop aftalte forbedringer, fx de 5,89 pct. som lønnen stiger med 1. april. Grundlønnen er før eventuelle tillæg.
Eksemplet med, at en arbejdsgiver vil vælge toårige kandidater, kalder han forsimplet.
”Uddannelsen skal ikke måles på dens længde. Det er en kvalitetsreform, hvor du kommer ud med den samme viden. Det kan du gøre ved at skrue op for både kvaliteten og intensiteten af undervisningen”, siger Jesper David Jensen.
Undersøgelse: Arbejdsgivere foretrækker toårige kandidater
Det synspunkt var dog ikke udbredt blandt hverken de akademiske fagforeninger, universiteterne eller arbejdsgiverne under den politiske debat om kandidatreformen.
For eksempel viste en undersøgelse blandt 1.632 offentlige og private arbejdsgivere fra Djøf i januar 2023, at 77 procent mente, at en forkortelse ville være lig med en forringelse, mens 72 procent ville foretrække en medarbejder med en 2-årig kandidatuddannelse, hvis de selv kunne vælge.
Næsten to ud af tre gav desuden udtryk for, at medarbejdere med en etårig kandidatuddannelse skal have lavere løn end medarbejdere med en toårig kandidatuddannelse.
”Så der kan ske det, at det offentlige simpelthen fravælger dem i rigtig høj grad, og så må de i stedet for søge ud i det private for at få en løn, der passer til deres erfaring og vidensniveau”, siger Ulrik Beck.
Jesper David Jensen forventer omvendt, at det vil få en positiv effekt, at startlønnen er den samme.
”Den politiske intention og ambition med reformen er, at de bliver lige så dygtige kandidater og kommer ud med den samme kvalitet. Og så skal det jo afspejle sig lønmæssigt”.
”Hvis nu havde aftalt et lønniveau, der var lavere, så ville det sådan set være i strid med de politiske intentioner. Derfor er vi også glade for, at arbejdsgiverne er gået med den vej, sådan at vi bedst muligt understøtter reformen og anerkender, at de er kandidater af samme kvalitet”, siger Jesper David Jensen.
