Spring menu over
Dansk Magisterforening

DF er forarget over "Djøf-palads" i København, men det er hykleri, mener tillidsrepræsentant

Dansk Folkepartis finansordfører kan ikke forstå, hvorfor Bygningsstyrelsen har behov for at købe en kontorejendom, der skal huse to styrelser under Børne- og Undervisningsministeriet. © foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Del artikel:

Dansk Folkeparti forstår ikke, hvorfor der skal købes en kontorbygning til ”endnu flere papirnussere” i Børne- og Undervisningsministeriet. Men en oplagt forklaring skal findes i regler og love, som DF selv har stemt for.

Lidt for smart, ja faktisk hyklerisk.

Sådan lyder DM-tillidsrepræsentant Kell Sønnichsens dom over Dansk Folkepartis finansordfører Peter Kofods optræden for nylig i Ekstra Bladets spalter. 

Ifølge avisen vil staten købe et kæmpe "Djøf-palads” på Kalvebod Brygge i det indre København til 550 millioner kroner, det vil sige i et område af byen, hvor det i forvejen 'er svært at åbne en dør, uden at der sidder en statsansat bag den'.

De 14.500 m2 kontorlokaler i ejendommen skal fyldes med mere end 700 statsansatte, skriver Ekstra Bladet.  

Og det er Dansk Folkepartis finansordfører meget utilfreds med. 

”Jeg kan ikke begribe, hvorfor vi skal købe så dyre kvadratmeter til endnu flere papirnussere i København. Vi burde gå den anden vej,” lyder det til Ekstra Bladet fra Peter Kofod, der mod sædvanen har valgt at stemme imod det aktstykke i Finansudvalget, der muliggør købet. 

Men Kell Sønnichsen, tillidsrepræsentant og ansat i Styrelsen for IT og Læring gennem 30 år, mener, at Peter Kofod taler mod bedre vidende. 

Vi er nogle onde, iskolde hænder. Det er fandme ikke nemt

Kell Sønnichsen, tillidsrepræsentant

”Vi sidder og udfører et stykke arbejde, som de sådan set selv har bedt os om at lave, og så er vi nogle onde, iskolde hænder. Det er fandme ikke nemt,” siger han.  

Vokseværket 

Peter Kofod kunne ellers umiddelbart have en pointe: 

Antallet af ’administrativt ansatte og ledere' i staten er vokset med 20 procent eller 12.430 stykker, siden Mette Frederiksen (S) overtog magten i 2019, viser et meget omtalt svar til Folketinget fra Økonomistyrelsen.  

Godt nok er den officielle forklaring på købet af den 593 millioner kroner dyre ejendom på Kalvebod Brygge resortomlægninger og oprettelsen af nye ministerier ved dannelsen af SVM-regeringen. 

Således blev de to søsterstyrelser, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Styrelsen for IT og Læring (STIL), med kort varsel bedt om at forlade deres adresser på Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal for at give plads til Miljøstyrelsen, hvis lokaler skulle overtages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der til gengæld skulle huse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

Men ifølge Ekstra Bladets journalist, der har forhørt sig hos Bygningsstyrelsen, har rækken af rokader ikke resulteret i overskydende kontorlokaler, der nu skal frasælges. Den oplysning har Akademikerbladet efterfølgende fået bekræftet i styrelsen.  

Og ser man på de to styrelser STUK og STIL, så viser et træk i Finansministeriets løndatabase, ISOLA, at de tilsammen er vokset til 800 årsværk i 2024, en vækst på 33 procent fra 600 årsværk i 2019. Dertil kommer, at Børne- og Undervisningsministeriets departement er vokset med 70 årsværk i samme periode. 

Dobbeltmoral 

Peter Kofods forundring og forargelse virker altså umiddelbart velbegrundet. Men det er så her, at kæden ifølge Kell Sønnichsen falder af.  

For vokseværket i Børne- og Undervisningsministeriet skyldes i høj grad nye regler og love, som DF selv har været med til at vedtage de seneste år, vurderer han. 

Dansk Folkeparti har presset på for, at man skulle have et meget stærkere tilsyn med de frie grundskoler, herunder de muslimske friskoler

Kell Sønnichsen, tillidsrepræsentant

Eksempler på lovændringer, der har øget behovet for det, som Peter Kofod kalder ”papirnussere” i ministeriet, er det styrkede tilsyn med de frie grundskoler og de obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, herunder øgede statslige sanktionsmuligheder med dårligt præsterende skoler og udvidelsen af sanktioner overfor ungdomsuddannelser.  

Det risikobaserede tilsyn med specialundervisningen og anden specialpædagogisk bistand på børne- og ungehjem samt behandlings- og specialundervisningstilbud, har ligeledes medført flere opgaver for staten. 

”Jeg vil sige det sådan her: Dansk Folkeparti har presset på for, at man skulle have et meget stærkere tilsyn med de frie grundskoler, herunder de muslimske friskoler. Men nu vil de så ikke have, at vi skal have et sted at arbejde med det,” siger Kell Sønnichsen med henvisning til, at DF altså stemte købet af Kalvebod Brygge 47.

Akademikerbladets gennemgang af lovændringer på Børne- og Uddannelsesministeriets område siden 2016 viser desuden, at Dansk Folkeparti har medvirket til de fleste beslutninger. 

En liste over lovændringer, DF har medvirket til, der har haft økonomiske og/eller administrative konsekvenser for staten, kan ses her.

Peter Kofod afviser dog fuldstændig, at Dansk Folkeparti har et medansvar for antallet af medarbejdere i ministerierne.

”Nu er det jo sådan, at styrelserne hører under regeringsmagten, og det er ikke mit ansvar, at skiftende regeringer bliver ved med at ansætte flere Djøf’ere. Det er ministrene, der hyrer og fyrer, det har folketinget ikke nogen som helst indflydelse på," siger han.

Det fremgår eller sort på hvidt på en lang række lovforslag, at de øger statens administrative opgaver. 

Heller ikke rækken af finanslove fra 2016-2019, som DF stemte for, har ifølge Peter Kofod haft indflydelse på antallet af årsværk i ministerierne.

Finansloven fra 2019 viser ellers, at udgifterne til kvalitetsudvikling og tilsynsopgaver i Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet det år vokser med 50 mio. kr. og at styrelsen samtidig vokser med ca. 100 årsværk. 

”Vi sad ikke i regering mellem 2016 og 2019, og igen, det er regeringen der har ansvaret for, hvordan styrelserne fungerer,” siger Peter Kofod.

Fint med København, så længe det er lejemål 

Og mens DF har modsat sig købet af kontorejendommen på Kalvebod Brygge, gælder der tilsyneladende andre principper for partiet, når det gælder dyre lejemål.  

DF havde fx ikke noget problem med at tilsluttet sig en lejeaftale til 171 millioner kroner til brug for Rigsarkivet ligeledes på Kalvebod Brygge. 

Og DF vendte tommelfingeren op, da Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen (LA) i 2019 indgik en seksårig lejeaftale til 206,7 millioner kroner på Østerbro for at huse Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte samt Styrelsen for Forsknings og Uddannelse. 

I 2019 mente DF ligeledes det var en god ide at indgå en 20-årig aftale til 733 milliomer kroner med et privat selskab, A. Enggard A/S, om projektering, anlæg, udlejning, drift, vedligeholdelse og forsyning af en helt ny bygning til Østre Landsret i Københavns eksklusive nye kvarter i Nordhavn.

Ifølge Peter Kofod skal modstanden mod købet af den nye ejendom ikke forstås sådan, at han ikke ønsker at de ansatte får en kontorplads stillet til rådighed.

”Hvem siger, at man skal ligge på de dyreste adresser i Danmark? Jeg siger ikke, man skal flytte helt ud i den anden ende af landet, men bare et sted, der hænger prismæssigt bedre sammen for staten”, siger han.  

1.000 færre ansatte kan klares med naturlig afgang 

Finansminister Nikolai Wammens (S) udmelding om, at der i 2025 skal skæres 1.000 stillinger i staten, svarer til en reduktion på 2,5 procent, hvis alle stillinger skal findes i styrelser og departementer. 

Det svarer til cirka 25 årsværk i Børne- og Undervisningsministeriet. 

”Det er mindre end den naturlige afgang, så det kan vi nok klare ved, at man ikke træder så hårdt på speederen, når det gælder genansættelser,” siger Kell Sønnichsen. 

Han griner ved tanken om, at finansministeren har forsikret, at de 1.000 færre ansatte skal modsvares af bortfald af opgaver. 

”Selvfølgelig kræver øvelsen, at man skærer opgaver bort, og det kan de nok også finde ud af. Men lur mig om ikke den næste reform de laver, betyder nye opgaver og måske derfor også flere medarbejdere. Jeg har i hvert fald sjældent opdaget, at en reform betyder færre opgaver.”