Stemt ned i EU: Robot-fyringer og dårlige rettigheder for platformsarbejdere kan fortsætte
Wolt er en af de virksomheder, som gør brug af platformsarbejdere. © Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ny EU-aftale, der kunne give bedre rettigheder til Woltbude og andre platformsarbejdere, er blevet stemt ned i EU-rådet.
Mere end 28 millioner mennesker i Europa har et platformsarbejde såsom Woltbude, Uberchauffør og online datakodere eller oversættere.
En ny EU-aftale skulle have givet de mange medarbejdere flere rettigheder.
Aftalen fik dog ikke det nødvendige flertal i EU-rådet den 22. december 2023.
Rasmus Emil Hjorth er klubformand for 'Madbudenes organisation', som er en faglig klub under fagforeningen 3F. Og han er skuffet over, at aftalen ikke fik tilstrækkelig opbakning i EU-rådet.
”Det er bekymrende. Det var et lovende og godt forslag, som var bredt funderet,” siger Rasmus Emil Hjorth, der sidste år udtalte sig kritisk om platformen Wolt i flere medier i forbindelse med, at han blev fyret fra platformen.
Mindst 5,5 millioner af platformsarbejderne er formelt set selvstændige, selvom de har firmaets navn på ryggen eller får arbejdsopgaver igennem en app. Det gør, at de ikke har rettigheder til for eksempel sundhedsforsikring eller løn under sygdom, modsat hvis de var lønmodtagere.
Nu er det op til belgierne
Aftalen ville sørge for, at de selvstændige hos platformene kunne blive lønmodtagere, og at de ikke ville kunne blive fyret af automatiske systemer.
Altså forbyde en såkaldt ”algoritmisk leder”, som man så i en sag, hvor en Uberchauffør blev fyret af en algoritme – en såkaldt ”robot-fyring.”
Sådan kommer det dog ikke til at gå i første omgang.
Nu er det op til det nye belgiske formandskab for EU-rådet at beslutte, om det vil gå videre med det omfattende arbejde, der hører til aftalen, og hvordan.
Det er bekymrende. Det var et lovende og godt forslagRasmus Emil Hjorth, klubformand for 'Madbudenes organisation'
”Det er fuldstændigt op til det nye formandskab, hvad der skal ske. Processen er helt åben igen,” forklarer Anna Ilsøe, som er lektor ved FAOS på Københavns Universitet, og som har forsket i netop platformsarbejde.
Rasmus Emil Hjorth synes dog stadig, man kan gøre noget nationalt, selvom EU i første omgang ikke har stemt for forslaget.
”Der ligger stadig et dansk ansvar. Danmark kan jo selv sætte retningslinjer. Det er der intet, der forhindrer os i,” siger han.
Hvornår er man ansat?
Det Europæiske Råd har tidligere givet følgende bud på indikatorer, der gør forskellen på, om man er selvstændig eller snarere ansat af en platformsvirksomhed.
I denne model vil man kunne ses som ansat frem for selvstændig, hvis mindst to af følgende indikatorer gælder.
- Der er en øvre grænse på, hvor mange penge arbejdere kan modtage
- Der er supervision af deres performance, herunder på elektronisk vis
- Der er kontrol med fordelingen eller allokeringen af opgaver
- Der er kontrol over arbejdsvilkår og restriktioner på arbejdstider
- Der er restriktioner på deres frihed til at organisere arbejdet og regler for deres fremtoning eller adfærd
Indikatorerne var ikke en del af den aftale, der blev stemt ned, men giver et billede af, hvad tankerne bag forslaget var.
Andre modeller har desuden også været i spil.
