Nu går pensionspenge til psykologhjælp og akupunktur: ”Er det virkelig lovligt?”

For efterhånden tre måneder siden landende en uventet besked fra AkademikerPension i RUC-lektor Lotte Jelsbaks indbakke.

Pensionsselskabet skrev, at hun automatisk var omfattet af en sundhedsordning hos forsikringsselskabet Tryg til en pris på 924 kroner om året.

Sundhedsordningen var ifølge mailen "skræddersyet" til Lotte Jelsbak og "hjælper dig hele livet" med ydelser som fysioterapi, kiropraktik, ergoterapi, psykologhjælp, akupunktur og misbrugerrådgivning.

Men Lotte Jelsbak var misfornøjet og gav udtryk for det på X.

"Jeg er utilfreds med, at jeg blev tilmeldt en forsikringsordning, som jeg ikke har bedt om. Jeg betaler penge ind til min pension, og de, der råder over mine penge, vælger så at bruge dem på noget andet uden at spørge mig," siger hun til Akademikerbladet.

På AkademikerPensions Facebook-side har også andre medlemmer af pensionskassen udtrykt undren over tiltaget. Flere spørger ligesom Lotte Jelsbak, om AkademikerPension overhovedet har lov til at tilmelde medlemmerne en forsikringsordning uden et samtykke.

Og det er tilfældet, skriver AkademikerPension i et svar til Lotte Jelsbak: ”Det er helt i tråd med lovgivningen at give medlemmerne kollektive dækninger med passiv accept.”

Kan føres tilbage til overenskomsten

AkademikerPension uddyber overfor Akademikerbladet, at medlemmerne på en generalforsamling har besluttet, at pensionskassen kan udbyde produkter, der kan etableres i henhold til lovgivningen. 

Det afgørende er dog ifølge AkademikerPension, at overenskomstaftalen i 2021 gjorde det muligt at bruge offentlige lønkroner på sundhedsordninger, og at bestyrelserne i fagforeningerne DM, GL og Psykologerne både har medvirket i tilblivelsen og også godkendt ordningen. 

Men den politiske proces interesserer ikke Lotte Jelsbak.

"Jeg føler ikke, den her forsikring giver mig adgang til meget mere, end det jeg har i forvejen”, siger hun og uddyber:

”Jeg kan få psykologhjælp og fysioterapi via min arbejdsplads, og også i det offentlige har jeg mange af de samme muligheder, selvfølgelig godt nok med en smule egenbetaling.”

Med nogle få klik på pensionskassens hjemmeside har hun opsagt sundhedsordningen.

I sit svar til Lotte Jelsbak på X hæfter AkademikerPension sig ved, at flertallet af medlemmerne efterspørger en ordning.

”Sundhedsordningen er lavet, fordi langt størstedelen af AkademikerPensions medlemmer ønsker sig sådan en. Og for at få prisen ned har vi lavet det som en kollektiv løsning”.

AkademikerPension har overfor Akademikerbladet præciseret, at ”i en større rundspørge lavet af Aalund svarede over 70 procent af de adspurgte, at de ønskede en sundhedsordning.”

Og hvor Lotte Jelsbak peger på ligheder med den offentlige sundhedsdækning, hæfter AkademikerPensions medlemschef, Linda Ankerstjerne, sig ved forskellen. AkademikerPensions sundhedsordning har nemlig primært fokus på forebyggelse, mens de offentlige sundhedsydelser primært handler om behandling af symptomer og sygdomme.

"Et godt eksempel kunne være arbejdsrelateret stress, som vi ved kan medføre tab af arbejdsevne og fylder rigtig meget ude på vores medlemmers arbejdspladser. I vores sundhedsordning kan du ringe og få en henvisning til en psykolog udenom din læge, og uden at der er nogen egenbetaling," fortæller Linda Ankerstjerne, der peger på, at det samme gælder for eksempel fysioterapi og kiropraktik.

Dilemmafyldt beslutning

Ifølge Janne Gleerup, forkvinde for AkademikerPension, er Lotte Jelsbak ligesom 70.000 andre medlemmer blevet omfattet af den kollektive sundhedsordning, fordi pensionskassen gerne vil sikre, at medlemmerne tilbydes et tidssvarende og ”markedskonformt” produkt.

Størstedelen af AkademikerPensions medlemmer kan ikke shoppe rundt på et frit marked, men er bundet til pensionsselskabet via offentlige overenskomster. Derfor orienterer AkademikerPension sig mod den udvikling, der er på det private pensionsmarked.

Men det er samtidig et politisk dilemma. AkademikerPension har rod i fagbevægelsen og støtter den danske samfundsmodel med lige adgang til velfærdsstatens ydelser. Netop det princip udfordres ifølge sundhedsøkonomer af private forsikringer.

For eksempel peger SDU-professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard på, at praktiserende speciallæger og psykologer kan tjene mere ved at behandle patienter med en privat sundhedsforsikring end patienter i det offentlige. Derfor vil de ofte tilbyde patienter med privat forsikring at komme hurtigere til, hvilket fjerner kapaciteten fra den offentlige behandling.

AkademikerPensions bestyrelse har da også forholdt sig til dilemmaet med private forsikringer, fortæller Janne Gleerup.

”Modellen for vores sundhedsordning er, at lave det bedste tilbud uden at bidrage til at underminere den offentlige velfærd. Vi skal være et add-on frem for et alternativ eller en egentlig sundhedsforsikring, hvor man kan smyge sig uden om køen, fordi man har penge med. Men vi ønsker at sætte os et sted, hvor vi er attraktive og kan tilbyde noget tilsvarende som det, andre pensionskasser tilbyder”, siger hun.

AkademikerPensions sundhedsordning ser dog i hvert fald på ét punkt ud til at give en fordel sammenlignet med offentlige ydelser.

For ifølge forsikringsbetingelserne kan man med en lægehenvisning få adgang til udredning hos en psykiater, hvis det offentlige ikke kan tilbyde en tid inden for 10 hverdage. Ifølge Sundhed.dk er ventetiden hos praktiserende psykiatere i øjeblikket 1-2 år i de fleste regioner.