Kulturlivets bedste netværkere har noget til fælles – de er kvinder

Rikke Øxner, Astrid La Cour og Camilla Mordhorst.

På listen over kulturfolkene, der er bedst forbundet i kulturens magtelite, som Foreningen for Elite- og Magtstudier har lavet i samarbejde med Akademikerbladet, er nummer ét, to og tre alle kvinder.

Og selvom mændene er i flertal på den samlede liste med 29 mænd og 21 kvinder i top 50, så har kvinderne gjort større indtog i kultugtens magtfulde netværk end inden for politik og økonomi.

"Det er et tegn på, at forskellige elitegrupper har åbnet sig op for kvinder i forskelligt tempo. Og i kultureliten har kvinder bare haft en plads lidt længere end sådan noget som i erhvervseliten,” siger Christoph Ellersgaard, der er lektor på CBS, og som formand for Foreningen for Elite- og Magtstudier har stået i spidsen for kortlægningen.

Se listen: Her er de 50 kulturfolk med det mest magtfulde netværk i Danmark

At kvinder fylder meget i toppen af kulturbranchen, overrasker ikke Rikke Øxner, der selv ligger nummer et på listen.

”Det er tydeligt at se, at der generelt er sket fremskridt inden for bestyrelses- og magtpositioner her over de seneste 5-10 år, fordi man har sat sig for at gøre op med den kønsubalance, der tidligere har præget området,” siger Øxner, der er direktør for Aarhus Festuge og sidder i en række prominente bestyrelser.

Glædelig udvikling

I Rikke Øxners eget bestyrelsesarbejde oplever hun i dag en relativt ligelig fordeling.

”Det ser bedre ud og ændrer sig langsomt i den rigtige retning. Og jeg er sådan set overbevist om, at de her ændringer sker, fordi man omsider indser, at det faktisk er en fordel. Jeg tror, at beslutningerne bliver bedre, jo mere diversitet der er, jo flere forskellige positioner og stemmer, der er repræsenteret. Derfor er jeg overbevist om, at man har set store fordele i at få dygtige, kompetente kvinder ind i forskellige rådgivende eller magtudøvende organer.”

Nummer ét: Glædelig udvikling

I Rikke Øxners eget bestyrelsesarbejde oplever hun i dag en relativt ligelig fordeling.

”Det ser bedre ud og ændrer sig langsomt i den rigtige retning. Og jeg er sådan set overbevist om, at de her ændringer sker, fordi man omsider indser, at det faktisk er en fordel," siger hun.

"Jeg tror, at beslutningerne bliver bedre, jo mere diversitet der er, jo flere forskellige positioner og stemmer, der er repræsenteret. Derfor er jeg overbevist om, at man har set store fordele i at få dygtige, kompetente kvinder ind i forskellige rådgivende eller magtudøvende organer.”

Kulturens nummer ét er overrasket: ”Det kan godt være, at jeg bare er blevet privilegieblind”

At kvinder fylder så meget på listen, overrasker heller ikke Christian Have, der som bestyrelsesmedlem og kultur- og medierådgiver har begået sig i den kulturelle top i mange år og selv optræder som nummer 42 på listen.

”Kulturverdenen er en sfære med mange kvinder. Det gælder uddannelserne, på institutionerne, men også blandt forbrugerne. Jeg tror, man kan sige, at kvinder er til stede på alle sider af kulturbranchen,” siger Christian Have.

Han håber, at kvinders prominente position i kulturverdenen kan inspirere andre sektorer, selv om kulturbranchen ikke er helt i mål.

”Der er stadig store udfordringer med de vilkår og muligheder, kvinder har – særligt når vi ser på vilkårene for udøvende kunstnere, og hvor meget de bliver udstillet. Der er forholdene desværre langt fra optimale.”

Mere end københavnske kultursaloner

Det er ikke kun de københavnske kultursaloner, der fylder i toppen af listen.

Personerne på toppen af listen har en forankring udenfor hovedstaden og sidder med centrale roller steder som Aarhus Festuge, Musikkens Hus i Nordjylland, ARoS og Konserveringscentret i Vejle.

Og de to vigtigste mødesteder i kortlægningen er de aalborgensiske institutioner ’Kunsten Museum of Modern Art Aalborg’ og ’Utzon Center’ på en delt andenplads.

”Kulturlivet er altså ikke udelukkende domineret af en københavner-elite," konkluderer Christoph Ellersgaard.

Magtforskeren peger på, at kulturscenerne i blandt andet Aalborg, Aarhus og Herning har institutioner, der tiltrækker betydelige midler og opbakning fra det lokale erhvervsliv, ligesom kommuner støtter op.

"Det lokale erhvervsliv og de lokale fonde er ofte meget lokalpatriotiske i forhold til kulturprojekter i deres nærområde. En fond fra København har ikke nødvendigvis en præference for kun at støtte projekter netop dér, men når vi på Det Obelske Familiefond eller Salling Fondene har de et klart lokalt fokus. Det er en form for traditionel kapitalisme, hvor virksomhedsejere også fungerer som en slags patriarker i deres lokale områder.”

Christian Have, der oprindeligt er fra København, men som de seneste 10 år har haft base i både København og det jyske, bekræfter, at hele kulturverdenen ikke er centreret omkring hovedstaden.

”Når man er født og bor i hovedstaden, kan man nemt komme til at overse resten af landet. Men for os andre er det næppe en overraskelse, at der er så mange dygtige mennesker og et rigt kulturliv udenfor hovedstaden, der er velforbundet.”

Han har oplevet en udvikling i provinsen de seneste 10-15 år, hvor der er opstået en større opmærksomhed på kulturområdet. Han peger på institutioner som Moesgård, Aarhus Teater, Trapholt, Kunsten i Aalborg og ARoS som han kalder ”i international topklasse”.

”Det er ikke kommet af sig selv, men det større fokus har betydet, at kulturlivet herude er blevet mere professionelt, og at man har kunnet tiltrække ledere, der nu kan se sig selv som andet end ledere i en kulturinstitution i København,” siger han og vurderer, at det har fulgtes med en politisk ambition om at styrke uddannelser og arbejdspladser i hele landet.

Lokal stolthed

At kulturlivet fylder noget særligt uden for København, genkender Rikke Øxner. Inden hun blev direktør i Aarhus Festuge, boede hun gennem 25 år på Vesterbro i København.

I mange af de jyske byer, jeg har haft kontakt med, er der en stor bevidsthed og stolthed over kulturlivet i byen, der ikke nødvendigvis fylder det samme i København. Men jeg må også minde om, at næsten halvdelen af danskerne bor i Jylland, så det burde ikke være så overraskende, at her er et rigt kulturliv med et godt netværk.”

Christoph Ellersgaard spekulerer, at der også kan være en metodisk forklaring i den geografiske balance.

"Jeg tror, at hvis vi også havde haft mulighed for at undersøge de mere uformelle netværk, som vi mistænker spiller en særligt stor rolle i kultureliten, ville vi sandsynligvis se en koncentration omkring København."