Her er årets mest læste historier fra Akademikerbladet
Eksperter og psykopater, snyd og bedrag, løn og bonus. Her er de mest populære artikler i 2024.
Findes der noget mere hyggeligt end at finde juletæppet frem, sætte sig ind foran kaminen med en kop chocolat chaud, mens Händels oratorier drejer på LP'en og så ...
.. ja, finde sit fagblad frem og læse god kvalitetsjournalistik om det akademiske arbejdsliv?
Næppe.
For at give dig den ultimative optakt til en glædelig jul og et godt nytår serverer vi her årets mest populære indhold fra Akademikerbladet.
Bon appétit.
7. Skattestyrelsen mørklægger AI-overvågning af danskerne
Skattevæsenet har fået grønt lys til at bruge kunstig intelligens til at holde øje med borgerne på Facebook og Den Blå Avis. Nu afviser Skattestyrelsen at forklare formålet med 14 af dens AI-systemer.
6. Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede eksperter i 2023
I 2023 indtog økonomer, samfundsforskere og militæranalytikere listen over landets mest citerede ekspertkilder.
5. Chefredaktør hjalp ven: "Ingen tvivl om, at det er plagiat"
Marchen Neel Gjertsens eksamenshjælp til universitetsopgave var i strid med reglerne, vurderer censorformand. Chefredaktøren havde først ingen kommentarer, men har nu beklaget.
4. Fleksjobbere mister bonus, tillæg og pension: ”Enhver lønstigning bliver ædt op”
Regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, men for mange i fleksjob kan det slet ikke betale sig.
3. Corona er tilbage på fuldt tryk: Sådan forholder du dig til det på arbejdet
Akademikerbladet hjælper dig på vej i en tid, hvor en tur forbi testcentret på vej til arbejde ikke længere er en del af hverdagen.
2. OK24 er på plads: Så meget stiger din løn
Med forliget i kommunerne er alle akademiske overenskomster på plads. Allerede en måned senere kom den største lønforhøjelse.
1. Sådan spotter du en psykopat
Povl Gad er flere gange i sit arbejdsliv stødt på psykopater og kommer her med nogle råd til, hvordan du identificerer en psykopat og samtidig kommer helskindet ud af mødet.