5 gode råd: Sådan støtter du din kollega med ADHD

Hvis du har en kollega med ADHD, har du måske oplevet, at du ikke altid forstår din kollegas adfærd – ikke fordi din kollega ikke kan deres arbejde, men fordi ADHD kan påvirke måden, man tænker, organiserer og kommunikerer på.

Der er stadig er lang vej igen, før arbejdslivet er ordentligt indrettet for mennesker med ADHD, mener Gitte Daugaard, der er arbejdslivskonsulent og medforfatter til en ny bog om ADHD i arbejdslivet.

"Statistikkerne viser desværre, at mange med ADHD oplever én eller flere stress-sygemeldinger, før det går op for dem – og deres omgivelser – hvorfor de bliver stressede. Mange har brugt kompensationsstrategier og forsøgt at passe ind, men på et tidspunkt holder det simpelthen ikke længere," forklarer hun.

Gitte Daugaard har i mange år arbejdet med udvikling af arbejdsliv og har efter sin egen ADHD-diagnose for fire år siden fået et særligt fokus på emnet. Hendes erfaring er, at selv små ændringer kan gøre en kæmpe forskel for mennesker med ADHD – og for arbejdsfællesskabet som helhed.

Her er hendes bedste råd til at skabe et arbejdsmiljø, hvor forskelligheder bliver en styrke.

1. Vær nysgerrig og tag samtalen

"Mennesker med ADHD er lige så forskellige som alle andre, og hvis du vil undgå at reducere dem til deres diagnose, skal du tage snakken. Spørg dem, hvordan de oplever deres ADHD, hvordan den viser sig i arbejdslivet, og hvad du som kollega kan gøre for at understøtte deres styrker.

Når dialogen mangler, opstår der let misforståelser. Man risikerer at gøre ting i bedste mening, som enten ikke hjælper eller ligefrem skader. For eksempel kunne nogen tænke: ‘Mennesker med ADHD har nok svært ved deadlines, så vi rykker dem lidt frem.’ Hvis personen så opdager, at de bliver behandlet mistænksomt eller nedladende, kan det skabe unødig frustration.

Det fungerer virkelig godt, når du spørger direkte: ‘Hvordan kan jeg bedst hjælpe dig?’ Jo bedre personen kender sig selv, jo lettere bliver det at finde et svar.

Typiske udfordringer er opstart eller afslutningen af opgaver, tidsestimering, organisering og sensitivitet. Men det er meget forskelligt fra person til person, så spørg din kollega. Når dialogen er på plads, kan I sammen finde de løsninger, der virker."

2. Tilbyd  praktisk støtte til din kollega

"Selvom opgavefordeling primært er ledelsens ansvar, kan du som kollega også gøre meget for at hjælpe.

Noget så simpelt som en buddy-ordning kan gøre en stor forskel. Det kan være, at I aftaler at mødes for at tage hul på eller afslutte opgaver sammen. Nogle gange handler det bare om at sidde ved siden af hinanden – det behøver ikke være mere kompliceret end det. For eksempel kan du sige: ‘Jeg kommer lige forbi kl. 11, så går vi i gang sammen.’

Den slags støtte kan sagtens være gensidig. Måske hjælper du din kollega med ADHD med at komme i gang, mens han/hun til gengæld er stærk i noget, du har svært ved, som for eksempel idéudvikling eller brainstorming. Vi er bare sjældent vant til at tænke sådan, fordi vi ofte har travlt med vores egne opgaver."

3. Tag dialogen om arbejdets rammer

”En ting er, hvad man selv kan gøre som kollega. Men de store forandringer kræver, at man får ledelsen med. Det er altid en god ide at opfordre ledelsen til, at vi tager snakken om, hvordan vi indretter vores arbejdsliv smartest – og mange af de her ting vil så gavne både neurotypiske og neurodivergente medarbejdere.

Man kan for eksempel diskutere fleksibilitet i tid og sted, for det kan være virkelig afgørende for folk med ADHD. Hvor meget struktur og hvor meget frihed kan der være i arbejdet? Nogle opgaver kræver selvfølgelig bestemte måder at blive løst på, men ofte kan der være plads til mere frihed. 

For eksempel er der mange med ADHD, der gerne vil arbejde hjemmefra, så de ikke bliver overstimulerede, mens andre har et stort behov for at være sammen med kollegaer, fordi det giver energi og motivation. Fleksibiliteten giver mulighed for at indrette arbejdet smartest – og det gælder jo også de neurotypiske kollegaer.”

4. Tag hensyn, men undgå at umyndiggøre

"At tage hensyn handler om at støtte uden at være nedladende eller umyndiggørende. Din kollega med ADHD har gennemført den samme uddannelse som dig. Deres evner er ikke problemet – det handler om, at deres ‘styresystem’ fungerer anderledes og kræver lidt ekstra forståelse og fleksibilitet.

Jeg husker en kursusdeltager, der fortalte, at hun havde ADHD. En anden svarede: ‘Gud, det havde jeg ikke opdaget. Du er jo så dygtig til IT og har haft fuldstændig styr på det hele.’ Det var ment som en kompliment, men det ramte skævt, fordi det afslørede en antagelse om, at ADHD er en svaghed man kan se og som gør en mindre kompetent.

Men det ikke at umyndiggøre betyder også, at du meget gerne må bringe dine egne behov på spil. Hvis din kollega virker kort for hovedet, kan du sige: ‘Jeg føler, vi går lidt skævt af hinanden. Du lyder meget skarp nogle gange.’

Det giver dem mulighed for at forklare: ‘Det er jeg ked af. Når jeg bliver utålmodig eller føler, vi kører i ring, er det svært for mig at skjule det.’ Når vi forstår hinandens adfærd, bliver det meget lettere at arbejde sammen."

5. Se styrken i forskellighed

"Mit hovedbudskab er nok, at forskellige hjerner er en styrke. Det er netop i samspillet mellem forskellige perspektiver og måder at tænke på, at vi kan nå vores fulde potentiale.

Mange undersøgelser viser, at de bedste teams er dem med stor forskellighed. Team med diversitet, både  neurotypiske- og neurodivergente medarbejdere, kræver måske noget facilitering for at komme til forståelse, men har så også en stort potentiale i forhold til at kunne mere sammen.

Mennesker med ADHD er ofte fantastiske initiativtagere og projektmagere. De er kreative, energiske og vedholdende, og mange er også dygtige til at skabe tillid og samhørighed i en gruppe. Det er kvaliteter, vi har hårdt brug for i arbejdslivet.

Men hvis de konstant bruger deres energi på at kompensere for deres udfordringer, risikerer vi, at deres styrker går tabt. Når vi anerkender neurodivergens som en styrke og tilpasser rammerne derefter, kan vi få alle disse kvaliteter frem – til glæde for både den enkelte og fællesskabet."