Rektor gør klar til at lukke uddannelser: ”De dømmer os for noget, vi har gjort op med”
RUC’s rektor mener, at det er uretfærdigt at måle RUC ud fra de nuværende dimittendledighedstal. © Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
En ny model for dimensionering af universiteterne får RUC’s rektor til at frygte for den faglige bredde og regionale indsats. Beregningen bag er misvisende, mener hun.
200 studerende eller 14,1 % færre studerende.
Så meget står Roskilde Universitet til at skulle reducere deres optag med fra 2025. Det viser et notat fra de igangværende politiske forhandlinger om dimensionering i Uddannelses- og Forskningsministeriet, som Akademikerbladet mandag kunne skrive om.
Forhandlingerne forventes at blive afsluttet senere i dag.
”Jeg kan ikke tro, at det lander der, for det ville betyde en uretfærdigt skæv behandling,” lyder det nu fra Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet (RUC).
Hvis det alligevel bliver tilfældet, vil det ifølge hende have store konsekvenser for universitetet.
”Vi har ikke noget endeligt overblik. Det afhænger også af, hvordan resten af kandidatreformen lander. Men det er klart, at hvis vi bliver beskåret så meget, så kommer vi selvfølgelig til enten at sammenlægge eller lukke uddannelser. Det ville også betyde, at vi ikke kan sikre den faglige bredde, vi har i dag.”
Vi har lavet en historisk stor reform, som vi slet ikke bliver anerkendt for. De dømmer os for noget, vi har gjort op medHanne Leth Andersen
Hvad det vil betyde for universitetets samlede økonomi, står også uklart, men rektoren peger på, at RUC i forvejen er et lille universitet med få basismidler til forskning og derfor i høj grad er afhængigt af taxametertilskuddet, der tildeler universiteterne penge efter antallet af studerende.
Universitet er derfor i gang med at omstrukturere sin økonomi for at stå stærkere fremover.
”Vi har fordoblet de eksterne forskningsmidler over en årrække, vi laver mere efter- og videreuddannelse, og så samarbejder vi også med regionen om projekter,” siger Hanne Leth Andersen.
Dømt for fortiden
Notatet fra forhandlingerne lægger op til at skære studiepladser ud fra tre hensyn: dimittendledighed, hvordan man kan fremme søgning til professionsuddannelser på velfærdsområdet, og hvordan man kan skåne småfag, forskningsmiljøer og universiteternes nuværende arbejdsdeling.
Hvis det bliver til 200 færre pladser, så bliver det noget sværere at løfte vores opgave i regionenHanne Leth Andersen
Men det vil være misvisende at regne ud fra en historisk dimittendledighed, mener Hanne Leth Andersen, fordi universitetet for to år siden lavede grundlæggende om på samtlige kandidatuddannelser. Her fjernede man de traditionelle tofags-kandidatuddannelser med henblik på at reducere dimittendledigheden, og det bliver ikke afspejlet i den nye regnemodel.
”Det havde stor opbakning fra styrelser, ministeriet og fra alle parter i vores aftalepaneler. Men det kan vi jo ikke se endnu i ledighedstallene endnu, eftersom dimittenderne først begynder at komme ud nu. Det vil sige, at vi har lavet en historisk stor reform, som vi slet ikke bliver anerkendt for. De dømmer os for noget, vi har gjort op med,” siger Hanne Leth Andersen.
Konsekvenser i regionen
Hun argumenterer for, at den slags reduktioner vil være et stort problem for uddannelsesindsatsen i regionen.
”Vi har haft et tæt samarbejde med Region Sjælland om at løfte uddannelsesniveauet i en region, der har behov for udvikling. Og det er klart, at hvis det bliver til 200 færre pladser, så bliver det noget sværere at løfte vores opgave i regionen,” siger Hanne Leth Andersen.
Hun ærgrer sig derfor over timingen i reformen.
”Vi har brugt de sidste 10 år på at blive et universitet for regionen – og det er i vid udstrækning lykkedes. Så det ville være absurd at ødelægge det på baggrund af dimittendledighed fra en struktur, vi ikke har længere.”
