Notat afslører: Så mange studerende mister hvert universitet
Notatet afslører, at de enkelte universiteter står til have meget forskellige bidrag til barberingen af studiepladser. © Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix
Det forventes at stå klart tirsdag, hvor mange studiepladser de enkelte universiteter skal skære fra som følge af kandidatreformen. Akademikerbladet har fået indblik i et notat, der viser konsekvensen for hvert enkelt universitet.
Der er lagt op til markante dimensioneringer på de danske universiteter som følge af sommerens kandidatreform, når forligskredsen forventes at lande en politisk aftale tirsdag.
Mens DTU, CBS og ITU forventes at skulle skære 6,8 procent i optaget af nye studerende, forventes RUC at skulle skære hele 14,1 procent.
Det viser et notat fra de igangværende politiske forhandlinger om dimensionering i Uddannelses- og Forskningsministeriet, som Akademikerbladet har fået indblik i.
"Det er gift for Danmark, når regeringen og forligspartierne skærer på universiteterne. Virksomhederne skriger på kvalificeret akademisk arbejdskraft, og ledigheden blandt dimittender styrtdykker. Der er ikke noget, der tyder på, at det vil ændre sig i de kommende år," siger DM-forperson Camilla Gregersen som reaktion på notatet.
Se hele listen nederst i artiklen.
CBS har allerede lukket uddannelser
Det har længe stået klart, at der skulle skæres i antallet af studerende – i aftalen i sommers lød det, at der skulle skæres otte procent i optaget.
Men på grund af en justering efter demografiske udvikling er der nu opjusteret til 10,2 procent på tværs af universiteterne, hvilket samlet svarer til 2.650 færre optagede studerende.
Et tal, der hænger tæt sammen med universiteternes samlede økonomi på grund af det såkaldte taxametertilskud.
CBS har således allerede meldt ud, at de vil lukke fem bacheloruddannelser, hvilket ledelsen har forklaret blandt andet er konsekvens af kandidatreformen.
Notatet afslører samtidig, at de enkelte universiteter står til have meget forskellige bidrag til barberingen af studiepladser.
En fordeling politikerne er kommet frem til ud fra kriterier om dimittendledighed, hvordan man kan fremme søgning til professionsuddannelser på velfærdsområdet, og hvordan man kan skåne småfag, forskningsmiljøer og universiteternes nuværende arbejdsdeling.
Camilla Gregersen frygter, at de færre studerende vil skade samfundet på lang sigt.
"Det er et kæmpe problem, hvis vi kommer til at mangle akademikere i fremtiden, for den høje produktivitet i Danmark er bygget på veluddannet arbejdskraft – og vi ved, at dimensioneringen kommer til at koste samfundet dyrt i tabt produktivitet," siger hun.
