Dansk Magisterforening

Så er opgaven defineret: "Kortere uddannelser, højere tempo, mere konkurrence"

"En rigtig glad minister", sagde uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) om sig selv, da kandidatreformen blev præsenteret før sommerferien. Glade er universiteterne næppe efter at have læst kommissoriet til kandidatudvalget. © Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Kandidatreformen
Del artikel:

Opgavebeskrivelsen ligger nu klar til det udvalg, der skal finde de praktiske løsninger på politikernes ønske om at ændre på kandidatuddannelserne.

Før sommerferien vedtog Folketinget en historisk omfattende reform af Danmarks kandidatuddannelser. Nu er kommissoriet så klar til det udvalg, der får ét år til at finde konkrete løsninger på politikernes overordnede ideer.

To ting springer i øjnene ved første gennemlæsning af det 11 sider lange dokument, der definerer en lang række ønsker til udvalget.

For det første er opgaven ekstremt kompliceret. 30 procent af landets kandidatuddannelser skal enten forkortes eller laves helt om som såkaldte erhvervskandidater, der kan tages ved siden af et almindeligt job. Det er aldrig gjort før, og det trækker tråde ud i alle dele af universiteterne.

For det andet skal opgaven løses hurtigt. Senest til oktober næste år skal udvalget have løsningerne klar, og allerede i 2025 skal de nye studerende, der søger ind på en bachelor, klart og tydeligt vide, hvilke kandidatuddannelser de kan forvente sig senere.

Jeg er bekymret for, hvordan vores samfund fortsat får den nødvendige viden og ekspertise i fremtiden

Camilla Gregersen, forperson for DM

"Jeg er bekymret for, hvordan vores samfund fortsat får den nødvendige viden og ekspertise i fremtiden, når så mange uddannelser skal omlægges. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvad det kommer til at koste i administration", siger DM-forperson Camilla Gregersen, der sidder med i en følgegruppe, der skal give input til udvalget.

Også de studerende i DM er grundlæggende kritiske over for reformen, som den er skitseret i kommissoriet.

"Reformen vil bringe flere udfordringer med sig, end den løser. Mindre uddannelse i form af dimensionering og kortere uddannelser, højere tempo og mere konkurrence", siger Malthe Bækbo Vestergaard, forperson for de studerende i DM.

Udvalg skal opfinde helt nye uddannelser

Kommissoriet (læs den fulde version nederst i artiklen) opridser mange af de  elementer fra den politiske aftale, der allerede er kendte. Overordnet set lyder opgaven sådan: 

  • 30 procent færre studerende får adgang til en kandidatuddannelse, som vi kender den i dag.
  • 10 procent skal i stedet tage en forkortet kandidatuddannelse (75 ECTS).
  • 20 procent skal tage en erhvervskandidatuddannelse (75-120 ECTS). Det er deltidsuddannelser, der skal tages sideløbende med ens almindelige arbejde.

Udvalget skal desuden udvikle et bud på en helt fjerde slags uddannelse, nemlig en "erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb". Og så skal den opfinde en måde, hvorpå studerende på de korte uddannelser stadigvæk kan uddanne sig til forskere efterfølgende.

Hvem sidder i kandidatudvalget?

  • Uddannelses- og Forskningsministeriet: Departementschef (formand), direktør, styrelsesdirektør og vicedirektør.
  • Universiteterne: Rektorerne fra de otte universiteter og Danske Universiteters direktør (bisidder)
  • Studerende: 2 studenterrepræsentanter udpeget af Danske Studerendes Fællesråd.

Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra bl.a. fagbevægelsen (herunder DM), erhvervslivet, de offentlige arbejdsgivere og andre videregående uddannelser.

Samfundsvidenskab og humaniora hører til de områder, der skal fjerne flest almindelige kandidatuddannelser. Kommissoriet lægger op til følgende fordeling:

  • Samfundsvidenskab skal fjerne 40 procent af de almindelige kandidatuddannelser.
  • Humaniora skal fjerne 35 procent.
  • Naturvidenskab skal fjerne 30 procent.
  • Teknik skal fjerne 15 procent.
  • Sundhedsvidenskab skal fjerne 10 procent.

Brian Arly Jacobsen, der repræsenterer DM's medlemmer på universiteterne, er ikke imponeret. Han kalder det for "politisk mikroforvaltning" af universiteterne og "uden synlig inddragelse af de faglige miljøer". 

I en tid, hvor verden står over for komplekse udfordringer, har vi mere end nogensinde brug for veluddannede kandidater, der kan tænke kritisk og reflekteret

Brian Arly Jacobsen, formand for DM Universitet

"Endnu mere foruroligende er idéen om potentielt kortere kandidatuddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab, som enten skal være "helt korte", uden SU-støtte eller begge dele. Dette kunne nemt føre til en udvanding af uddannelsens kvalitet og give de studerende mindre tid til at dykke dybt ned i deres fagområder", siger Brian Arly Jacobsen.

"I en tid, hvor verden står over for komplekse udfordringer, har vi mere end nogensinde brug for veluddannede kandidater, der kan tænke kritisk og reflekteret", siger han.

Malthe Bækbo Vestergaard fra DM Studerende finder ideen om erhvervskandidater interessant. De kan give mening, hvis virksomhederne er villige til at løfte deres del af opgaven, mener han. Han er dog nervøs for, at erhvervskandidaterne vil opleve samme problemer som de erhvervsuddannelser, hvor eleverne har svært ved at finde læreplads.

"Samtidigt er der også en risiko for, at virksomhederne ikke kan tilbyde en passende arbejdsbelastning og sikre, at de studerende laver akademisk og studierelevant arbejde", siger Malthe Bækbo Vestergaard.

}