Ledelsen vil skjule kritisk universitetsavis: Fremover kun på intranettet
Rektoratet på Københavns Universitet ønsker at stoppe omdelingen af sin kritiske universitetsavis samt avisens website. Her de seneste tre forsider af magasinet. © Foto: Uniavisen, illustration af Akademikerbladet.
”Det er en måde at stække medarbejdernes ytringsfrihed på,” siger næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget om planerne om at lukke for offentlighedens adgang til Københavns Universitets uafhængige avis.
Snart vil offentligheden få svært ved at følge med i endnu en kritisk universitsavis.
For i et udkast til besparelser på 300 millioner kroner i KU’s administration foreslår ledelsen nu, at Uniavisen overgår til KU’s interne digitale platform (KUnet) og ophører deres stakomdeling.
Det vil i praksis betyde, at kun personer med login til intranettet vil kunne læse Uniavisen. I dag er den uafhængige universitetsavis tilgængelig for den brede offentlighed på uniavisen.dk. Det vil samtidig betyde, at avisen vil befinde sig på en platform, der er kontrolleret af KU.
Ifølge Uniavisens selv vil de tiltag føre til en besparelse på 90.000 kroner – eller bare 0,03 procent af den samlede besparelse. Til gengæld vil det være et brud med det uafhængige medies armlængdeprincip, lyder det nu fra både mediets bladudvalg og en tillidsrepræsentant.
Foreslaget kommer i forlængelse af, at CBS’s ledelse i slutningen af sidste år nedlagde deres uafhængige universitetsavis CBS Wire på en måde som Forskerforum i januar kunne berette var i strid med vedtægterne.
Det er en måde at stække medarbejdernes ytringsfrihed påIngrid Kryhlmand, næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget
Ingrid Kryhlmand, der er HK-fællestillidsrepræsentant og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) på Københavns Universitet, kalder forslaget for ”stærkt bekymrende”.
”Det er en måde at stække medarbejdernes ytringsfrihed på,” siger hun.
Ifølge hende vil en overflytning af Uniavisens betyde, at universitets ledelse pludselig har mulighed for at bestemme, hvad der skal skrives, og hvilke formater og hvordan kommentarer skal være i mediet.
”Samtidig vil uniavisens indhold ikke komme ud i offentligheden,” pointerer hun.
"Uniavisen har et frihedsbrev, hvor det fremgår, at det er uafhængigt af ledelsen, og vi har et bladudvalg, som står for mediets øverste ledelse. Jeg kan ikke forstå, at der kommer sådan et forslag på bordet, uden at man har drøftet det med hverken bladudvalget eller brugergruppen,” siger Ingrid Kryhlmand.
Jeg kan ikke forstå, at der kommer sådan et forslag på bordet, uden at man har drøftet detIngrid Kryhlmand, næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget
”Det er ikke sådan, det bør være på Københavns Universitet. Vi har brug for en offentligt tilgængelig universitetsavis på KU, samt medarbejderindragelse.”
Brud på armslængdeprincip
Forslaget om at indstille stakomdeling og overflytning af Uniavisen til KUs intranet kom som noget af en overraskelse for universitets bladudvalg, som står for den øverste ledelse af Uniavisen.
”Der er er faktisk tale om et brud på det armslængdeprincip, vi ellers har,” siger Søren Eilers, som er formand for Bladudvalget og professor på Institut for Matematiske Fag.
Sagen er den, at det ifølge Uniavisens kommissorium (der også er kendt som avisens frihedsbrev), alene påhviler Bladudvalget ”at fastlægge avisens udgivelsesstrategi, herunder anvendelsen af relevante medieplatforme”.
Altså både hvorvidt avisen skal have en hjemmeside, og om den skal stakomdeles – altså uddeles i trykt form til standere rundt omkring på universitet.
”At det er bladudvalget, der træffer de afgørelser, har vi fra rektor. Det er ham, som har bestemt, at det skal være sådan,” siger Søren Eilers.
Ingen forståeligt forklaring
”Jeg kan ikke se det som andet end en misforståelse, at nogle andre træffer den beslutning. Mit håb er, at der simpelthen er tale om, at nogen ikke har fået tænkt sig om.”
Det er uklart for ham, hvem der står bag de pågældende forslag.
”Bladudvalgets medlemmer har spurgt rundt omkring, men vi kan ikke få en forklaring, vi kan forstå. Det forekommer bare på side 35 af et udkast til administrationsreformen,” siger Søren Eilers.
Han tilføjer, at han på de møder, han årligt har med rektor, ikke har fået indtryk af, at rektoren skulle være utilfreds med Uniavisens nuværende elektroniske udgivelsesstrategi.
”Jeg ville regne med, at det ville være der, jeg i første omgang ville høre om de her ting.”
Besparelsen kort fortalt
Besparelsen fremgår af et udkast til administrationsreformen, som blev offentliggjort den 19. april.
Reformen har til formål at spare 300 millioner kroner årligt ved at effektivisere administrationen på universitetet.
Og altså også ved at ændre på udgivelsesstrategien for Uniavisen. På side 35 af reformen står der følgende:
”Der er også en mindre besparelse knyttet til insourcing af oversættelses- og distributionsopgaver samt overgang af Uniavisen til KU's fælles digitale platform (KUnet) og ophør af avisens stakomdeling."
Meget lille besparelse
Han tilføjer, at omkostningerne til den offentlige hjemmeside og stakomdeling udgør 90.000 kroner årligt.
”Det er godt nok meget lidt, i betragtning af at der skal spares 300 millioner kroner i reformen,” siger Søren Eilers.
Han er ikke afvisende overfor at spare det pågældende beløb på Uniavisens drift.
”Men så er det altså bladudvalget, der skal stå for at foretage de nødvendige beskæringer.”
Han er også uforstående overfor forslaget om at lade Uniavisen overgå til Københavns Universitets intranet.
”Jeg kan ikke læse det på andre måder, end at det så kommer bag et login og ikke vil være tilgængeligt for offentligheden,” siger Søren Eilers.
Et gigantisk aktiv
Han melder pas på, hvad motivationen skulle være for at overflytte Uniavisen, udover den noget beskedne besparelse på samlet set 90.000 kroner.
”For mig er det et gigantisk aktiv, at alumner, politikere, meningsdannere og så videre kan følge med i og bidrage til den dybsindige og konstruktive debat, der finder sted på Uniavisens hjemmeside,” siger han.
Fredag i sidste uge i sendte bladudvalget en besked til rektor i kølvandet på udkastet til besparelsen. Her påpeges det, at det eksplicit i Uniavisens frihedsbrev står, at det er bladudvalget, der står bag beslutninger om udgivelsesstrategi.
Rektor har endnu ikke svaret på henvendelsen.
Uniavisen kort fortalt
Uniavisen er Københavns Universitets ledelsesuafhængige medie.
Avisen har ifølge sit kommissorium (også kaldet et frihedsbrev) til formål at ”bringe nyhedsstof, debatskabende stof og praktiske oplysninger af særlig relevans for medarbejdere og studerende ved KU, herunder stof som er egnet til at binde KU’s universitetsbefolkning sammen”.
Uniavisen blev oprettet i 1973 og udkom første gang 26. januar.
Endnu for tidligt at sige
Akademikerbladet har henvendt sig til rektoratet med spørgsmål om reformforslagets uoverensstemmelse med Uniavisens frihedsbrev, og hvorfor det er tilfældet, at man i reformen vil begrænse den offentlige adgang til Uniavisen ved at lade mediet overflytte til universitets intranet.
I et skriftligt svar oplyser konstitueret vicedirektør for kommunikation på Københavns Universitet, Jes Højen Razga, at det endnu er for tidligt at svare på, hvad reformudkastet betyder for Uniavisen.
”I forbindelse med en større omlægning af KU’s administration er der fremsat forslag til forskellige initiativer herunder, hvad KU evt. kan opnå af besparelser, ved at insource UNIavisens distributionsudgifter,” skriver han.
Ingen færdig løsning
Jes Højen Razga påpeger også i det skriftlige svar, at ”der er tale om et forslag, ikke en beslutning”.
”Der ligger ingen færdig løsning, og der vil skulle laves et specifikt projekt om en konkret løsning. Det er ét af en række forslag til ny organisering af den samlede kommunikation på Københavns Universitet.”
I det skriftlige svar står videre, at der er fremsat mange forslag til ændringer i den fremtidige organisering af KU’s administration. Han fortsætter:
”Hele sagen skal nu i høring inden bestyrelsens behandling den 19. juni.”
Der vil inden da være to møder i Hovedsamarbejdsudvalget den 15. maj og den 30. maj.
