Dansk Magisterforening

8 råd til dig, der skal tilbage på arbejdet efter en hjernerystelse

Lea Provstgaard Larsen og Anja Ida Hansen appellerer til, at du 'skynder dig langsomt' tilbage efter hjernerystelsen. © Illustration: Dall.E

Guide Af Sofia Tøfting
Del artikel:

De fleste med kontorarbejde kunne have godt af at følge et af rådene, siger Lea Provstgaard Larsen, én af forfatterne bag ny bog om hjernerystelse.

De fleste danskere bruger deres øjne konstant.

Vi aflæser andre menneskers mimik. Vi orienterer os i omgivelserne. Mange af os sidder dagligt med under en halv meters afstand til en lysende computerskærm.

Men hvis du får en hjernerystelse - ligesom 25.000 danskere årligt gør - kan du pludselig ikke bruge dine øjne eller dit hoved som før.

Anja Ida Hansen, neuropsykolog specialiseret i hjernerystelse, og Lea Provstgaard Larsen, audiologopæd og hjernerystelsesvejleder, har sammen skrevet bogen ’Kort & godt om Hjernerystelse’.

Her giver de otte råd til dig, der skal tilbage på kontoret efter en hjernerystelse.

1.

Sæt rammerne

”Det er en god idé at forberede dine kollegaer på din tilstand, inden du kommer tilbage på arbejdet. Du kan selv skrive ud, eller få din chef til at gøre det,” siger Lea Provstgaard Larsen.

Det er vigtigt at få sat rammerne, supplerer Anja Ida Hansen.

”Du skal gøre dig tanker om, hvor meget du vil fortælle dine kollegaer. Hvis du ikke vil tale om det og bare gerne vil tilbage i rumlen, kan du fortælle, på hvilket niveau du er tilbage, og at du ikke gider tale om din hjernerystelse,” siger hun.

Lea Provstgaard Larsen anbefaler, at du forbereder et standardsvar, som du kan bruge, hvis nogen spørger til hjernerystelsen. ’Jeg tager pause fra at snakke om det i dag’, kan du for eksempel sige.

 

2.

Få hjælp til at sætte grænser

Det kan være svært at sætte grænser for dig selv, når du er tilbage på arbejdet efter en hjernerystelse og ikke kan arbejde som før, fortæller Anja Ida Hansen 

”Hvis du godt kan lide dit arbejde, vil du gerne tilbage og præstere. Derfor er det svært, når du skal være din egen ekspert,” siger hun.

Dine kollegaer kan hjælpe ved for eksempel at italesætte, at de ikke har samme forventninger til dig nu, som de havde før. Og din chef kan hjælpe dig med at huske dig på at holde fri.

 

3.

Tag en lille pause en gang i timen

Det kan være en rigtig god idé at give hjernen og øjnene en pause hver time.

Det er oplagt at bruge 20-20-20-reglen. Efter at have set på skærmen i 20 minutter, kan du med fordel kigge på noget, der er mindst 20 meter væk i minimum 20 sekunder – eller lukke øjnene.

”Egentlig burde alle følge 20-20-20-reglen. Hjernen er ikke lavet til at sidde og kigge på nært hold hele tiden,” siger Lea Provstgaard Larsen.

Du kan også prøve andre intervaller af. Arbejde 45 minutter og holde et kvarters pause. Eller en 50/10-fordeling.

 

4.

Drej på ét håndtag ad gangen

Et andet råd er ikke at begynde arbejdet på fuldt blus med det samme.

”Der er flere forskellige håndtag at dreje på. Du bør kun dreje på ét ad gangen,” siger Anja Ida Hansen.

Du kan justere på ugentlig arbejdstid, arbejdsdagens længde, antal af opgaver, opgavernes kompleksitet og antal af hjemmearbejdsdage.

Du kan for eksempel starte med at arbejde flere timer. Et par uger efter kan du så øge antallet af opgaver. Og justere løbende.

”Hvis du pludselig skal tage nogle meget svære opgaver, så kan det være, at kroppen ikke kan arbejde så meget ad gangen,” siger Lea Provstgaard Larsen.

Du skal med andre ord tænke på dit energiniveau som en fast størrelse, hvis ressourcer skal fordeles. For at træne dit energiniveau større kan du tage et skridt ad gangen.

5.

Undgå deadlines

Med hjernerystelsen har du fået en ny boss in town: hovedet.

Hvis du før har været styret af deadlines og rettet ind efter tidspres, har du altså nu en ny chef. Og det er til din egen fordel at indordne dig.

”Acceptér, at hovedet bestemmer lige nu, for eksempel ved at undgå deadlines. Vi vil gerne gøre det godt og nå det hele. Men andre mennesker bliver afhængige af, at vi når vores deadlines, og så er det sværere at respektere kroppens og hovedets grænser,” siger Anja Ida Hansen.

Det er nemlig en forstærkende faktor for hjernerystelsen, hvis kroppen er stresset og hovedet overbelastet.

”Tidspres og deadlines stresser, og det gør de ekstra meget, når tærsklen er lavere,” siger Lea Provstgaard Larsen.

 

6.

Gør arbejdet så behageligt som muligt

Du kan hjælpe hjernen på vej med lavpraktiske forholdsregler, der skærmer mængden af indtryk, du skal forholde dig til.

”Du kan se på, hvordan lyset i lokalet er. Hvis du sidder i et storrumskontor, kan du bruge støjreducerende hørebøffer eller sidde alene. Du kan udsætte øjnene for mildere lys fra skærmen med night shift eller mere rødligt eller gulligt lys,” siger hun.

Du kan også med fordel starte på deltid.

”Hav hviledage i løbet af arbejdsugen. Du kan for eksempel arbejde mandag, onsdag og fredag. De andre dage kan du lade op og mærke efter, hvordan det går,” siger Anja Ida Hansen.

 

7.

Hold dig fra store møder og fællesdage

Lea Provstgaard Larsen anbefaler, at du det første stykke tid undgår at deltage i store møder eller fællesdage på arbejdspladsen. I stedet kan du bruge din begrænsede energi på at arbejde for dig selv uden forstyrrelser – eller du kan holde en fridag.

”Mange arbejdspladser tror, det er nemt at være med, men det er voldsomt hårdt for et hoved, som sensorisk er på overarbejde,” siger Lea Provstgaard Larsen.

 

8.

Vær tålmodig

Skynd dig langsomt.

”Du har et helt liv, der skal leves. Hvis du synes, to måneder er for længe at vente på at få det bedre, så kommer du til at presse dig selv. Det kan godt tage længere tid. Hvil i, at det er et livsvilkår lige nu, og erkend, at du ikke kan fikse det hurtigt,” siger Lea Provstgaard Larsen. 

”For langt de fleste er det midlertidigt,” siger Anja Ida Hansen.

}