Udskældt forsker svarer igen: ”Helt vanvittigt, når jeg bliver beskyldt for antisemitisme”

Han bliver anklaget i danske medier for at være Israelsk-kritisk forsker.

Og han bliver angrebet politisk for ikke at være en ekspert.

Sune Haugbølle er professor på Roskilde Universitet og har forsket i Mellemøsten i 18 år. Siden 7. oktober, hvor den militante bevægelse Hamas angreb Israel, har han givet mere 100 interviews til danske medier om konflikten mellem Israel og Palæstina.

Nu er han selv blevet hovedperson i mediemøllen.

I fredags besluttede Jyllands-Posten sig nemlig for, at han altid skal beskrives som ”Israel-kritisk”.

Det skete med en særdeles kritisk leder, der anklager mellemøstforskeren for at turnere i medierne med holdninger, der baner ”vejen for yderligere fordummelse og radikalisering”.

Den samme type varedeklarering besluttede DR sig for i efteråret 2022.

Anledningen til den hårde kritik er den støtteerklæring for det palæstinensiske folk, som Sune Haugbølle underskrev i 2021 sammen med 39 andre forskere fra et bredt udsnit af danske universiteter. Teksten blev bragt i Politiken.

Akademikerbladet har sat den omdiskuterede danske forsker i stævne for at høre, hvordan han oplever kritikken. 

Du bliver af Jyllands-Postens chefredaktør anklaget for at relativere Hamas’ angreb på Israel og derfor anset som Israelsk-kritisk forsker. Både Jyllands-Posten og DR vil varedeklarere dig som Israel-kritisk forsker. Hvad tænker du om det?

"Det er jo op til dem. Jeg passer mit job som forsker og formidler viden om Mellemøsten, og det har jeg gjort i 15 år i Danmark. Det er også et job, jeg varetager internationalt, da jeg er chefkonsulent for et stort britisk analysefirma, der rådgiver regeringer. Jeg har aldrig fået andet at vide, end at jeg dækker dette område analytisk og sagligt."

Men hvad mener du om, at Jyllands-Posten anklager dig for at relativere Hamas’ angreb på Israel?

”Jeg har spurgt dem, hvilket citat de har i tankerne, og det har de ikke svaret på, så det er svært at forholde sig til. Jeg har som mange andre påpeget, at Vestens vage reaktion på de civile dræbte i Gaza, inklusiv mere end 2000 børn, er moralsk anløben. Det er min holdning, og den har jeg ret til at dele, uden at det placerer mig for eller imod parterne i krigen. Jeg mener, at det er en ret logisk og humanistisk position. Jeg har naturligvis taget skarp afstand fra Hamas’ angreb.

JP skriver at, jeg er Israelsk-kritisk, fordi jeg har skrevet under på den støtterklæring tilbage i 2021 sammen med 36 andre mellemøstforskere. Jeg er klar over, at det kan se mærkeligt ud for nogen i lyset af, at Hamas har angrebet civile. Men palæstinenserne er stadig underlagt en besættelse, og det mener jeg, vi bør påtale politisk og dække som en del af konflikten. En fredelig løsning afhænger af, at man ét: stopper Hamas’ angreb på civile. Og to: arbejder for at den israelske besættelse af Vestbredden og blokaden af Gaza ophører. 

At komme dertil kræver også at vi taler om besættelsen. Det er en del af den virkelighed, vi som forskere også skal behandle, når vi analyserer situationen. Den holdning til konflikten gør mig ikke til Israel-kritisk forsker. Men jeg er kritisk overfor den Israelske regerings handlinger.”

Ville du underskrive en lignende støtteerklæring for Palæstina i dag, som du gjorde det i 2021?

”Jeg ville ikke skrive under på støtteerklæringen i den kontekst, som vi har i dag. Men jeg holder ved min kritik af Israels besættelse. Det er et synspunkt, jeg deler med forskere over hele verden. Mange af dem har de seneste år skrevet lignende erklæringer, så indlægget og mit synspunkt i denne sag dengang og i dag er ikke et isoleret fænomen."

Hvad er det ved den nuværende situation i konflikten, der gør, at du ikke ville underskrive en støtteerklæring for Palæstina i dag?

”Vi ser en ekstrem polarisering lige nu i vores samfund, og der ville jeg ikke blande en støtteerklæring ind på dette tidspunkt. Havde jeg vidst dengang, hvor voldsom en mistænkeliggørelse erklæringen ville medføre mod mig, så havde jeg heller ikke skrevet under dengang.”

Det afgørende er, at vores holdninger er bakket op af viden om konflikten. Og at mange andre deler dem. Indholdet i erklæringen er der som sådan intet galt med, men nej, jeg ville ikke skrive under på den i dag.”

Nu bliver du så alligevel varedeklareret af medier som Israel-kritisk forsker. Er du det?

”Jeg har en rettighedsbaseret tilgang til politik. Jeg er kritisk over for stater, som bryder menneskerettighederne, og det bliver slet ikke påpeget nok i pressens dækning af konflikten. Det gælder også Israels angreb i Gaza lige nu.

Det er lidt trist, at jeg på den måde bliver nødt til at forsvare mig selv og skulle sige indlysende ting som, at jeg kan godt lide israelere, selv har boet i Israel, og at jeg har mange jødiske venner. Det er grænseoverskridende og også helt vanvittigt, når jeg bliver beskyldt for antisemitisme. Og sker det igen, er jeg parat til at gå rettens gang.”

Når du udtaler kritik mod Israels regering og samtidig har skrevet under på en støtterklæring for Palæstina, er det så ikke forventeligt, at du kan blive kritiseret som forsker for at vælge side i konflikten?

"Jeg har min holdning, og den er baseret på min viden om konflikten. Det er ikke en holdning, jeg ’turnerer med’ i medierne, som Gjertsen skriver. Jeg tilstræber en objektivitet i min formidling. Jeg synes, JP skulle forholde sig til, hvad jeg siger.”

Den klassiske holdning til ekspertens rolle er, at denne er objektiv og neutral. Så hvad driver dig til at tale aktivistisk i denne konflikt?

”Jeg taler ikke aktivistisk i medierne. Hvis det var tilfældet, så tror jeg heller ikke, at de danske medier ville have brugt mig som ekspert i årevis.” 

Jeg synes i øvrigt, at forskere, som har specialiseret sig inden for bestemte felter, skal have ret til at udtrykke deres mening. Det bliver jeg også ofte opfordret til at gøre som et sidste spørgsmål i interviews.”

Nu har Jyllands-Posten så valgt at varedeklarere dig. Er det et problem for dig som forsker og danske forskeres ytringsfrihed og mulighed for at indgå i den offentlige debat, når medierne tager disse skridt?

”Der kan være sager, hvor det er nødvendigt at varedeklarere en forsker, hvis denne for eksempel er med i et politisk parti eller i en tænketank. Det er jo ikke tilfældet med mig. Jeg har skrevet under på det debatindlæg. Hvis man synes, at erklæringen er så politisk, at man skal deklareres, så må det jo gælde for alle underskriverne. I så fald tror jeg, at mange af dem ville holde sig fra at deltage.

Som min rektor Hanne Leth har utrykt det, så har hun tillid til, at min og andre forskeres holdninger er formet af vores viden, og at vi kan forsvare dem fagligt. Det, der konkret sker, når man får sådan en deklarering hæftet på sig midt i ophedet konflikt – ikke baseret på ens formidling, men på et debatindlæg flere år tilbage – er, at man bliver angrebet, ligesom det er sket for mig. Også for ting, man hverken mener eller nogensinde ville støtte. ’Israel-kritisk’ betyder for nogle mennesker at være antisemitisk.”

Folketingspolitiker Henrik Dahl fra Liberal Alliance har anfægtet TV2’s brug af dig som ekspert. Han mener slet ikke, at du er en ekspert. Hvad siger du til det?

"Jeg synes, Dahl gør sig selv til grin. Han udtaler sig kategorisk om forskeres arbejde og formidling uden at have læst deres arbejde. Dette er en form for tweet-politik, som handler om at gøre opmærksom på sig selv. Debatten om forskeres rolle er vigtig, men den skal ske i en ordentlig kontekst, og jeg synes, hans tilgang er populistisk. Det samme så vi med Henrik Dahls kritik af islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen. Dahl er velkommen til at læse mine publikationer igennem og se, om han vil finde spor at antisemitisme. Det er langt ude-beskyldninger."

Hvad synes du om diskussionen af forskerens rolle, når den tager udgangspunkt i, hvordan du handler?

”Jeg synes, det er fint, at vi har diskussionen, men den skal ikke føres på baggrund af løgnagtige påstande. Min formidling er baseret på mange års forskning, og den er ikke er baseret på motiver. Jeg har lavet over 100 interviews, siden dette startede. Jeg har sat alt andet til side. Jeg føler, at folk nu prøver at få min stemme fjernet.”

Men er det ikke et problem for sagligheden, hvis en forsker engagerer sig politisk i en sag og derefter skal udtale sig sagligt om den på baggrund af sin viden – uden det klart fremgår, hvad dennes holdning til sagen faktisk er?

”Jeg tror, at vi må starte med drage en definition af, hvad det vil sige at engagere sig politisk. Jeg er ikke med i noget parti eller nogen tænketank. Jeg har underskrevet en støtteerklæring, et debatindlæg. Det er jo ikke en holdning trukket ud af det blå. Det er et syn på sagen baseret på vores viden.”

Men hvor tænker du grænsen går – om nogen - for hvad forskere kan støtte op om, når det gælder denne konflikt?

"Det må være op til de enkelte forskere at vurdere, hvor langt de vil gå. Det er vigtigt, at vi har en diversitet i typen af forskere. Nogen vil aldrig udtale sig politisk. Andre vil gerne have en rolle som offentlig intellektuel med holdninger og interesse i at præge dagsordenen. Som udgangspunkt er der ikke nogen grænser. Forsvarer man som forsker Netanyahu eller Hamas i et debatindlæg, må man jo forklare hvorfor. Det ville jeg aldrig selv gøre."

Her afslutningsvist vil jeg så høre dig: Med Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober virker linjerne mellem de to parter at være trukket endnu hårdere op end længe. Hvordan kan Israel-Palæstina-konflikten løses, som du ser det?

”Her spørger du så normativt, som journalister netop tit gør, og det er fint. Jeg mener, at politisk kræver det, at verdenssamfundet adresserer problemet med Hamas. Det er uholdbart for Israels sikkerhed og for en fredsløsning, at der findes en part, som truer Israel militært. Men omverdenen skal også adressere og lægge pres på Israels besættelse og udvidelsen af bosættelserne, som er i modstrid med Folkeretten.

Irans og alle de regionale magter skal nok inddrages for at finde en løsning. Det er svært at være optimistisk, især når israelere og palæstinenseres vrede er så stor, som vi ser nu. Så man kan godt være sortseer. Men jeg tror, krigen vil skabe en drastisk ændring af den politiske situation, og måske også af folks syn på besættelsen.

Om noget, så har den her mediestorm mod mig vist, hvor provokerende det er for nogen, at høre det sagt klart, at der findes en besættelse, og at den er et centralt problem. Men siden jeg nu bliver spurgt, så synes jeg det er enormt afgørende, at vi kan tale kritisk både om Israels ageren og palæstinensernes vold på den anden side.”

”Det er en vedvarende og ulykkelig konflikt, som omverdenen i årevis har sparket til hjørne. Nu kan verdenssamfundet, og os her i Danmark, måske komme frem til, at vi endelig skal gøre noget ved sagens kerne.”