I staten må de ansatte se langt efter mere hjemmearbejde

Tilbage i 2022 forventede syv ud af ti statslige ledere, at de ville indføre faste hjemmearbejdsdage for de ansatte efter tiden med corona.

Det viste en undersøgelse, som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen lavede på 29 arbejdspladser i styrelser og departementer med ca. 16.000 ansatte, som Akademikerbladet fik aktindsigt i. 

Men sådan er det langt fra gået.

De ansatte i statens departementer er ifølge en ny undersøgelse fra Djøf den medarbejdergruppe, som har mindst hjemmearbejde, selv om de ønsker at arbejde mere hjemme.  

Sagen er, at kontorcheferne over en bred kam er modstandere af mere hjemmearbejde, fortæller flere kilder til Akademikerbladet.

”Hos os er der ikke mulighed at have faste hjemmearbejdsdage. Hvis vi for eksempel pludselig bliver indkaldt til et møde, bliver det anset som et problem, hvis folk arbejder hjemmefra nogle faste dage. Retningslinjerne er derfor, at hjemmearbejde kun kan ske ad hoc, så man fra gang til gang skal aftale med sin kontorchef, om man kan arbejde hjemme,” fortæller Amalie Holst Madsen, der er fuldmægtig i Center for Klima og Analyse og AC-tillidsrepræsentant i Transportministeriet.

”Det er et ufleksibelt system, og mulighederne afhænger meget af ens chef, og de arbejdsopgaver, man har. Men opgavernes karakter burde som udgangspunkt ikke stå i vejen for at kunne arbejde hjemme. Det har jeg selv gjort i en periode, og det gik fint,” siger hun.

Da Amalie startede i ministeriet i 2021, blev hun fortalt, at der havde været gode erfaringer med, at de ansatte kunne arbejde mere på distancen under corona.

”Nu er vi alligevel stort set tilbage til en praksis som før coronapandemien. Der har været en stor frustration over, at vi ikke kan tage de gode erfaringer med hjemmearbejde med. Men præmissen er stadig, at vi arbejder herinde på kontoret, og vi har ingen indikationer om, at det bliver lavet om,” siger Amalie Holst Madsen.

Arbejdet foregår ved fysisk fremmøde

Staten kæmper ellers med både stort arbejdspres og medarbejderflugt.

I april måned kunne Zetland fortælle, at sidste år forlod 27 procent af de ansatte ministeriernes departementer. Og antallet af fraværsdage, der skyldes langtidssygdom, er på det højeste niveau i ti år.

I slut oktober lød det så, at 74 procent af Djøfs medlemmer, som arbejder i statens departementer, overvejer at skifte arbejde. 21 procent svarer desuden, at de i høj grad eller meget høj grad er stressede.

I Medarbejder- og Kompetencestyrelsens egen undersøgelse svarer 8 ud af 10 statslige chefer, at mere hjemmearbejde ville sænke sygefraværet og give mere tilfredse medarbejdere. Derfor kan det undre, at det ikke er blevet mere almindeligt.

Men kigger man nærmere på ordlyden i departementernes lokalaftalerne omkring hjemmearbejde, så forstår man, hvorfor hjemmearbejde ikke er kutyme.

I Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri ”foregår arbejdet som udgangspunktved fysisk fremmøde”, og ”hjemmearbejde skal aftales skriftligt fra gang til gang med din kontorchef,” lyder det i ministeriets lokalaftale om principper i Rammerne for Ad Hoc-hjemmearbejde, som Akademikerbladet har læst.

Der kan kun være tale om hjemmearbejde i ”en eller flere konkrete dage i en nærmere afgrænset kortere periode,” står der.

Den tilgang genkender Andreas Muff Kristiansen, som er AC-fuldmægtig i Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet og tillidsrepræsentant.

”Det har som udgangspunkt været sådan hos os, at vil man arbejde hjemme grundet noget arbejdsmæssigt eller praktisk i eget liv, så kan man aftale en enkelt hjemmearbejdsdag. Fast hjemmearbejde er ikke en mulighed,” fortæller han.

I Udlændige- og integrationsministeriet har de ifølge Andreas Muff for nyligt lavet en evaluering for en gruppe HK-ansatte, der i en periode har haft mulighed for to faste hjemmearbejdsdage. Den viser, at nærmest alle ansatte synes, at det er godt at kunne arbejde hjemme - både for work-life-balancen, men også for at få bedre tid og mere ro til at løse arbejdsopgaver.

”Jeg vil umiddelbart vurdere, at 9 ud af 10 ansatte i ministeriet er positivt stemte overfor at kunne arbejde mere hjemme, og det har vi også løftet for både HR og med vores departementschef, men der kan jeg stadig godt mærke den gamle opfattelse, at arbejder man i ministeriet, skal man arbejde på kontoret og være klar til at møde ind hos ministeren med kort varsel,” siger Andreas Muff.

”Selvfølgelig skal hjemmearbejde give mening, men jeg synes, der generelt mangler forståelse for, at hjemmearbejde faktisk giver mulighed for både fordybelse og en bedre opgaveløsning, og samtidig gør hverdagen nemmere for mange, fordi man ikke bruger lang tid på transport.”

Ingen centrale regler om hjemmearbejde

Ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der fungerer som statens arbejdsgiver, er det den enkelte institution, som tilrettelægger arbejdet – herunder hjemmearbejde.

”Der gælder således ikke centralt fastsatte regler om omfanget af hjemmearbejde i staten. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har ikke kendskab til, i hvilket omfang de enkelte arbejdspladser anvender hjemmearbejde, samt om de ved den enkelte institution har indført regler om, hvor meget de ansatte kan arbejde hjemme”, oplyser styrelsen i et skriftligt svar til Akademikerbladet.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ved altså ikke, hvor meget de ansatte arbejder hjemme – hverken før eller efter coronapandemien, lyder det.

I Transportministeriet håber Amalie Holst Madsen, at reglerne for hjemmearbejde i statens departementer bliver moderniseret.

”Skal vi være en moderne arbejdsplads, skal vi følge med udviklingen, og vi har alle venner, der arbejder på private og offentlige arbejdspladser, hvor disse forhold er langt bedre. At tilbyde gode og fleksible arbejdsforhold er både et konkurrence- og fastholdelsesparameter for den enkelte arbejdsplads.”