I Holbæk blev 7 ud af 23 digitalt chikaneret. Nu undersøger forskere problemet i hele landet

I afdelingen for jordforurening i Holbæk Kommune viste den seneste APV, at 7 ud af 23 medarbejdere havde oplevet at blive chikaneret.

Da man undersøgte tallet nærmere, viste det sig, at en stor del af den grænseoverskridende adfærd skete digitalt - for eksempel ved at tage fat i medarbejdernes private Facebook-profiler eller hænge dem ud i offentlige grupper. Det fortæller Sune Bach, der er DM’s tillidsrepræsentant i Holbæk Kommune og næstformand i DM’s hovedbestyrelse.

”Vores erfaring er, at det hurtigt kan spinne ud af kontrol. Det er vanskeligt at være en kommune, der både ønsker en personlig og tæt dialog med borgerne, men samtidig også skal beskytte sine ansatte mod chikane”, siger Sune Bach.

I Holbæk Kommune forsøger man at tage sine forholdsregler, uddyber han. Flere medarbejderne har valgt at lukke deres private Facebook-profil, de kan bede om at blive pillet af sager, der bliver for højspændte og benytte en fælles postkasse til at sende mails til borgere vedrørende sensitive spørgsmål.

”Vi kommer med nogle anvisninger, men er stadig på lidt gyngende grund, når det gælder den digitale chikane. Vi mangler nogle konkrete data for at forstå, hvordan vi bedst kan beskytte de ansatte”, siger Sune Bach.

Den digitale trussel alvorlig

Holbæk Kommune er langt fra den eneste arbejdsplads, der mangler data. Selv om Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, er omfanget af den digitale chikane aldrig blevet kortlagt.

Det skal et tre-årigt forskningsprojekt nu rette op på. Projektet blev sat i søen i foråret, styret fra arbejdsmedicinsk klinik på regionshospitalet Gødstrup.

Projektets indledende undersøgelse viser, at 330 ud af 2000 adspurgte personer har været udsat for digital chikane på jobbet. Det svarer til 16 procent.

"Som oftest er det borgere, kunder eller andre, de er i kontakt med, som truer og intimiderer og udsætter dem for tilsvininger på nettet. Det kan være, at der bliver lagt film op, at deres Facebook-side bliver manipuleret. I enkelte tilfælde bliver den ansattes familie også involveret a la: 'Jeg ved, hvor dine børn går i skole'”, siger arbejdsmiljøforsker Lars Peter Andersen, der leder forskningsprojektet.

Arbejdstilsynet sidestiller digital chikane med direkte trusler, og oplevelsen kan da også udløse stærke stressreaktioner, viser forskernes spørgeskemaundersøgelse.

”Der er selvfølgelig grader af, hvor voldsomt det opleves. Men mange bliver kede af det, rystede og chokerede. Typisk oplever de at få ondt i maven og søvnproblemer. Det sker, at folk må sygemelde sig i en periode. Enkelte ender med at skifte arbejde. Andre reagerer med dårlig samvittighed og overvejer, om de måske selv har været med til at skabe situationen”, siger Lars Peter Andersen.

Det er vigtigt, at problemerne ikke overlades til den enkelte, men bliver håndteret på arbejdspladsniveau, pointerer han.

”Jeg har arbejdet med vold på arbejdspladsen, og mekanismerne i den digitale chikane er ofte de samme. Vi ved, at det er vigtigt at kunne tale åbent om de følelser af skyld og skam, der kan opstå, når man bliver hængt ud. Vi ved også, hvor vigtigt det er at have nogle støttefunktioner på plads, så medarbejdere ikke skal tackle chikanen alene”, siger Lars Peter Andersen.

Åbenhed gør sårbar

Mennesker oplever de digitale trusler forskelligt og håndterer situationen forskelligt.

Men én ting kan de fleste arbejdsplads være sikre på. Chikanen vil med stor sandsynlighed ske før eller siden, hvis arbejdspladsen har en digital tilstedeværelse.

Det siger Qasam Ijaz, der er digital konsulent, foredragsholder og ved at skrive en bog om emnet. Ljaz har en fortid i HR på Danmarks Radio som den første medarbejder i mediebranchen, der arbejdede udelukkende med at håndtere håndtere digital chikane.

Og han er ikke i tvivl: Problemet vokser.

”Niveauet af eksponering og typen af erhverv er selvfølgelig væsentlige faktorer for, hvor udsatte medarbejderne er. Og så skal arbejdspladserne være opmærksomme på, at yngre medarbejdere oftere bliver stærkere påvirket, hvis de bliver mødt af - eller føler at de er i risiko for at blive udsat for - trusler eller grove tilsvininger. De er typisk nye på arbejdsmarkedet og har ikke oparbejdet samme hårde hud som mere erfarne medarbejdere. De mere erfarne er derimod ikke ikke lige så gode til at mærke efter og italesætte det, hvis de har været udsat for tilsvininger”, siger Qasam Ijaz.

Når man som moderne arbejdsplads gerne vil være så åben og tilgængelig som muligt, gør man sig samtidig sårbar.

"Der er heldigvis også eksempler på, at den digitale kommunikation er positiv - for eksempel når sundhedspersonalet bliver rost, eller man sender en sød besked til pædagogerne i børnehaven på Instagram. Til gengæld er den ansigtsløse kommunikation både grimmere, mere rå og uden filter", påpeger Qasam Ijaz.

Han mener, at alle arbejdsgivere bør gøre tre ting:

1. Foretage en risikovurdering
2. Forberede sig på, at en medarbejder før eller siden vil opleve chikanen
3. Lave en plan for, hvad arbejdspladsen gør, når det sker.

”Nogle ting kan vi tage højde for i risikovurderinger. For eksempel ved vi, at kvinder, etniske minoriteter og muslimer bliver udsat mere end andre for digital chikane og anden psykisk vold," siger Qasam Ijaz.

"I DR lavede vi nogle samtalegrupper, hvor medarbejderne fik lejlighed til at ventilere og dele erfaringer. Det fungerer i organisationer, der har adgang til psykologhjælp og lignende hjælpeforanstaltninger. Heldigvis er tiden på mange arbejdspladser løbet fra, at medarbejdere får besked om bare ’at ride stormen af’”, siger Qasam Ijaz.