Arbejder du også mere, end du skal? I 2024 skal vi alle stemple ind og ud på jobbet

Det er en varm kartoffel på det danske arbejdsmarked, og holdningerne blandt lønmodtagere er delte.

For nogle er arbejdspladsens krav om registrering af arbejdstiden meningsløst og tenderer til overvågning. For andre er det et naturligt redskab, der holder styr på timeforbruget.

Når Danmark i 2024 som følge af en EU-dom indfører krav om registrering af arbejdstiden i alle virksomheder og for alle medarbejdere, kan det ligne et skridt tilbage mod tiden med stempelure på arbejdspladsen.

Eksperter taler da også om, at EU-kravet – et resultat af en retssag mellem den spanske fagforening CCOO og Deutche Bank – kolliderer med den udbredte tillidskultur på det danske arbejdsmarked. Pålagt tidsregistrering er da også tidligere blevet mødt med voldsom kritik, for eksempel på professionshøjskolerne.

Loven – som regeringen netop har fremsat i Folketinget med henblik på implementering i juli 2024 – skal sikre overholdelse af EU's arbejdstidsdirektiv, som sætter loft over arbejdstiden på 48 timer om ugen, højest tillader 11 timers arbejde i træk og giver ret til mindst ét ugentligt fridøgn.

Det kan virke som et unødvendigt tiltag i en dansk sammenhæng, men blandt danske fagforeninger er der alligevel bred opbakning til tiltaget. Det gælder også i DM.

Af samme grund hilser Bjarke Friborg, formand for DM Privat, den ny lovgivning velkommen. Han tror, at mange akademikere er mere optaget af at komme i mål med deres opgaver end af arbejdstiden.

”Jeg er med på, at nogle opfatter det som uønsket overvågning, men grundlæggende synes jeg, det er en god ide for den enkelte at holde styr på sin arbejdstid, og det kan tidsregistrering hjælpe med. Samtidig er det jo en synliggørelse af det faktiske arbejde,” siger Bjarke Friborg, der er formand for DM Privat.

Men virksomhederne skal ikke uden videre trække et hvilket som helst tidsregistreringssystem ned over medarbejderne, lyder hans advarsel. Værktøjet skal være brugervenligt og så enkelt som mulig.

”Der er jo stor forskel på arbejdspladser og jobfunktioner, og derfor er det også vigtigt, at de ansatte bliver involveret og hørt i processen. Det er vigtigt med transparens, så tidsregistreringen opleves som meningsfuld,” siger han.

Er blevet bedre til at overholde arbejdstiden

Da konsulentbureauet Analyse og Tal for godt et år siden indførte tidsregistrering af arbejdstiden, var det på initiativ fra de cirka 30 medarbejdere, der også ejer virksomheden.

Baggrunden var en tendens til, at der blev lagt flere timer i projekter for kunder, end hvad der blev registreret.

”Vi indførte tidsregistreringen, fordi folk oplevede, at de arbejdede for meget, og at der var et behov for, at folk afspadserede deres overarbejde,” siger Kristian Bruun, analytiker og en af de 30 partnere i virksomheden.

For medarbejderne var det også en forudsætning, at systemet ikke måtte bruges til at styre eller kontrollere dem.

”Jeg har været på arbejdspladser, hvor jeg oplevede tidsregistreringen som meningsløs og rigid. For at undgå det, har vi i Analyse og Tal aftalt, at der ikke er nogen sanktionering, hvis vi ikke bruger systemet. Så dette er faktisk op til folk selv”, siger Kristian Bruun.

Det er dog efterhånden de fleste der bruger systemet, også dem, der i starten var skeptiske.

”Tidsregistreringen har faktisk medført, at folk er blevet bedre til at overholde deres arbejdstid. Så erfaringen er overvejende positiv. Det er med til at sikre, at ingen arbejder solen sort, og at man ikke behøver have dårlig samvittighed, når man afspadserer,” siger Kristian Bruun.