Frederik er direktør. Men medarbejderne kan vælte ham, hvis han ikke er god nok

For lidt over 12 år siden sad fire håndfulde nyuddannede akademikere i et jobcenter i København. Finanskrisen buldrede derudaf, og midt i det skulle de finde et job. Ikke nogen nem opgave, for virksomhederne fyrede ansatte på stribe og hyrede kun nye ind med mange års erfaring.

Alligevel så en gruppe af dem en klar vej frem.

”Vi var syv, der blev enige om, at vi egentlig sad med alle kortene på hånden. Vi har jo kompetencerne, så hvorfor skal vi vente på, at nogen vil give os et job, hvis vi selv kan skabe det”?

Frederik Petersen er kandidat i økonomi og filosofi fra Copenhagen Business School, og så er han partner og medstifter af den demokratiske konsulentvirksomhed KnowledgeWorker, som nu har eksisteret i 11 år.

Virksomheden er en slags idefabrik for bæredygtighed, hvor partnere med vidt forskellige fagligheder er gået sammen i et kooperativ om at bruge design, IT, naturvidenskab og forretningsstrategi til at omsætte bæredygtige ideer til virkelighed. Og så er den demokratisk.

”Vi kiggede meget på andelsbevægelsen, fordi vi så os selv som en forening af personer, der alle havde et fælles behov for at finde et arbejde. Lidt ligesom bønderne der stiftede andelsmejerierne for at få en konkurrencekraft i forhold til herremændene", siger Frederik Petersen.

"Vi stiftede derfor denne virksomhed ud fra samme principper, hvor vi alle sammen leverer hjerneceller ind i et fælles firma i forskellige slags projekter, som har et langsigtet fokus på bæredygtighed”.

KnowledgeWorker holder to generalforsamlinger om året og vælger direktør hvert andet år. Og lige nu har Frederik direktørposten.

Rollen som direktør er et tillidshverv med ekstra beføjelser og forpligtelser. Men ikke noget, han får ekstra løn for. 

”Det giver mig nogle ekstra opgaver, som jeg skal løse. I dagligdagen har jeg større råderet, så jeg kan skære igennem og tage de svære beslutninger, når det er nødvendigt. Det kan være lige fra, om vi skal tage en ny kunde eller et nyt projekt ind til dagligdagsopgaver, eller fordeling af opgaverne imellem parterne. Er man helt uenig i mine beslutninger, kan man som partner indkalde til en generalforsamling og foreslå, at man vælger en ny direktør”, siger han og understreger:

"Dermed har dem, der arbejder i vores virksomhed, altid demokratisk kontrol og ejerskab over de beslutninger og disponeringer, der tages”.

Udviklingen er gået helt i stå

Som demokratisk ejet og styret virksomhed tror KnowledgeWorker på, at et bæredygtig samfund forudsætter et erhvervsliv, hvor mennesket står i centrum, og virksomheden arbejder for mennesket, ikke den anden vej rundt.

Ved at styre virksomheden efter, hvad dens medarbejdere ønsker i fællesskab, udnytter man ifølge Frederik Petersen også bedst hinandens forskelligheder og synspunkter.

"Mangfoldighed er en forudsætning for ethvert sundt fællesskab og muligheden for at udvikle innovative løsninger til gavn for vores kunder og samfundet", siger han.

For eksempel var virksomheden med til at udvikle en delebil- og samkørselsappen GoMore, fordi idéen var ny og spændende og samtidig kunne få positiv indflydelse på miljø og klima.

Den model ser ud til at virke for KnowledgeWorker, der er vokset fra 7 til 17 partnere i dag.

Knap så godt går det generelt for demokratiske virksomheder i Danmark. Faktisk er udviklingen fuldstændig stagneret - modsat en række andre lande som Sverige og Storbritannien.

Fra 2019 til 2021 blev der etableret 114 demokratiske virksomheder herhjemme, mens der til sammenligning etableres 300-500 nye demokratiske virksomheder i Sverige hvert år.

Iværksættere og erhvervsfolk kender simpelthen ikke til virksomhedsformen. Under én procent af nystartede virksomheder er blevet fortalt om muligheden, forklarer Magnus Skovrind Pedersen, som er direktør for presse og eksterne relationer i Tænketanken Demokratiske Erhverv, der arbejder for at fremme og forene demokratiske virksomheder herhjemme.

”Det er ret absurd, at udviklingen er gået så meget i stå, for Danmark er et af de lande med den største demokratiske erhvervssektor. Vi er desuden kendt i hele verden for en stærk andelsbevægelse og vores kooperativer, men det er kun en 0,5 procent af de nye selskaber, der er demokratiske.”, siger Magnus Skovrind Pedersen.

Det problem skal nu løses, mener politikerne. Der er afsat 4 mio. kr. på finansloven i 2023 og 6 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026 til at fremme demokratiske virksomheder.

Politikerne har siddet på hænderne

Det er godt, at der nu sker noget, for lovgivere, myndigheder og andre aktører har ifølge DM’s forperson, Camilla Gregersen, som sad med i ekspertarbejdsgruppen, ladet stå til i forhold til at have tidssvarende regler og viden på området.

”Ekspertarbejdsgruppen undersøgte for eksempel, hvilken tilgængelig viden der var i det danske erhvervsfremmesystem, og konklusionen var så godt som nul. Vi håber, at de 22 mio. kr. er første skridt til at få rettet op på det”, siger hun.

DM’s medlemmer vedtog tilbage i 2019, at fagforeningen skulle arbejde for at fremme demokratiske virksomheder – som den første fagforening i nyere tid.

”Den type virksomheder er nemlig produktive og har samtidig lavere hierarkier, hvorfor de egner sig godt til vidensarbejderes lyst til medbestemmelse”, siger Camilla Gregersen.

Den demokratiske vej er mere oplagt, end mange virksomheder ved, siger Magnus Skovrind Pedersen.

”For mange iværksættere er det meget naturligt at være fælles om ejerskabet blandt stifterne. Og hvis man også inviterer medarbejderne med i ejerskabet, får virksomheden typisk mere loyale og glade medarbejdere”.

Danske studier viser, at demokratiske selskaber har en særlig langsigtet horisont, siger han. Færre går konkurs, og der investeres mere i at udvikle virksomhederne. En lang række internationale studier viser, at der er en produktivitetsgevinst ved at lade medarbejderne være medejere, siger Magnis Skovrind Pedersen:

”De ansatte får et arbejdsliv med mere indflydelse og fællesskab om at skabe resultater, og der er også mere transparens i de strategiske beslutninger”.