De arbejder under hjernerystelse, barsel og fest: Forperson forarget over embedsmænds arbejdspres

Et lokale, der kaldes græderummet, en rekordstor medarbejderflugt og embedsmænd, der arbejder med hjernerystelse, på barsel og fulde på partybusser. 

Det er blandt de mange beretninger, der fremgår af en artikel i Zetland, der beskriver store problemer med arbejdspres, stress og medarbejderflugt blandt embedsmændene i Slotsholmens ministerier.  

Foruden skildringer fra 33 nuværende og tidligere embedsmænd har mediet fået aktindsigt fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der viser, at mere end hver fjerde medarbejder – 27 procent – forlod ministeriernes departementer sidste år. Det højeste antal i de seneste ti år og en stigning på 29 procent i forhold til året forinden. 

Har DM haft tilstrækkelig fokus på problematikken? Og hvad vil DM konkret gøre herfra? Akademikerbladet har sat forperson Camilla Gregersen i stævne.  

Er det her et billede, du kan genkende fra medlemmerne?  

Ja, for knap halvdelen af de DM-medlemmer, der er offentligt ansatte, har oplevet stress-symptomer inden for den seneste måned, så det kommer desværre ikke bag på mig. Alligevel bliver jeg faktisk ret forarget over de beskrivelser, der er kommet frem. For jeg synes ikke, at det er rimeligt, at nogen skal arbejde på en måde, hvor de i realiteten aldrig kan holde fri og er under et enormt arbejdspres.  

Zetland beskriver, at Fødevareministeriet har lokaler med en briks, hvor man kan låse døren og hvile sig, som medarbejderne kalder for ’græderum’. Hvad tænker du om det?  

Det fortæller mig en historie om, at medarbejderne er i et så hårdt arbejdsmiljø, at de desperat forsøger at håndtere det med sort humor. Og det er virkelig sort, for når sådan en fortælling florerer, vidner det om, at ledelsen ikke har sikret et godt arbejdsmiljø. Det går jo ikke – altså man er nødt til at tage det her rigtig, rigtig alvorligt.  

Er det først og fremmest et spørgsmål om medarbejderes trivsel, eller er det også et fagligt spørgsmål? 

Når du har folk, som skal løse opgaver på et højt fagligt niveau, og de samtidig er under et så heftigt pres, så kan der ske fejl. Og det betyder jo noget for den retssikkerhed, man har som borgere og som virksomheder – uanset om det så er inden for miljø, bolig eller et tredje område. Kort sagt: Hvis menneskene ikke trives, så kan fagligheden heller ikke trives.  

Nu siger du, at man skal tage det rigtig alvorligt. Har DM selv haft tilstrækkelig fokus på de her problemer?  

Ja, vi har både haft fokus på det arbejdspres og på, hvad det betyder for fagligheden. Men jeg tror, at vi er nødt til at tage lidt hårdere midler i brug, end man har gjort indtil nu – for eksempel ved at oprette nogle værn for at forhindre, at arbejdstiden løber løbsk. Vi skal med en tydeligere stemme sige, at der skal være nogle afgrænsede rammer for arbejdet. 

Hvad skal der så konkret gøres for at nå derhen? 

Jeg tror, at vi er nødt til at sige, at i din fritid, der skal du have ret til ikke at blive kontaktet. Der er ingen, der på langt sigt kan holde til at være konstant til rådighed. 

Betyder det, at man skal have etableret regler om, at man ikke skal svare på mails efter klokken 16, eller hvordan ser løsningen mere konkret ud?  

Vi har ikke lavet en endelig løsning på det her. For der skal være den fleksibilitet som vores medlemmer også efterspørger. Men det skal bare ikke føre til det grænseløse arbejde, og det er den balance, vi skal finde.  

Så hvilke konkrete initiativer vil DM tage i forhold til at løse de her problemer?  

Jeg tror, at man er nødt til at tage en dialog med ledelsen omkring arbejdsmængde og -tid, og vi vil som fagforening tage det op til de kommende overenskomstforhandlinger for det offentlige område.

Derudover vil vi fortsat opfordre lederne til at skabe tydelige rammer, så medarbejderne ved, hvornår de skal stå til rådighed, og hvad der forventes af dem. Lederne spiller en ekstremt vigtig rolle i forhold til at forebygge stress, og vi ser gerne, at endnu flere ledere uddanner sig i, hvordan de kan skabe rammer for et godt psykisk arbejdsmiljø. Det har vi faktisk allerede sikret mulighed for via overenskomsterne på det offentlige område, men flere bør få kurset.